
Over 1000 dør årligt af influenza: Vaccinationer boomer

Ifølge Sundhedsstyrelsen dør mellem 1000 og 2000 mennesker om året på grund af influenza i Danmark, og ofte oplever vi influenzaepidemier, der øger dødeligheden yderligere. Ifølge Statens Serum Institut steg antallet af personer i risikogruppen, der lod sig vaccinere, fra 594.726 i 2015 til 693.327 i 2016. Den markante stigning hænger sammen med situationens alvor, og at det samtidig aldrig har været nemmere at blive vaccineret.
– Folk har for alvor fået øjnene op for, at influenza faktisk er en alvorlig sag. Risikogruppen, som blandt andet omfatter personer over 65 år, gravide efter 12. uge og overvægtige med BMI på mere end 40, rammes hårdt af influenza og kan nemt udvikle følgesygdomme som for eksempel lungebetændelse, der ofte forårsager dødsfald. Gennem samarbejde med blandt andre plejecentre, apoteker og Matas er det faktisk lykkedes at gøre vaccinen mere tilgængelig, og derfor er der også flere, der lader sig vaccinere, siger Mogens Rishøj, der er cheflæge hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Gratis vaccination i 128 Matas-butikker
I 128 Matas-butikker over hele landet kan borgere, der er i risikogruppen i forbindelse med influenzasmitten, kvit og frit blive vaccineret enten søndag den 1. eller lørdag den 7. oktober. Vaccinationen bliver foretaget af sygeplejersker fra Danske Lægers Vaccinations Service, der siden 1998 har givet mere end tre millioner influenzavacciner i Danmark.
– I Matas vil vi bidrage til, at borgerne holder sig sunde og raske. Derfor tilbyder vi influenzavaccination til vores kunder rundt i hele landet i samarbejde med sygeplejersker, der er grundigt trænet til opgaven. Det sikrer, at det både er nemt og sikkert at få vaccinen. Og tidsbestilling er ikke nødvendig – man skal blot møde op, men husk sygesikringsbeviset, pointerer Henrik E. Johannsen, informations- og miljøchef i Matas.
Det kan blive endnu bedre
De år, hvor der opstår en influenzaepidemi i Danmark, stiger dødstallet med mellem 1000 og 3000 mennesker i løbet af vinterhalvåret. Og influenzaens alvor taget i betragtning håber Danske Lægers Vaccinations Service, at mindst lige så mange benytter sig af muligheden for vaccination igen i år.
– Den bedste beskyttelse mod influenza er en vaccination, og med sidste års 693.327 personer i risikogruppen nåede vaccinen ud til lige over halvdelen af alle risikopatienter i Danmark. Det kan redde liv, og vi er glade for, at flere gør brug af servicen – og så håber vi naturligvis, at tallet bliver endnu højere i år, siger Mogens Rishøj.
Se her, hvor og hvornår du gratis kan blive vaccineret i Matas.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Engberg Johannsen
Informations- og miljøchef, Matas
(+45) 21 71 24 74
hej@matas.dk
Billeder

Links
Information om Matas.
Matas består af 285 butikker i Danmark, hvoraf langt størstedelen er ejet Matas A/S, der er børsnoteret. I alt er der ansat omkring 2.500 medarbejdere i Matas’ butikker og på hovedkontoret i Allerød.
Følg pressemeddelelser fra Matas.
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Matas.
Matas tilbyder gratis vaccinationer mod influenza og pneumokokker1.10.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
52 udvalgte Matas-butikker fordelt over hele landet tilbyder danskere, der er fyldt 65 år, og personer med visse kroniske sygdomme, gratis vaccinationer mod influenza og pneumokokker.
Permanente tiltag skal reducere fremtidig smitterisiko hos Matas20.7.2020 10:57:57 CEST | Pressemeddelelse
Som en af de første store detailkæder gør Matas indsatsen mod smittespredning permanent. Certificering af medarbejdere, nye procedurer og nyt inventar skal sikre koncernens kunder og medarbejdere.
Nye tal: Fire ud af ti rygere vil forbyde rygning på arbejdspladsen3.1.2020 10:47:53 CET | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse mener fire ud af ti rygere, at rygning skal forbydes på danske arbejdspladser. Samtidigt ønsker mere end hver anden at kvitte smøgerne, og det giver salgsstigning i rygestopprodukter.
Matas scorer topkarakter for sikkerhed med håndkøbsmedicin13.7.2017 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Lægemiddelstyrelsens kontrol af handlen med håndkøbsmedicin til mennesker viser, at 56 procent overtræder sikkerhedsregler. 84 procent af materialisterne overholdt samtlige regler.
Matas giver skyggetelte og træer til daginstitutioner10.5.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 15. maj er der ansøgningsfrist ved Matas Miljøfond. Her kan institutioner, skoler og dagplejeordninger ansøge om penge til skyggetelte, buske og træer, der kan beskytte børnene i solen.