FOA - Fag og Arbejde

Ny overenskomst er mindst 115 millioner kroner ekstra værd

Del
Morgenens forlig mellem FOA og arbejdsgiverne i KL har givet FOAs medlemmer mindst 115 millioner kroner mere end det tidligere forslag fra KL.
Det viser beregninger, som FOAs forhandlingsafdeling har foretaget ud fra det nye forlig med KL.
På social- og sundhedsområdet giver forliget 45 millioner kroner ekstra. For dagplejerne er tallet 50 millioner kroner ekstra og for pædagogmedhjælperne er tallet 20 millioner kroner ekstra om året.
Da forliget blev præsenteret udtalte KL-forhandler Mads Lebech straks til pressen, at der er ekstraudgifter for KL for 35 millioner kroner ved forliget.
'Mads Lebch har haft et meget hurtigt behov for at melde et meget lille tal ud. Vi har i stedet beregnet, hvad forliget betyder alt i alt. Det er mindst 115 millioner kroner ekstra årligt i forhold til tilbuddet fra KL i forligsinstitutionen,' siger FOAs forhandlingschef Steen Parker Sørensen.
Han tilføjer, at det bedste råd, som FOA kan give sine medlemmer er at kikke på lønsedlen, når de nye lønforhøjelser træder i kraft.
Her vil social- og sundhedsassistenter stige mellem 3 og 5 løntrin
Social- og sundhedshjælpere vil stige mellem 3 og 4 løntrin
Sygehjælpere, hjemmehjælpere mv vil få 3 løntrin
Dispositionsplejeverderlag øges og gøres pensionsgivende
Dagplejere uden PGU får 2 trin
Dagplejere med PGU får 3 trin
Pædagogmedhjælpere uden PGU får 2 trin, et årligt tillæg på 1.000 kroner og et nyt erfaringstillæg på 3 trin
Pædagogmedhjælpere med PGU får mellem 3 og 6 trin og et årligt tillæg på 1000 kroner


Yderligere oplysninger: Forhandlingschef Steen Parker Sørensen, telefon 4032 6086

 

Information om FOA - Fag og Arbejde

FOA - Fag og Arbejde
Staunings Plads
1790 København V

+45 4697 2626http://www.foa.dk
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye