Tilbagetrækning af kosttilskuddet Chili Burn på baggrund af en risikovurdering af Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen har påbudt New Nordic at trække kosttilskuddet Chili Burn tilbage efter en indberetning af en bivirkning med forhøjede levertal til følge. Styrelsen har efterfølgende udarbejdet en sikkerhedsvurdering af produktet, hvori bivirkningen bliver relateret til produktets indhold af EGCG (epigallocatechingallat) fra grøn te.
EGCG fra grøn te er kendt for dets sundhedsmæssige virkning, men hos enkelte individer kan EGCG medføre forhøjede levertal.
Varen er solgt hos Matas, Helsam, Din Lokale Helsekostbutik, Helsemin, Kamille Shop, Nomeco, Air Store, Tjellesen Max Jenne, Healthy Life Shop samt på New Nordics webshop.
Varen trækkes tilbage af New Nordic Healthcare ApS.
Forbrugere der har købt varen bedes returnere varen til: New Nordic Healthcare ApS, Ny Østergade 11, 3, 4000 Roskilde. New Nordic vil derefter refundere beløbet inkl. porto. Husk at vedlægge kontaktinformation med telefonnummer og/eller e-mail.
Chili Burn måltidserstatningsbar er ikke omfattet af tilbagetrækningen.
For yderligere information omkring returnering af varer, kontakt venligst: Country Manager, Lena Bergman på telefon: 46 32 33 44, eller e-mail: lena@newnordic.dk. For yderligere spørgsmål omkring sagen, kontakt venligst Regulatory Manager Eva Nydal Abildgaard på telefon: 46 32 33 44, eller e-mail: eva@newnordic.dk
Information om New Nordic Healthcare ApS
Følg pressemeddelelser fra New Nordic Healthcare ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.