Aalborg Boldspilklub A/S: Årsrapport
Aalborg Boldspilklub A/S
Årsrapport for 2007
Selskabsoplysninger m.v. 3
Koncernoversigt 4
Koncernens hoved- og nøgletal 5 - 6
Ledelsespåtegning 7
Uafhængig revisors påtegning 8 - 9
Ledelsesberetning 10 - 25
Resultatopgørelse 26 - 27
Balance 28 - 29
Egenkapitalopgørelse 30 - 31
Pengestrømsopgørelse 32
Anvendt regnskabspraksis 33 - 42
Noter 43 - 64
Moderselskabets hoved- og nøgletal 65
Bestyrelse og direktionens ledelseshverv 66 - 67
Aktionærforhold 68
Selskabet
Aalborg Boldspilklub A/S
Hadsundvej 184
9000 Aalborg
CVR-nr. 10 99 85 30
Stiftet: 1. juli 1987
Hjemsted: Aalborg
Tlf.: 96 35 59 00
www.aabsport.dk
Bestyrelse
Per Søndergaard Pedersen
Eigild Bødker Christensen
Poul Henning Sørensen
Finn Viggo Nielsen
Ole Mølgaard Kristensen
Jørn Simonsen
Jesper Møller Christensen
Direktion
Lars Vadsholt Jørgensen
Ledelseserhverv
Bestyrelses- og direktionsmedlemmers ledelseshverv fremgår af side 66 og 67
Revision
Mortensen & Beierholm
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes den 25. april 2008.
HOVEDTAL
Beløb i t.DKK 2007 2006 2005 2004 2003
Resultatopgørelse
Entréindtægter 16.238 9.405 9.402 11.513 7.228
Indtægter fra samarbejdspartnere 46.106 41.555 34.860 39.640 34.937
TV- og radioindtægter 24.613 7.070 7.109 5.867 6.272
Præmie- og deltagerindtægter 4.579 637 2.072 2.600 380
Spillersalg og spillerleje 12.857 10.683 5.255 484 14.942
Anden omsætning 32.870 19.038 16.102 16.993 12.997
Nettoomsætning 137.263 88.388 74.800 77.097 76.756
Andre indtægter 0 20.500 0 0 0
Indtægter i alt 137.263 108.888 74.800 77.097 76.756
Eksterne omkostninger 63.284 42.424 31.946 34.229 28.251
Personaleomkostninger 65.138 49.896 41.750 40.869 37.254
Resultat før af- og nedskrivninger 8.841 16.568 1.104 1.999 11.251
Afskrivninger 13.616
10.423 9.186 10.474 10.472
Resultat før finansielle poster -4.775 6.145 -8.082 -8.475 779
Finansielle poster -2.957 485 -1.183 -2.135 -2.494
Resultat før skat -7.732 6.630 -9.265 -10.610 -1.715
Årets resultat -5.484 5.281 -5.865 -6.810 -1.715
Balance
Langfristede aktiver 153.459
97.318 86.577 85.359 88.015
Kortfristede aktiver 122.005
124.431 25.412 25.616 39.040
Aktiver i alt 275.464 221.749 111.989 110.975 127.055
Egenkapital 130.511 134.632 69.151 75.016 83.792
Langfristede gældsforpligtelser 9.000 11.679 19.292 21.882 23.456
Kortfristede gældsforpligtelser 135.953 75.438 23.546 14.077 19.807
Investering
Immaterielle aktiver
20.490 12.663 7.287 3.964 7.294
Materielle aktiver 30.948
1.991 1.469 1.467 1.442
Finansielle aktiver 20.330
7.980 153 0 7.456
NØGLETAL
2007 2006 2005 2004 2003
Overskudsgrad -3,5% 7,0% -10,8% -11,0% 1,0%
Resultat pr. aktie (EPS Basic) (DKK) -1,57
1,66 -4,00 -4,59 -1,42
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) (DKK) -1,55
1,65 -4,00 -4,59 -1,42
Cash Flow pr. aktie (DKK) 2,03
5,37 2,90 1,21 0,98
Pengestrømme fra driftsaktiviteten (t.DKK) 7.181
17.567 4.254 1.794 1.162
Udbytte pr. aktie (DKK) 0 0 0 0 0
Indre værdi pr. aktie (DKK) 43,2
39,6 47,2 50,6 69,5
Egenkapitalandel 47,3%
60,7% 61,7% 67,6% 65,9%
Børskurs pr. aktie ultimo året 41 31 40 31 38
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 121 109 99 98 85
Hoved- og nøgletal for 2004 - 2007 er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS.
Sammenligningstal-lene for 2003 er ikke tilpasset IFRS, men udarbejdet i
henhold til den hidtidige regnskabspraksis base-ret på bestemmel¬serne i
års¬regnskabsloven og danske regnskabsvejledninger.
Resultat og udvandet resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS
33. Øvrige nøgletal er beregnet efter Finansanalytikerforeningens ”Anbefalinger
& Nøgletal 2005”.
Overgangen til regnskabsaflæggelse efter IFRS har medført en reklassifikation
af udskudt skatteaktiv fra og med 2004 fra andre kortfristede aktiver til andre
langfristede aktiver samt reklassifikation af sel-skabets pengestrømme jf.
pengestrømsopgørelsen. Herudover har overgangen til IFRS ikke medført ændringer
i hovedtal for 2004.
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for
2007 for Aalborg Boldspilklub A/S omfattende ledelsespåtegning,
ledelsesberetning, resul-tatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, anvendt
regnskabspraksis og noter.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til
årsrap-porter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis
og de valgte regnskabsmæssige skøn for hen¬sigtsmæssige, således at
årsrapporten gi¬ver et retvi-sende billede af koncernens og moderselska¬bets
aktiver, passiver og finansielle stil¬ling pr. 31.12.07 samt af resultatet af
koncernens og mo¬derselskabets aktiviteter og penge¬strømme for regnskabsåret
01.01.07 - 31.12.07.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Aalborg, den 31. marts 2008
Direktion
Lars Vadsholt Jørgensen
Bestyrelse
Per Søndergaard Pedersen Eigild Bødker Christensen Poul Henning Sørensen
Formand Næstformand
Finn Viggo Nielsen Ole Mølgaard Kristensen Jørn Simonsen
Jesper Møller Christensen
Til aktionærerne i Aalborg Boldspilklub A/S
Vi har revideret årsrapporten for Aalborg Boldspilklub A/S for regnskabsåret 1.
januar - 31. de¬cember 2007 omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning,
resul¬tatopgørelse, balance, pengestrømsopgø¬relse, egenkapitalopgørelse,
anvendt regn-skabspraksis og noter for såvel koncernen som moderselskabet.
Årsrapporten aflæg-ges efter International Financial Repor¬ting Standards som
godkendt af EU og yderlige-re danske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber.
Ledelsens ansvar for årsrapporten
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et
retvi-sende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til
årsrapporter for børsnote-rede selskaber. Dette ansvar omfat¬ter udformning,
implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at
ud¬arbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden
væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser
eller fejl samt valg og anvendelse af en hen¬sigtsmæssig regn-skabspraksis og
udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter om¬stændighederne.
Revisors ansvar og den udførte revision
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores
revi-sion. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske
revisionsstandarder. Disse standarder kræ¬ver, at vi lever op til etiske krav
samt planlægger og udfører revi-sionen med henblik på at opnå høj grad af
sikkerhed for, at årsrapporten ikke inde-holder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og
oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af
revisors vurdering, her-under vurderingen af risikoen for væsentlig
fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes
be¬svigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne
kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en
årsrapport, der giver et retvisende billede, med hen¬blik på at udforme
revisionshand-linger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det
formål at udtryk-ke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne
kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen
anvendte regnskabspraksis er passen-de, om de af ledelsen udøvede
regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation
af årsrapporten.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og
egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af
koncernens og modersel¬skabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
31. december 2007 samt af resultatet af kon¬cernens og moderselskabets
aktiviteter og pengestrømme for regn-skabsåret 1. januar - 31. de¬cember 2007 i
overensstemmelse med International Finan-cial Reporting Standards som godkendt
af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.
Aalborg, den 31. marts 2008
Mortensen & Beierholm
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Niels Jørgen Kristensen / Susanne Sørensen
Statsaut. revisor Statsaut. revisor
INDLEDNING
Aalborg Boldspilklub A/S (AaB) realiserede i 2007 et underskud efter skat på
kr. 5,5 mio., hvilket er kr. 10,8 mio. dårligere end det realiserede overskud i
år 2006 på kr. 5,3 mio.
Resultatet før skat i 2007 blev et underskud på kr. 7,7 mio. - en tilbagegang
på kr. 14,3
mio. i forhold til overskuddet før skat i 2006 på kr. 6,6 mio.
Resultatet i 2007 er negativt påvirket med kr. 5,1 mio. af afviklede
aktiviteter 9000 Lux og AaB Basketball.
Resultatet i 2007 er forbedret med netto kr. 11,4 mio. før skat i forhold til
2006, når der ses bort fra den i 2006 realiserede avance på salg af ejendom kr.
20,5 mio. samt effek-ten af de lukkede aktiviteter.
Trods den samlede positive udvikling er ledelsen ikke tilfreds med den
økonomiske ud-vikling i flere af koncernens driftsenheder. Indkøringen af de
nye aktiviteter omkring AaB Konference og AaB College tager længere tid, og
koster mere end forventet, og der ventes nu først balance i økonomien på disse
aktiviteter i 2009 eller 2010. I sports-aktiviteterne håndbold og ishockey har
dels skuffende sportslige resultater dels meget høje omkostninger medført
økonomisk utilfredsstillende resultater.
AaB har solgt sine aktier i reklame- og kommunikationsbureauet 9000 Lux pr. 1.
marts 2008 til den hidtidige medejer Nordjyske Koncernen. 9000 Lux skulle
oprindelig primært have opereret i oplevelsesverdenen, men har i stigende grad
ændret sig til et kom-munikationsbureau. Dermed har selskabet bevæget sig væk
fra AaB og mere i retning af kerneaktiviteterne i et andet af Nordjyske
Koncernens selskaber AM Production. Driften af 9000 Lux samt salget af aktierne
påvirker samlet set resultatet i AaB negativt med kr. 4,3 mio., som indgår i
resultatet fra associerede selskaber.
I marts 2007 fik AaB uden forvarsel meddelelse om, at AaB Basket var blevet
smidt ud af basketligaen. Muligheden for at fortsætte den sportslige udvikling
i sæsonen 2007 / 08 blev derved stoppet. Bestyrelsen besluttede på den baggrund
at stoppe AaB's ak-tivitet i basketball, og licensen blev ført tilbage til
Aalborg Basketball Klub. Basket-aktiviteten har i afviklingsåret 2007 påvirket
AaB's regnskab negativ med knap kr. 0,8 mio. før skat.
AaB forventede i 2007 at sælge de bygninger på Hadsundvej (etape II), der
primært huser AaB College, og derved realisere en større fortjeneste, hvilket
var indregnet i sel-skabets løbende oplysninger om det forventede resultatet
for 2007. Der foregik for-handlinger med en interesseret køber helt frem til
31. december 2007, men ledelsen valgte at afvise et konkret købstilbud, idet de
samlede betingelser ikke var tilfredsstil-lende. Bortset fra den udeblevne
indtægt på salget af bygningerne er resultatet for 2007 som forventet.
Salget af etape II forventes afsluttet i 2008, og fortjenesten herfra indgår nu
i det for-ventede overskud i niveauet kr. 25 mio. for 2008.
Fodboldaktiviteten har været en meget stor succes i 2007 både sportsligt og
økono-misk. En bronzemedalje samt deltagelse i UEFA Cup'ens gruppespil med
kvalifikation via Toto Cup'en markerer 2007 som et af de bedste sportslige år i
klubbens historie. De gode sportslige resultater har været medvirkende til at
realisere meget større indtæg-ter, og dermed et bidrag til koncernens resultat
med kr. 15,2 mio. før skat.
Som det var tilfældet i 2006, har 2007 også været præget af investering i og
indkøring af nye aktiviteter. AaB har købt 50% af selskabet Sport Nord A/S,
etape II på Hadsund-vej er overtaget og ombygget for et stort millionbeløb, der
er investeret et millionbe-løb i den nye isarena ved Gigantium, og der er
investeret i ny IT-teknologi. Endelig skal det også nævnes, at der er
investeret mere i spillertrupperne i alle sportsenhederne end i de tidligere
år. Alle investeringer er et led i at skabe et bedre fundament for fremtiden.
AaB overtog som nævnt 50% af aktierne i selskabet Sport Nord A/S i begyndelsen
af 2007. Sport Nord A/S driver fem Sportmasterbutikker i Nordjylland, hvoraf to
er placeret i Aalborg, en i Brønderslev, en i Frederikshavn og en i Skagen.
Endvidere drives en så-kaldt outlet butik og en Deres butik i Frederikshavn.
AaB's forretninger AaB Sport & Fashion og AaB Profil blev som et led i aftalen
overdraget til Sport Nord A/S.
Sport Nord skal dels være en af de aktiviteter, der løbende bidrager med et
positivt resultat til AaB Koncernen, og samtidig være med til at bringe AaB
tættere på flere af kunderne, idet butikkerne i Sport Nord geografisk er
placeret i AaB's nærområde.
Den nye Gigantium Isarena - Danmarks største med plads til 5.000 tilskuere -
blev ind-viet ultimo februar 2007. Isarenaen er opført af Aalborg Kommune, der
i den økonomi-ske ramme kun har taget hensyn til at kunne opfylde behovet fra
foreningerne. AaB har derfor måttet investere omkring kr. 3 mio. i aptering af
lokaler og inventar for at kunne imødekomme de krav, der stilles i det
professionelle segment. Forholdene i og omkring Gigantium Isarena giver et
bedre grundlag for at kunne drive en ishockeyfor-retning på højeste niveau i
Danmark, men AaB betaler kr. 1 mio. mere årligt for at spil-le i Gigantium
Isarena end i den gamle Skøjtehal, hvilket er med til at skabe et større pres
på indtægtsgenereringen.
AaB overtog etape II på Hadsundvej 184 den 1. august 2007. Renoveringen af
byg-ningerne til AaB College er foretaget i perioden marts 2007 til ultimo
2007. Alle øvrige investeringer i året er finansieret med koncernens likvide
midler og driftskreditter. Til købet og ombygningen af Hadsundvej er der
etableret en midlertidig finansiering, som kan benyttes indtil etape II sælges
i løbet af 2008. Ved siden af ombygningen er der investeret ca. kr. 6 mio. i
inventar. Efter renoveringen består bygningen nu af knap 200 værelser og
omkring 2000 kvadratmeter med kontorer, køkken, kantine og andre
fællesfaciliteter.
I 2007 har AaB implementeret nyt kort- og billetsystem samt et centralt
kassesystem i alle boder, som bl.a. giver kunderne mulighed for at betale med
dankort. For alle sy-stemerne gælder, at de først forventes implementeret med
alle funktionaliteter i løbet af en 2 års periode. Kort- og billetsystemet skal
være omdrejningspunktet for en kun-debase, hvor det er hensigten at få
registreret så mange af kunderne inden for de sportslige aktiviteter som
muligt. Via e-mail og evt. SMS vil AaB holde de kunder, som ønsker det,
opdateret med al relevant information omkring AaB. E-mail nyheds- og
in-formationsservicen vil blive igangsat medio 2008, og omkring 20.000 kunder
er allere-de registreret i billet- / kundebasen.
Den samlede nettoomsætning i koncernen blev i 2007 på kr. 137,3 mio. mod kr.
88,4 mio. i 2006 - en stigning på kr. 48,9 mio. eller 55%.
Balancesummen pr. 31. december 2007 er på kr. 275,5 mio., og egenkapitalen
andra-ger kr. 130,5 mio. mod henholdsvis kr. 221,7 mio. og kr. 134,6 mio. i
2006.
Den økonomiske udvikling i de enkelte aktiviteter og datterselskaber er
særskilt be-skrevet nedenstående i beretningen.
AaB Fodbold
De sportslige præstationer var i 2007 meget tilfredsstillende, idet holdet med
en bron-zemedalje samt deltagelse i UEFA Cup'ens gruppespil spillede sig til et
af de bedste sportslige år i klubbens historie.
AaB realiserede den sportslige målsætning i foråret 2007, og sluttede SAS
Ligaen med at erobre bronzemedaljer. Bortset fra mesterskaberne i 1995 og 1999
er det AaB's bed-ste placering i ligaens historie. Tredjepladsen gav AaB adgang
til europæisk deltagel-se i Toto Cup'en.
