William Demant Holding A/S: Selskabsvedtægter

Del
Opdaterede vedtægter

VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S

 

31. marts 2008

 

Indholdsfortegnelse

 

1. Navn 2

2. Hjemsted 2

3. Formål 2

4. Selskabets kapital 2

5. Selskabets aktier 2

6. Bemyndigelse til kapitalforhøjelse 2

7. Generalforsamlingen, kompetence, sted og indkaldelse 3

8. Generalforsamlingen, dagsorden 4

9. Generalforsamlingen, adgangskort og stemmeret 4

10. Generalforsamlingen, dirigent, beslutninger og protokol 5

11. Bestyrelse 5

12. Direktion 6

13. Tegningsregel 6

14. Revision og regnskabsår 6

 

 

1. Navn

1.1 Selskabets navn er William Demant Holding A/S.

1.2 Selskabets binavn er Oticon Holding A/S (William Demant Holding A/S).

 

2. Hjemsted

2.1 Selskabets hjemsted er Egedal Kommune.

 

3. Formål

3.1 Selskabets formål er helt eller delvist at eje andre virksomheder samt at

drive international handel og industri. 

 

4. Selskabets kapital

4.1 Selskabets aktiekapital udgør kr. 60.986.527 fordelt på aktier a kr. 1

eller multipla heraf. 

4.2 Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.

4.3 Aktierne registreres i Værdipapircentralen.

 

5. Selskabets aktier

5.1 Selskabets aktier udstedes til ihændehaveren, men kan noteres på navn i

selskabets aktiebog. 

5.2 Selskabets aktier er frit omsættelige omsætningspapirer.

5.3 Bestyrelsen skal drage omsorg for, at der føres en aktiebog indeholdende en

fortegnelse over samtlige aktier i selskabet. 

5.4 Selskabets aktiebog føres af Aktiebog Danmark A/S, Kongevejen 118, 

2840 Holte. 

 

6. Bemyndigelse til kapitalforhøjelse

6.1 Bestyrelsen bemyndiges til i perioden indtil den 1. januar 2011 ad en eller

flere gange og uden fortegningsret for nogen af selskabets aktionærer at

forhøje aktiekapitalen med indtil i alt kr. 1.179.527 i forbindelse med, at de

nye aktier tilbydes medarbejderne i selskabet og medarbejderne i de selskaber,

der af bestyrelsen anses for knyttede til selskabet. De nye aktier udstedes til

en tegningskurs, der fastsættes af bestyrelsen, dog mindst til kr. 1,05 pr.

aktie a kr. 1. 

6.2 Bestyrelsen bemyndiges til ad én eller flere gange at forhøje

aktiekapitalen ved tegning af nye aktier med indtil nom. kr. 6.664.384.

Bemyndigelsen er gældende til den 1. januar 2012. Ved udnyttelse af denne

bemyndigelse kan bestyrelsen beslutte, at de hidtidige aktionærers

fortegningsret helt eller delvis ikke skal gælde, herunder således at de nye

aktier anvendes som vederlag i forbindelse med selskabets overtagelse af

bestående virksomhed. Tegningskursen fastsættes af bestyrelsen. 

6.3 Nye aktier, der udstedes ifølge pkt. 6.1 eller 6.2, udstedes til

ihændehaveren, men kan noteres på navn. Aktierne skal være frit omsættelige

omsætningspapirer, og ingen aktionærer skal være forpligtet til at lade sine

aktier indløse helt eller delvist. Ingen aktier skal have særlige rettigheder. 

De nye aktiers rettigheder indtræder fra det tidspunkt, hvor aktierne er fuldt

betalt. 

 

I øvrigt fastsætter bestyrelsen de nærmere vilkår for en kapitalforhøjelse,

der gennemføres ifølge ovennævnte bemyndigelser. 

 



7. Generalforsamlingen, kompetence, sted og indkaldelse

7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle selskabets anliggender

inden for de i lovgivningen og nærværende vedtægter fastsatte grænser. 

7.2 Selskabets generalforsamlinger skal afholdes i Region Hovedstaden. Med

respekt af den til enhver tid gældende lovgivning skal den ordinære

generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. 

7.3 Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes, når bestyrelsen eller

revisor finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinære generalforsamlinger skal

endvidere indkaldes på begæring af aktionærer, der ejer mindst 1/10 af

aktiekapitalen. Begæringen skal indgives skriftligt til bestyrelsen og

indeholde en bestemt angivelse af det emne, der ønskes behandlet på

generalforsamlingen. Denne indkaldes inden 14 dage efter begæringens

modtagelse. 

7.4 Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst otte dages og højst

fire ugers varsel ved bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem, ved bekendtgørelse indrykket i et landsdækkende dagblad

efter bestyrelsens bestemmelse samt ved almindeligt brev til alle i aktiebogen

noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom. Indkaldelsen skal

indeholde dagsordenen for mødet og angive det væsentligste indhold af

eventuelle forslag til vedtægtsændringer. Skal der efter forslaget træffes

beslutning om vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 1 eller 2,

skal indkaldelsen dog indeholde den fulde ordlyd af forslaget, ligesom

indkaldelsen skal sendes til enhver noteret aktionær. 

7.5 Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på den ordinære

generalforsamling, såfremt aktionæren skriftligt fremsætter begæring herom

overfor bestyrelsen inden to måneder efter regnskabsårets udløb. 

 

8. Generalforsamlingen, dagsorden

8.1 Senest otte dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de

fuldstændige forslag, der skal fremlægges for generalforsamlingen, og for den

ordinære generalforsamlings vedkommende den reviderede årsrapport, herunder

koncernregnskab, fremlægges på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne

og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som har fremsat begæring herom. 

8.2 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde:

1. Bestyrelsens beretning for selskabets virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af revideret årsrapport, herunder koncernregnskab, til

godkendelse. 

3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold

til den godkendte årsrapport. 

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

5. Valg af revision.

6. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

7. Eventuelt.

 



9. Generalforsamlingen, adgangskort og stemmeret

9.1 Hvert aktiebeløb på kr. 1 giver én stemme.

9.2 Enhver aktionær er berettiget til at møde på generalforsamlingen, når han

senest fem dage forud for dennes afholdelse har anmodet om adgangskort på

selskabets kontor. Hans egenskab af aktionær godtgøres ved forevisning af en

udskrift fra Værdipapircentralen eller det kontoførende pengeinstitut

(depotstedet), der ikke må være ældre end fem dage og ved skriftlig erklæring

om, at aktierne ikke er eller vil blive overdraget til andre inden

generalforsamlingen er afholdt. 

9.3 Stemmeret tilkommer adgangsberettigede aktionærer, som har ladet deres

aktier notere i aktiebogen. Sammen med adgangskort udleveres stemmeseddel med

angivelse af det antal stemmer, der tilkommer aktionæren. 

9.4 Aktionærer, der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve

stemmeret på de pågældende aktier på en generalforsamling, der, jfr. pkt. 7.4

er indkaldt før, at aktierne er noteret i aktiebogen eller aktionæren har

anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. 

9.5 Aktionæren har ret til at møde med rådgiver eller ved fuldmægtig.

Fuldmægtige skal forevise en skriftlig og dateret fuldmagt, der ikke kan gives

for mere end et år. 

9.6 Samtlige bestyrelsesmedlemmer har ret til at deltage i generalforsamlingen.

9.7 Pressen har adgang til selskabets generalforsamlinger.

 



10. Generalforsamlingen, dirigent, beslutninger og protokol

10.1 Generalforsamlingen ledes af en af bestyrelsen udpeget dirigent, der afgør

alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling og stemmeafgivningen.

Stemmeafgivningen sker skriftligt, når dirigenten forordner dette, eller når

det vedtages med 2/3's majoritet af de tilstedeværende og repræsenterede

aktionærer. 

10.2 De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres med simpelt

flertal. 

10.3 Til vedtagelse af beslutning om andre vedtægtsændringer end de i

aktieselskabsloven § 79 nævnte, om selskabets opløsning, spaltning eller fusion

med et andet selskab kræves, at mindst 51 % af aktiekapitalen er repræsenteret

på generalforsamlingen, og at beslutningen tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de

afgivne stemmer som af den repræsenterede, stemmeberettigede aktiekapital. 

10.4 Såfremt det nævnte aktiebeløb ikke er repræsenteret på

generalforsamlingen, men 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den

repræsenterede, stemmeberettigede aktiekapital har tiltrådt forslaget,

indkalder bestyrelsen inden 14 dage en ny, ekstraordinær generalforsamling, på

hvilken forslaget uden hensyn til størrelsen af det repræsenterede aktiebeløb

kan vedtages af 2/3 af de afgivne stemmer. 

10.5 Fuldmagter til at møde på den første generalforsamling skal, for så vidt

de ikke udtrykkeligt måtte være tilbagekaldt, anses for gyldige også med hensyn

til den anden generalforsamling. 

10.6 Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol,

der underskrives af dirigenten. 

10.7 Ændringer og tilføjelser, som af Erhvervs  og Selskabsstyrelsen måtte

blive krævet som vilkår for registrering af vedtægtsændringer, kan af

bestyrelsen foretages uden generalforsamlingens samtykke. 

 

11. Bestyrelse

11.1 Selskabet ledes af en bestyrelse på 4 6 medlemmer valgt af

generalforsamlingen samt eventuelt medlemmer valgt af medarbejderne, jfr.

aktieselskabslovens regler herom. For generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer vælges ingen suppleanter. 

11.2 De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for ét år ad

gangen. Genvalg til bestyrelsen kan finde sted. 

11.3 Bestyrelsen vælger af sin midte en formand og en næstformand. 

11.4 Et bestyrelsesmedlem skal fratræde sin bestyrelsespost senest på første

ordinære generalforsamling efter, at vedkommende er fyldt 70 år. 

11.5 Bestyrelsesmøder indkaldes skriftligt almindeligvis med mindst otte dages

varsel. 

11.6 Har behørig indkaldelse fundet sted i overensstemmelse med 11.5 er

bestyrelsen beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af samtlige

bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. 

11.7 De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal.

11.8 Formandens eller   i tilfælde af formandens fravær   næstformandens stemme

er udslagsgivende ved stemmelighed. 

11.9 Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om

udførelsen af sit hverv. 

11.10 Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv.

11.11 Bestyrelsesmedlemmerne oppebærer et årligt honorar, der fastsættes af

generalforsamlingen i forbindelse med regnskabets godkendelse. 

 

12. Direktion

12.1 Bestyrelsen ansætter en direktion bestående af 1 3 direktører til at

varetage den daglige ledelse af selskabet. Bestyrelsen fastsætter vilkårene for

deres ansættelse og de nærmere regler for deres kompetence. Én direktør

ansættes som administrerende direktør. 

 

13. Tegningsregel

13.1 Selskabet tegnes af bestyrelsens formand alene, af den administrerende

direktør alene, af fire bestyrelsesmedlemmer i forening, af et

bestyrelsesmedlem i forening med en direktør eller af den samlede bestyrelse. 

 

14. Revision og regnskabsår

14.1 Med respekt af den til enhver tid gældende lovgivning varetages revisionen

af én eller to revisorer, hvoraf mindst én skal være statsautoriseret. Genvalg

kan finde sted. 

14.2 Selskabets regnskabsår er kalenderåret.

 



• • • • • • •

 

Således vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling den 15. maj 1997.

Senere ændret på bestyrelsesmøde den 30. juni 1997, på bestyrelsesmøde den 1.

oktober 1997, på ordinær generalforsamling den 12. maj 1998, på ordinær

generalforsamling den 11. maj 1999, på ordinær generalforsamling den 25. april

2000, på bestyrelsesmøde den 20. november 2000, på ordinær generalforsamling

den 4. april 2001, på ordinær generalforsamling den 21. marts 2002, på ordinær

generalforsamling den 25. marts 2003, på ordinær generalforsamling den 25.

marts 2004, på ordinær generalforsamling den 5. april 2005, på ordinær

generalforsamling den 30. marts 2006, den 27. november 2006 i forbindelse med

gennemførelse af kapitalforhøjelse på baggrund af udstedelse af

medarbejderaktier, der er udstedt i henhold til bestyrelsens beslutning af 26.

juni 2006, jf. vedtægternes punkt 6.1, på ordinær generalforsamling den 29.

marts 2007, den 2. juli 2007 i forbindelse med gennemførelse af

kapitalnedsættelse, og på ordinær generalforsamling den 31. marts 2008. 

 

31. marts 2008

 

Jørgen Boe

Advokat


Information om Globenewswire

Globenewswire
Globenewswire
Denmark & Iceland


+45 89 88 2046http://globenewswire.com

Følg pressemeddelelser fra Globenewswire

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Globenewswire

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye