
Fra slummen i Bangladesh til Kongensgaard Efterskole i Lemvig

Anemone Christensen er frivillig på fuld tid hos ungdomsorganisationen Operation Dagsværk. Tidligere på året besøgte hun sammen med andre frivillige nogle af verdens værste slumområder i megabyen Dhaka, Bangladesh, som de færreste får lov at besøge. Her oplevede de blandt andet projekter igangsat af udviklingsorganisationen Plan Danmark og mødtes med jævnaldrende frivillige.
Gennem et foredrag på Kongensgaard Efterskole i Lemvig den 20. september fortæller Anemone Christensen om hendes oplevelser i Bangladesh.
”Det var ret voldsomt at opleve, hvilke vilkår man har, når man vokser op i et slumområde. Men det var også vildt motiverende at se, hvor seje de unge er, og hvordan de arbejder hårdt for at gøre deres område bedre,” siger Anemone Christensen.
Til foredraget fortæller hun blandt andet om, hvordan fabrikker lukker deres forurenede spildevand direkte ud i gaderne, og hvordan forældre føler sig tvunget til at gifte deres mindreårige piger væk på grund af fattigdom.
Den 8. november vil tusindevis af elever fra ungdomsuddannelser i hele landet arbejde på Dagsværkdagen. Hele deres løn går til Operation Dagsværk og Plan Danmarks slumprojekt i Dhaka, der skal støtte 900 unge i tre slumområder, så de kan forbedre de områder, hvor de bor.
Fakta
- I år er det 32. gang, at elever fra hele landet indsamler penge på Dagsværkdagen.
-
På verdensplan bor op mod 1 milliard mennesker i slumområder, og det tal forventes at stige. Plan Danmark har de sidste ti år arbejdet i nogle af verdens værste slumområder for at forbedre levevilkårne for børn og unge.
Kontakter
Signe HolmeJournalist
Presseansvarlig
Billeder




Links
Information om Plan Danmark
Plan Danmark er en del af Plan International, som er en af verdens største humanitære organisationer med fokus på børn og unge. Plan kæmper for, at alle børns rettigheder bliver opfyldt. Vi har et særligt fokus på ligestilling mellem kønnene og på at ændre fremtiden for millioner af piger.
Vi arbejder i flere end 70 lande verden over, og takket være vores mange Planfaddere nåede vi sidste år ud til flere end 32 millioner børn.
Med støtte fra blandt andre DANIDA og EU arbejder Plan Danmark sammen med udsatte børn og unge i verdens storbyer for at skabe sikkerhed, muligheder, indflydelse og tryghed for piger.
Læs mere på www.plandanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra Plan Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plan Danmark
Podcasts og fotoudstilling: Unge kvinder fortæller om overgreb i slummen5.6.2018 13:23:23 CEST | Nyhed
Under Copenhagen Photo Festival fortæller unge kvinder fra Kibera i Kenya åbent om personlige og livsændrende begivenheder gennem podcasts og en udendørs portrætudstilling på Reffen i København. Bag værkerne står den anerkendte modefotograf Signe Vilstrup.
Fotoudstilling: Et møde med stærke kvinder fra slummen12.4.2018 19:52:51 CEST | Pressemeddelelse
I dag slog Plan BØRNEfonden og en af Danmarks største modefotografer, Signe Vilstrup, dørene op for en fotoudstilling om piger og unge kvinder i Kenyas slum. H.K.H. Kronprinsessen deltog ved ferniseringen.
Du kan forhindre, at piger i kenya bløder igennem deres skoleuniformer8.2.2018 07:00:00 CET | Nyhed
Nu kan du tilmelde dig årets YOU RUN i København, hvor du kan du gøre en stor forskel for unge piger i Kenya. Løbet er nemlig også en online-indsamling, hvor du gennem Plan støtter pigerne med genanvendelige sterile bind.
Bedstemor stjæler sit barnebarn og får hende omskåret5.2.2018 11:48:11 CET | Nyhed
48-årige Nega Sacko i Mali kæmper for at stoppe omskæringer af piger. Det gør han, efter sin svigermor fik hans datter omskåret i hemmelighed. Datteren døde af forblødninger. Den 6. februar er International Dag for Nul Tolerance mod Kvindelig Omskæring.
Plan og BØRNEfonden slår kræfterne sammen i ny organisation4.12.2017 11:48:29 CET | Pressemeddelelse
Plan Danmark og BØRNEfonden fusionerer for at skabe større indflydelse og forandring for børn og unge i Afrika. Sammenlægningen gør ”Plan BØRNEfonden” til den største privatfinansierede udviklingsorganisation i Danmark.