I Toto Cup'en eliminerede AaB i tre runder først Honka fra Finland, derefter
Genk fra Belgien, og til sidst Helsinki fra Finland. En meget flot præstation,
der banede vej til UE-FA Cup'ens 1. runde, hvor AaB sensationelt besejrede
Sampdoria fra Italien. Dermed havde AaB kvalificeret sig til gruppespillet i
UEFA Cup'en, hvor Tottenham, Getafe, Anderlecht og Hapoel Tel Aviv blev trukket
som modstandere. Resultatet af gruppe-kampene blev en sejr, en uafgjort og to
knebne nederlag, og med disse meget gode præstationer var holdet kun marginaler
fra at opnå kvalifikation til fortsat deltagelse i UEFA Cup'en.
Med de mange kampe i de europæiske turneringer var AaB det hold i SAS Ligaen,
som spillede flest betydende kampe i efteråret 2007. Derfor var det meget
impone-rende, at holdet samtidig kunne afslutte efteråret med en placering som
nr. 1 i SAS Li-gaen.
AaB har hævet lønbudgetterne i AaB Fodbold i 2006 og 2007, men efter ledelsens
op-fattelse følger dette den generelle stigning i markedet, og nogle
konkurrenter har markant højere budgetter. De gode resultater skal derfor ses
som en effekt af et godt og målrettet arbejde af alle i og omkring truppen.
Den gode udvikling I AaB Fodbold har været medvirkende til, at AaB og Spar Nord
Bank i marts 2008 fornyede og forlængede hovedsponsoraftalen, så den nu gælder
indtil den 30. juni 2013. Dermed har AaB allerede knap halvandet år før den
nuvæ-rende aftales udløb fået en ny og forbedret aftale i stand.
Aftalen er den økonomisk største sponsoraftale, der er indgået i regi af AaB
Fodbold. Med hovedsponsoratet på plads helt til 2013 har AaB sikret et stabilt
økonomisk og imagemæssigt fundament til den fortsatte udvikling af
aktiviteterne i AaB Fodbold.
AaB har igen i 2007 præget U/21-landsholdet med Michael Jakobsen, Thomas
Ene-voldsen og Jens-Kristian Sørensen, mens Thomas Augustinussen, Kasper
Risgård og Jeppe Curth alle var udtaget til ligalandsholdet i januar 2008.
Jimmy Nielsen, Rasmus Würtz og Frederik Winsness blev solgt i 2007, og AaB
opnåede transferindtægter i 2007 på brutto kr. 12,6 mio. mod brutto kr. 10,6
mio. i 2006. Til er-statning for disse spillere er bl.a. hentet Karim Zaza og
Andreas Johansson.
I begyndelsen af 2008 har AaB solgt Rade Prica og købt Anders Due.
Ultimo 2006 indgik divisionsforeningen og DBU nye tv-aftaler for perioden juli
2009 til ju-ni 2012. De nye tv-aftaler har parterne lagt sammen med den
nuværende tv-aftale, hvilket har givet væsentlig positiv indflydelse på
resultatet for 2007, ligesom den for-bedrer det økonomiske råderum i perioden
frem til aftalens udløb i 2012.
En kombination af den gode sportslige placering og den nye tv-aftale har
forøget tv-indtægterne med ca. kr. 15 mio. i forhold til 2006. Endvidere har de
gode sportslige re-sultater herunder deltagelsen i de europæiske kampe også
medført indtægtsstignin-ger på alle øvrige poster.
Konsekvensen er derfor, at det økonomiske resultat i AaB Fodbold i 2007 er
meget til-fredsstillende.
I 2007 bidrager AaB Fodbold til koncernens resultat med et overskud på kr. 15,2
mio. før skat, hvilket er en forbedring på ca. kr. 17,2 mio. i forhold 2006.
I år 2008 forventes et overskud på tilsvarende niveau, hvilket forudsætter
fortsat sports-lige præstationer i top 4 af SAS Ligaen i henhold til den
sportslige målsætning.
AaB Håndbold
AaB Håndbold opnåede ikke de forventede resultater i 2007 hverken sportsligt
eller økonomisk.
I sæsonen 2006 / 07 opnåede holdet en placering som nr. 6. I indeværende sæson
2007 / 08 er holdet med en nuværende placering som nr. 7 også uden realistisk
mulig-hed for at nå den sportslige målsætning om en placering i top 4.
AaB har fortsat målsætning om at begå sig i toppen af den danske herreliga.
Ansæt-telsen af bl.a. Joachim Boldsen til indeværende sæson skal ses som et led
i at realisere målsætningen, men i første sæson er det ikke lykkedes. Til den
kommende sæson er truppen derfor blevet yderligere forstærket med tilgang af
svenskerne Mattias Gustavsson og Kristian Svensson samt den meget talentfulde
danske back Mads Chri-stiansen. Endvidere indeholder truppen flere talentfulde
spillere, som nu har opnået værdifuld erfaring, og vil være med til at styrke
bredden i den kommende sæson.
Trods de jævne sportslige resultater har der været stor interesse fra tilskuere
og spon-sorer omkring AaB Håndbold. Med omkring 3.000 tilskuere pr. kamp og
stigende spon-sorindtægter går udviklingen i den rigtige retning. Særligt har
ansættelsen af en af Danmarks største sportslige profiler Joachim Boldsen givet
meget opmærksomhed, og er medvirkende årsag til, at AaB i juni måned indgik
aftale om et nyt hovedsponsorat med Nordjysk Elhandel gældende fra den 1. juli
2007 og to år frem.
Ansættelsen af flere forholdsvis dyre spillere er et led i den bevidste
satsning på top-pen af dansk herrehåndbold og en konsekvens af, at konkurrencen
i håndboldligaen er meget stor. I første omgang giver det markant stigende
omkostninger, og skal AaB på både kort og længere sigt være med i toppen,
kræver det en endnu større stig-ningstakt på indtægterne, end det indtil videre
er lykkedes at realisere.
Konsekvensen af de skuffende sportslige resultater samt de stigende
omkostninger er, at AaB Håndbold realiserede et stort underskud i 2007 på kr.
4,9 mio. før skat mod et underskud før skat på kr. 2,4 mio. i 2006.
I 2008 er budgetteret med fortsat stigende omkostninger, men samtidige
forventes de stigende indtægter at slå mere igennem, og samlet forventes et
underskud før skat i 2008 på knap kr. 3 mio.
AaB Ishockey
I sæsonen 2006 / 2007 erobrede AaB Ishockey for 4. år i træk sølvmedaljer.
De gode sportslige præstationer blev manifesteret i februar 2007 med erobringen
af årets pokaltitel.
I den igangværende sæson 2007 / 08 gik det galt allerede i kvartfinalen, hvor
AaB overraskende blev slået ud. Trods dette har AaB nu igennem 5 sæsoner været
et af de bedste hold i ligaen, idet holdet i grundspillet blev placeret på en
tredje plads.
Den nye Gigantium Isarena - Danmarks største - blev indviet ultimo februar
2007. AaB har derfor i sæsonen 2007 / 08 haft meget bedre forhold end tidligere
for såvel spillere som sponsorer og tilskuere. Grundlaget for at realisere
større indtægter er derfor bed-re, og sammenholdt med 2006 er indtægterne i
2007 realiseret 75 % højere. Selv om dette er en stor stigning, lever det ikke
helt op til forventningerne, og skal AaB Ishock-ey bevare positionen i toppen
af den danske liga og samtidig realisere et nul resultat kræves en yderligere
stigning i indtægterne på minimum 30% i både 2008 og 2009.
De store krav på indtægtsgenereringen er forårsaget af stigende omkostninger,
idet det for det første er meget dyrere at spille i Gigantium Isarena og for
det andet er konkurrencen så hård, at lønningerne presses markant i vejret. I
2007 har AaB betalt knap kr. 1,5 mio. mere for at spille i Gigantium Isarena
end i 2006 i Skøjtehallen. Udgif-ten til lønningerne er set over en tre års
periode fordoblet, og alene fra 2006 til 2007 er stigningen på over 30%.
Trods stigende indtægter i 2007 har disse ikke kunnet følge de stigende
omkostninger, og AaB Ishockey har derfor realiseret et underskud i 2007 på knap
kr. 4 mio. før skat - kr. 1,4 mio. mere end underskuddet i 2006 på kr. 2,6 mio.
Nederlaget i kvartfinalen i årets slutspil betyder, at resultatet ikke
forbedres så markant som forventet, og resultatet for ishockey i 2008 forventes
nu at blive et underskud i ni-veauet kr. 2 mio.
AaB Konference
Aktiviteten i AaB Konference har været præget af indkøring af nye faciliteter
og medarbejdere. Omkostningsmæssigt har AaB Konference været præget af at
skulle bære huslejen på hoteldelen på Hadsundvej 182, som først pr. 1. november
2007 overgik til kæden Zleep. Driften har endvidere været påvirket af, at AaB
College holdt til i Konferences faciliteter indtil juli måned samt
efterfølgende ombygning og renove-ring. År 2007 har således været præget af
høje omkostninger ved implementeringen af de nye aktiviteter og faciliteter på
Hadsundvej, og på nogle områder også højere end forventet.
Tiltag inden for salg og især markedsføring af selskabets gode faciliteter og
services i såvel Energi Nord Arena som på Hadsundvej har ikke været
tilstrækkelige, og omsæt-ningen til eksterne kunder er ikke steget så meget som
forventet. Til gengæld har der været en høj intern aktivitet med salg af
traktementer til de sportslige aktiviteter. AaB Konference står for alle
sponsortraktementer i regi af fodbold, håndbold og ishockey.
Som konsekvens af de høje implementeringsomkostninger og mindre omsætning til
eksterne kunder end forventet blev resultatet før skat i 2007 et stort
underskud på kr. 5,7 mio. før skat, hvilket er kr. 2 mio. mere end underskuddet
i 2006 på kr. 3,7 mio. før skat.
Med baggrund i erfaringerne fra 2007 er det nu vurderingen, at AaB Konference
først vil opnå balance i driften i slutningen af 2009. Omkring AaB Konference
skal det tages i betragtning, at aktiviteten er belastet af renter og
afskrivninger på ca. kr. 4 mio. i Energi Nord Arena på de Lounger, der er
bygget og betalt af AaB. Disse faciliteter er primært til nytte for AaB
Fodbold, og er grundlæggende for, at Fodbold i 2007 kan præsentere meget gode
resultater.
I 2008 rettes fokus på driftsoptimering særligt på faciliteterne ved Hadsundvej
samt meget på salgs- og markedsføringsaktiviteter. Resultatet for AaB
Konference i 2008 forventes fortsat at være underskudsgivende, men dog med en
forbedring i niveauet kr. 2 til 3 mio.
AaB College
År 2007 har været et turbulent år for AaB College, idet denne meget nye
aktivitet først i slutningen af 2007 er ved at falde i faste rammer.
Den første halvdel af 2007 havde College logi i hotelfaciliteterne hos AaB
Konference. Fra begyndelsen af det nye skoleår 2007 / 08 startede de tilmeldte
ca. 160 elever i egne faciliteter (etape II) på Hadsundvej 184, men
renoveringen af lokalerne er først afsluttet i slutningen af 2007.
Efter renoveringen består bygningen nu af knap 200 værelser med plads til knap
300 senge og omkring to tusinde kvadratmeter med kontorer, køkken, kantine og
andre fællesfaciliteter. Den overskydende kapacitet af værelser og senge er
omkostnings-bebyrdende, men resultateffekten er dog i nogen grad reduceret med
indtægter fra andre lejere.
Indkøringsperioden for College vil også dække skoleåret 2008 / 09, hvor der
forventes godt 250 elever, mens værelseskapaciteten forventes fuldt udnyttet
fra skoleåret 2009 / 10.
AaB College vil i bestræbelserne på at kunne tilbyde så mange forskellige
idrætsgre-ne som muligt udvide samarbejdet med idrætsforeninger og klubber i
Aalborg konti-nuerligt. Foruden AaB's egne idrætsgrene tilbydes pigehåndbold,
badminton, boks-ning, golf, floorball, amerikansk fodbold, basket og cykling.
På skoleområdet samarbejder AaB College med folkeskoler, handelsskole,
gymnasier samt Teknisk Skole, hvor collegeeleverne følger normal skolegang. AaB
College kan således også tilbyde en bred vifte af uddannelsestilbud.
I år 2007 har selskabet realiseret et underskud lidt større end forventet på
kr. 4,5 mio. før skat, og i 2008 forventes et underskud i samme niveau.
Sport Nord
Det associerede selskab Sport Nord A/S har uden afskrivning på goodwill i
henhold til principperne i IFRS bidraget med et overskud efter skat på kr. 2,6
mio.
I år 2008 forventes Sport Nord at bidrage med et overskud efter skat på niveau
med 2007.
Sportmaster Danmark er i forhandling om salg af Sportmasterbutikkerne. Der er
ikke indregnet en økonomisk gevinst i AaB koncernens forventning til resultatet
for 2008 på et evt. salg af Sportmasterbutikkerne i Sport Nord.
Regnskabsberetning
Årets resultat blev et underskud på kr. 5,5 mio. efter skat, hvilket er kr.
10,8 mio. dårli-gere end overskuddet på kr. 5,3 mio. i 2006.
Balancesummen pr. 31. december 2007 er på kr. 275,5 mio. og egenkapitalen
andra-ger kr. 130,5 mio. mod henholdsvis kr. 221,7 mio. og kr. 134,6 mio. i
2006. Stigningen i balancen fra 2006 til 2007 på kr. 53,8 mio. kan til dels
henføres til ombygningen af eta-pe II på Hadsundvej.
Entreindtægterne er realiseret med kr. 16,2 mio., hvilket er kr. 6,8 mio.
højere end reali-seret i 2006 svarende til en stigning på 72%.
Indtægter fra samarbejdspartnere er i 2007 realiseret med kr. 46,1 mio. - en
stigning på kr. 4,6 mio. i forhold til 2006.
TV-indtægter er realiseret med kr. 24,6 mio. i 2007 - en stigning på kr. 17,5
mio. eller 246% i forhold til 2006.
Indtægt på spillersalg og leje er i 2007 realiseret med kr. 12,9 mio. - en
stigning på kr. 2,2 mio. i forhold til 2006. Avancen efter fradrag af
omkostninger og restafskrivninger udgør i 2007 kr. 10 mio. mod kr. 9,4 mio. i
2006.
Anden omsætning er realiseret med kr. 32,9 mio. - en stigning på kr. 13,9 mio.
i forhold til 2006, hvilket kan henføres til indtægter fra College og
Konference.
Andre indtægter er realiseret med kr. 0 i 2007 mod kr. 20,5 mio. i 2006, som
var avan-cen ved salg af etape I på Hadsundvej.
Kamp- og spilleromkostninger er realiseret med kr. 19,0 mio. - en stigning på
kr. 10,4 mio. i forhold til 2006. Stigningen vedrører de mange internationale
kampe i fodbold samt forøgede omkostninger for såvel håndbold som ishockey ved
flytning af kampe-ne til Gigantium.
Administrationsomkostningerne, som udgør kr. 14,8 mio., er steget med kr. 4,0
mio. i forhold til 2006. Stigningen vedrører hovedsaligt de nye aktiviteter på
Hadsundvej i AaB Konference.
Personaleudgifterne er realiseret med kr. 65,1 mio., hvilket er en stigning på
kr. 15,2 mio. i forhold til 2006. Stigningen kan især henføres til vurderede
nødvendige stignin-ger i alle sportsaktiviteterne fodbold, håndbold og ishockey
i bestræbelserne på at klare sig i den intensiverede sportslige konkurrence.
Collegeaktiviteten bærer dog og-så en del af stigningen.
Ejendommen Hadsundvej Aalborg
AaB indgik den 29. december 2005 en betinget aftale om erhvervelse af en del af
de daværende KMD bygninger beliggende på Hadsundvej i Aalborg. AaB har
overtaget bygningerne i 3 etaper i perioden 2006 - 2008, og har i takt med
overtagelsen gen-nemført på forhånd aftalte om- og tilbygninger af
bygningskomplekset. Bygningerne indeholder nu efter fuld overtagelse og
ombygning AaB College, AaB Konference, AaB's administration samt et hotel.
Etape I indeholder konference- og hotelfaciliteter. AaB Konference har indgået
leje-aftaler på konferencedelen, mens hoteloperatøren Zleep har indgået
lejeaftale på hoteldelen fra den 1. november 2007. På den baggrund indgik AaB
ligeledes allerede pr. 29. december 2005 aftale om salg af etape I. De likvide
transaktioner på både køb og salg af etape I blev gennemført i 2006.
Etape II indeholder overtagelse og ombygning af den del af KMD's tidligere
kontorfa-ciliteter, der ligger placeret lige ved siden af konferencebygningerne
(etape I). Disse bygninger indeholder efter ombygningen værelser til ca. 300
elever i AaB College. AaB overtog etape II den 1. august 2007.
Etape III i den oprindelige aftale var en option omfattede opførelse af ny
værelsesfløj til AaB College på ca. 1.800 m2. AaB valgte i 2007 at fravælge
denne option, og i stedet er indgået aftale om køb af de bygninger, der hænger
sammen med etape II, hvilket drejer sig om i alt 2.800 kvadratmeter plus lidt
over 1.000 kvadratmeter kælder. Det er planen at udnytte og ombygge disse
bygninger til flere værelser, kontorer samt velfærdsfaciliteter. Bygningerne er
overtaget i 2007, men ombygningen igangsættes først, når der er overblik over
behovet for de nævnte faciliteter.
AaB vil videresælge etape II, og mod forventning lykkedes dette ikke i 2007.
Der er fle-re interesserede købere, og AaB forventer salget gennemført i 2008
og derved realise-re en regnskabsmæssig avance. Det er ligeledes besluttet, at
etape III skal videresæl-ges, men tidligst når der er overblik over og lavet
aftaler om ombygningen. Salg af etape III forventes gennemført i 2009.
Etape II er optaget i balancen pr. 31. december 2007 under aktiver til
videresalg. Køb og ombygning er, indtil salget er gennemført, finansieret af en
midlertidig kredit.
Etape III er optaget i balancen under anlægsaktiver fordi bygningen først
forventes solgt i 2009.
Særlige forhold og usikkerhed omkring indregning og måling
Retssager
Selskabet er i øvrigt ikke involveret i retssager.
Værdiansættelse af udskudt skatteaktiv
Selskabets værdiansættelse af det udskudte skatteaktiv baseres på udmeldte
resultat-forventninger herunder indtægter fra forventede spillersalg og andre
indtægter, der med stor sandsynlighed vil blive realiseret.
Pr. 31. december 2007 er det udskudte skatteaktiv indregnet med kr. 9,1 mio.
Værdi-ansættelsen er baseret på udmeldte resultatforventninger til 2008
herunder forventet fortjeneste ved salg af ejendommen Hadsundvej (etape II),
Aalborg.
Det indregnede skatteaktiv kr. 9,1 mio. udgør kun en andel af koncernens
samlede udskudte skatteaktiv, som er opgjort til kr. 16,0 mio. ultimo 2007.
Værditest
I forbindelse med regnskabsafslutningen har ledelsen foretaget værditest af
anlægs-aktiverne i koncernregnskabet og moderselskabets regnskab.
De udarbejdede tests er foretaget på baggrund af handlingsplaner og
strateginotater gennemgået og godkendt i efteråret 2006. Herudover er anvendt
budgetter for 2008 og prognoser for 2009 til 2012.
Efter overgang til IFRS i 2005 indregnes moderselskabets aktier i
datterselskaberne til kostpris imod tidligere til den regnskabsmæssige indre
værdi. I koncernregnskabet sker indregningen fortsat til den regnskabsmæssige
indre værdi i de enkelte selskaber.
Dette betyder, at årets resultat og egenkapitalen ikke er identisk i de to
regnska-ber. Forskellen i de regnskabsmæssige værdier i balancen dækker over,
at der i en periode har været underskud i datterselskaberne. Som konsekvens
heraf er kostpri-sen/anskaffelsesprisen større end den regnskabsmæssige indre
værdi.
De foretagne tests har påvist, at moderselskabet måtte nedskrive aktierne i AaB
Håndbold med kr. 2,5 mio.
I AaB Fodbold har testen godtgjort en tilbageførsel af tidligere års
nedskrivninger på kr. 19,3 mio. En konsekvens af den meget positive
driftsudvikling. Nedskrivninger og til-bageførte nedskrivninger påvirker samlet
resultatet i moderselskabet positivt med kr. 17,0 mio. før skat.
RISIKOFAKTORER
Konjunkturer
AaB er afhængig af indtægter genereret via antallet af tilskuere samt antallet
af samarbejdspartnere (sponsorer). Disse parametre vurderes til i nogen grad at
være afhængige af den generelle økonomiske situation inden for såvel privat som
virksom-hedsområdet. Såfremt den økonomiske situation, specielt i koncernens
nærområde forværres, kan det få en negativ indflydelse på koncernens
indtjening.
Konkurrence- og markedsforhold i sports- og underholdningsbranchen
Hovedparten af koncernens aktiviteter konkurrerer med andre
underholdningstilbud især i det nordjyske område herunder biografer, koncerter,
feriecentre og andre sportsarrangementer.
Ekstern regulering
Koncernen er underlagt en række regler og bestemmelser herunder kommunale og
idrætsorganisatoriske bestemmelser. Koncernen er afhængig af de betingelser,
som kommunen stiller for benyttelse af kommunens faciliteter til afvikling af
kampe, træ-ning og andre arrangementer. Ledelsen er løbende i dialog med
Aalborg Kommune med henblik at indrette betingelser og drift til glæde for
begge parter.
Idrætsorganisatorisk er koncernen afhængig af regler inden for transferområdet
i fod-bold samt rammerne og betingelserne for de europæiske turneringer.
Ledelsen del-tager aktivt i de idrætspolitiske organer, hvori koncernen
sportsligt er repræsenteret.
Sportslige
Koncernens indtjening er i høj grad afhængig af de sportslige resultater. Ikke
alene vil en topplacering i ligaerne give direkte ekstra indtægter i form af
øgede tv-indtægter, bonus fra sponsorer og flere tilskuerindtægter, men vil
også smitte af på de fremtidige indtægter, idet stabile topplaceringer vil gøre
AaB til en mere attraktiv samarbejds-partner for erhvervslivet. Manglende
topplaceringer vil også udelukke muligheden for at deltage i de europæiske
turneringer, med hvad det indebærer af mistede indtæg-ter på førnævnte områder.
Kontrakter
AaB har aftaler med godt 500 samarbejdspartnere primært sikret via kontrakter
på 1 til 2 år. AaB har de seneste år i højere grad fået aftaler, som har en
løbetid på 4 til 5 år. Muligheden for forlængelse af kontrakter ved udløb eller
erstatning af disse med nye samarbejdspartnere vil afhænge af de ydelser og
betingelser, som AaB kan tilbyde sammenholdt med samarbejdsparternes
alternative muligheder.
De sportslige aktiviteter i AaB er i høj grad baseret på kontrakter med trænere
og spil-lere, som følger reglerne i de respektive idrætsretlige organer.
Reglerne for indgåelse og ophør af ansættelseskontrakter inden for idrætten
adskiller sig fra reguleringen på det almindelige arbejdsmarked. AaB er således
særlig afhængig af de reguleringer af reglerne, der måtte komme inden for de
idrætsorganer, hvori AaB er repræsenteret.
Transfersystemet inden for fodbold indeholder en række specifikke betingelser
om-kring fodboldspilleres overgang fra en klub til en anden. Det er AaB's
opfattelse, at det er muligt kommercielt at agere inden for nyeste regler i
dette regi. Der er ingen garanti for, at reglerne eller rammerne ikke senere
ændres til ugunst for AaB.
Finansielle og kreditrisici
Koncernen har lån for ca. kr. 10 mio. med en løbetid på 3 - 6 år.
Etape II af KMD-bygningerne på Hadsundvej, som blev erhvervet ultimo 2005, er
over-taget af AaB den 1. august 2007. AaB har igangsat et samtidigt salg af
disse bygnin-ger, og forventer i den forbindelse at realisere en avance i 2008.
AaB har etableret en kredit på kr. 85 mio., som dækker finansiering af etape
II, indtil bygningerne sælges.
Indtil bygningerne sælges har AaB en renterisiko på kreditten.
AaB vurderer løbende sine tilgodehavender og foretager nedskrivning herpå i
nød-vendigt omfang.
Viden ressourcer og incitamentsprogrammer
Ledelsen og øvrige nøglemedarbejdere er et vigtigt aktiv for Koncernen, idet de
be-sidder de nødvendige kompetencer til at udnytte potentialet optimalt. Det
tilstræbes gennem kontinuerlige markedsmæssigt konforme ansættelsesvilkår og
optimale be-tingelser i øvrigt at fastholde nuværende og tiltrække nye
nøglepersoner i AaB-koncernen. Der er blandt andet indført forlængede
opsigelsesvarsler for ledende medarbejdere. Manglende fastholdelse af
nøglepersoner kan få betydelig indflydelse på den økonomiske udvikling i AaB.
AaB besidder specifikke kompetencer inden for det sportslige område samt inden
for afvikling af store arrangementer. På det sportslige område besiddes stor
viden om-kring udvikling af talenter til elitespillere til gunst for
ligaholdene samt generering af transferindtægter. På ligaholdene besidder
spillerne højt udviklede kompetencer in-den for deres respektive sportsgrene.
AaB besidder stor viden omkring afvikling af kampe og andre arrangementer med
mange tilskuere, tv-dækning, sikkerhedsmæssi-ge risici og generelt stor
opmærksomhed.
AaB A/S etablerede i 2006 et incitamentsprogram for selskabets ledelse.
Incitaments-programmer vil fremover løbende blive anvendt som en del af
aflønningen af selska-bets nøglepersoner.
Incitamentsprogrammet omfatter selskabets nuværende ledelse, bestående af
direk-tionen i moderselskabet samt direktionen i de enkelte 100% ejede
driftsselskaber - i alt 6 personer.
Incitamentsprogrammet er baseret på optioner og giver den enkelte deltager ret
til at tegne op til 10.000 stk. aktier i Aalborg Boldspilklub A/S til den kurs,
som blev fastsat med udgangspunkt i tegningskursen ved den gennemførte emission
medio 2006.
Optionerne kunne tidligst udnyttes i det åbne vindue efter offentliggørelse af
årsregn-skabsmeddelelsen for 2006, og skal senest være udnyttet i det åbne
vindue efter of-fentliggørelse af kvartalsmeddelelsen for 1. kvartal 2009.
Tegningskursen er fastsat til kr. 32 pr. aktie med tillæg af 5% p.a. frem til
tidspunktet for udnyttelse af optionerne.
Ved udnyttelse af optionen må der sælges et antal aktier svarende til
købsprisen. Re-sterende aktier kan sælges i løbet af yderligere 4 år, således
at incitamentsprogram-met har en samlet løbetid på minimum 5 år og maksimum 7
år.
Aalborg Boldspilklub A/S afdækker incitamentsprogrammet via Selskabets
beholdning af egne aktier.
Bestyrelsen påtænker at etablere et nyt incitamentsprogram i 2008, og&n
Information om Globenewswire
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Meeting Professionals International (MPI)9.5.2025 22:01:46 CEST | Press release
Registration open for MPI’s WEC 2025 in St. Louis; Registrants unlock mystery guest for the closing party
DP World9.5.2025 20:04:00 CEST | Press release
DP World Signs Agreement to Launch $760M Port & Free Trade Zone in Dominican Republic
Syensqo SA9.5.2025 17:45:00 CEST | Press release
Syensqo announces the cancellation of repurchased shares
Bavarian Nordic A/S9.5.2025 17:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Indberetning af ledende medarbejdere og disses nærtståendes transaktioner med Bavarian Nordic aktier og tilknyttede værdipapirer
Bavarian Nordic A/S9.5.2025 17:30:00 CEST | Press release
Report of transactions of shares and related securities of Bavarian Nordic by persons holding managerial responsibilities and/or persons/companies closely associated with such
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum