Rejsegarantifonden tilpasses moderne rejseformer
I dag fremsætter erhvervsminister Brian Mikkelsen et forslag i Folketinget. Forslaget skal ændre loven om rejsegarantifonden, så den i højere grad passer til måde, vi i dag rejser på. Frem for kun at dække pakkerejser, skal rejsegarantien nu også dække sammensatte rejser.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Rejsegarantifonden blev oprettet i en tid, hvor man typisk gik hen til sit lokale rejsebureau og bestilte en færdig pakkerejse, når man skulle på ferie. Men tiderne har ændret sig. I dag sætter vi i højere grad selv vores rejser sammen på internettet, så vi først køber en flybillet og i samme forbindelse bestiller et hotelophold.
Den digitale udvikling har ændret den måde, vi planlægger og bestiller vores rejser på. Beskyttelsen af forbrugerne skal følge med. Derfor gøres rejsegarantifondsloven mere tidssvarende.”
De nye regler introducerer en ny rejsetype kaldet ”sammensatte rejsearrangementer”. Ligesom ved en pakkerejse, består et sammensat rejsearrangement af mindst to forskellige rejseydelser, der købes med henblik på den samme rejse. Det kan fx være fly og hotel. Men en pakkerejse kendetegnes ved, at det er én erhvervsdrivende, der leverer hele pakken. Modsat er et sammensat rejsearrangement kendetegnet ved, at der indgås særskilte aftaler med forskellige leverandører af rejseydelserne.
Rejsegarantifonden dækker forbrugere, der har købt en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement af en registreret rejseudbyder. I tilfælde af rejseudbyderens konkurs, vil Rejsegarantifonden blandt andet kunne hente den rejsende hjem, hvis forbrugeren er ude og rejse, når konkursen indtræder.
Lovforslaget implementerer det nye pakkerejsedirektiv og ændringerne har derfor karakter af fælleseuropæiske regler. Direktivet har til formål at tilpasse konkursbeskyttelsen af de rejsende til den digitale udvikling på rejsemarkedet.
Lovforslaget skal træde i kraft d. 1. juli 2018.
Kontakter
Sara Ringgaard PricePressekonsulent
Tlf:91 39 94 07srp@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe med unges afhængighed af sociale medier19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum