NKT Holding A/S: Referat fra generalforsamling

Del
Ordinær generalforsamling 2008 i NKT Holding A/S

Den Nordiske Børs

Nikolaj Plads 6

1007 København K

 



 

10. april 2008

Meddelelse nr. 9

 

Ordinær generalforsamling 2008 i NKT Holding A/S

Torsdag den 10. april 2008 afholdtes ordinær generalforsamling i NKT Holding

A/S, jf. fondsbørsmeddelelse nr.  8 af den 26. marts 2008. 

 

Generalforsamlingen godkendte årsrapporten indeholdende ledelsesberetning,

koncernregnskab og moderselskabets årsregnskab, samt ledelses- og

revisionspåtegninger. Generalforsamlingen meddelte decharge til bestyrelse og

direktion. 

 

Bestyrelsens forslag om et samlet udbytte på 11 DKK per aktie à nominelt 20 DKK

blev vedtaget. 

 

Bestyrelsens forslag om, at vederlaget til bestyrelsen for 2008 skulle udgøre i

alt 3.150.000 DKK (600.000 DKK til formanden, 450.000 DKK til næstformanden og

300.000 DKK til hvert af de øvrige medlemmer), blev vedtaget. 

 

Til selskabets bestyrelse genvalgtes advokat Christian Kjær, borgmester Jan

Trøjborg, direktør Krister Ahlström, direktør Jens Maaløe og direktør Jens Due

Olsen. 

 

Som nyt bestyrelsesmedlem blev Lone Fønss Schrøder valgt.

 

Direktør Jan Wraae Folting udtrådte af bestyrelsen.

 

Som selskabets revisor genvalgtes KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

 

Følgende vedtægtsændringer blev vedtaget:

 

Ændring af vedtægternes § 3, stk. 4:

Bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om uddeling af

ekstraordinært udbytte i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler. 

 

Tegningsoptioner:

Bestyrelsen blev bemyndiget til at udstede tegningsoptioner (warrants) til

medarbejdere og ledelse i selskabet og i selskaber, der er koncernforbundne med

selskabet med indtil i alt nominelt 10.000.000 DKK aktier (500.000 stk.) á 20

DKK. Bestyrelsen blev samtidig bemyndiget til at gennemføre den til udnyttelsen

af de pågældende warrants hørende kapitalforhøjelse med indtil i alt nominelt

10.000.000 DKK aktier. 

 

Følgende nye bestemmelse blev derfor vedtaget som vedtægternes § 3 B, stk. 5:



”Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden indtil den 1. april 2013 ad én eller

flere gange, uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer, at udstede

tegningsoptioner (warrants) der giver ret til at tegne for indtil i alt

nominelt 10.000.000 DKK aktier (500.000 stk. à 20 DKK) i selskabet for

medarbejdere og ledelse i selskabet og i selskaber, der er koncernforbundne med

selskabet. 

 

Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til i perioden indtil den 1. april 2013 ad

én eller flere gange, uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer og mod

kontant betaling, at gennemføre en kapitalforhøjelse med indtil i alt nominelt

10.000.000 DKK aktier i forbindelse med udnyttelse af tegningsoptionerne til en

kurs, der fastsættes af bestyrelsen, eventuelt til favørkurs. 

 

For kapitaludvidelser i medfør af ovennævnte gælder, at de nye aktier er

omsætningspapirer og udstedes til ihændehaveren, men kan noteres på navn og i

øvrigt i enhver henseende skal være undergivet de samme vilkår som selskabets

øvrige aktier, herunder med hensyn til indløselighed og indskrænkninger i

omsættelighed. De nye aktier giver ret til udbytte fra det tidspunkt

bestyrelsen bestemmer, dog senest fra det regnskabsår, der følger efter

kapitalforhøjelsen.” 

 

Elektronisk kommunikation:

Som følge af NKT's beslutning om at øge fokus på elektronisk kommunikation med

aktionærerne blev det fremsatte forslag om ændring af den i vedtægternes § 6,

stk. 9 indeholdte bestemmelse om elektronisk kommunikation ændret, således at

selskabets årsrapport fremover alene fremsendes med elektronisk post, og

således at selskabet ikke er forpligtet til at fremsende et papirbaseret

sammendrag til noterede aktionærer. 

 

Følgende nye bestemmelse blev derfor vedtaget som vedtægternes § 6, stk. 9:

 

”Selskabet kan beslutte, at den fulde årsrapport kun skal fremsendes til

aktionærerne i elektronisk form. Årsrapporten vil blive offentliggjort på

selskabets hjemmeside www.nkt.dk og i givet fald fremsendt med elektronisk post

til enhver noteret aktionær, som har fremsat anmodning herom med angivelse af

e-mail adresse. Krav til anvendte systemer samt fremgangsmåden i forbindelse

med fremsendelse med elektronisk post vil blive oplyst på selskabets

hjemmeside. Selskabet skal på det tidspunkt, hvor det besluttes kun at

fremsende den fulde årsrapport elektronisk, orientere aktionærerne herom.” 

 

Retningslinjer for incitamentsaflønning:

De af bestyrelsen udarbejdede retningslinjer for selskabets

incitamentsaflønning af bestyrelsen og direktionen blev vedtaget, og følgende

bestemmelse blev besluttet indsat i vedtægterne som ny § 11, stk. 3: 

 

Selskabets bestyrelse har i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 69 b

udarbejdet overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af

bestyrelsen og direktionen. Retningslinjerne er forelagt og vedtaget på

selskabets generalforsamling. Retningslinjerne er offentliggjort på selskabets

hjemmeside, www.nkt.dk. 

 

Ajourføring af vedtægterne:

Den foreslåede ajourføring af selskabets vedtægter, hvorved der foretages en

række redaktionelle ændringer af vedtægterne med henblik på at sikre, at

ordlyden af vedtægterne er tidssvarende, herunder for at afspejle seneste

ændringer i aktieselskabslovgivningen, samt at vedtægterne fremstår

overskuelige og let tilgængelige, blev vedtaget. 

 

De ændrede vedtægter kan ses på selskabets hjemmeside www.nkt.dk, og vil blive

offentliggjort via separat fondsbørsmeddelelse. 

 

Egne aktier:

Herudover besluttede generalforsamlingen at bemyndige bestyrelsen til i tiden

indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier

med en pålydende værdi af indtil 10% af aktiekapitalen. Købskursen for de

pågældende aktier må ikke afvige mere end 10% fra den ved erhvervelsen noterede

kurs på Københavns Fondsbørs. 

 

Bemyndigelse til dirigenten:

Dirigenten blev bemyndiget til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser

til det på generalforsamlingen vedtagne og anmeldelsen til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, som måtte blive krævet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

forbindelse med de vedtagne ændringer. 

 

* * *

 

På et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev advokat

Christian Kjær valgt til formand og borgmester Jan Trøjborg valgt til

næstformand. 

 

Med venlig hilsen

NKT Holding A/S

Christian Kjær

Bestyrelsesformand

 



Formandens fulde beretning kan læses på www.nkt.dk


Information om Globenewswire

Globenewswire
Globenewswire
Denmark & Iceland


+45 89 88 2046http://globenewswire.com
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye