Lærlinge i korte uddannelsesaftaler har for stort ansvar for sammenhængen i deres uddannelse

Det kan forringe kvaliteten af erhvervsuddannelserne og dermed have betydning for, hvor dygtige faglærte der kommer ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, viser en ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Evalueringen har set på de såkaldt korte uddannelsesaftaler, der på få år er blevet en rigtig sællert sællert hos virksomhederne. De korte aftaler, som typisk er af et års varighed, er i nogle brancher mere attraktive for virksomhederne end det traditionelle praktikforløb på tre-fire år.

Men de korte uddannelsesaftaler efterlader lærlingene med et stort ansvar for selv at sørge for, at de samlet set lærer det, de skal i løbet af deres uddannelse, viser en ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Stort ansvar hos lærlinge

Evalueringen dokumenterer, at 37 % af virksomhederne ikke ved nok om, hvad eleverne allerede kan, når de starter som fx tømrer eller mekaniker i en kort praktikaftale hos virksomheden. 44 % savner viden om, hvad eleven skal nå at lære i løbet af den korte uddannelsesaftale, og 18 % af virksomhederne kender slet ikke til målene for praktikken i den pågældende uddannelse.

”Det er en uheldig situation, hvis man som lærling skal i praktik i flere forskellige virksom-heder, hvor man starter fra scratch, fordi arbejdsgiveren ikke ved, hvad man allerede kan, og hvad man skal nå at lære i praktikken. Lærlingen får dermed et alt for stort ansvar for at bede om specifikke opgaver, der bedre understøtter lærlingens faglige udvikling,” siger chefkonsulent Pernille Hjermov, der står bag evalueringen.

Efterlyser mere feedback og dialog

EVA har i evalueringen interviewet lærlinge på smede-, tømrer-, mekaniker- og frisøruddannelserne, som fortæller om, hvordan de savner mere dialog med virksomhederne om, hvad de allerede kan, hvad de har brug for at lære, og hvor godt de løser deres opgaver.

For at løfte kvaliteten af de korte uddannelsesaftaler anbefaler EVA bl.a., at skolerne i højere grad får ansvar for elevernes læring på tværs af praktikvirksomhederne, og at virksomhederne bliver mere bevidste om, at de skal tale med lærlingene om, hvad de allerede kan, hvad der går godt og skidt, og om hvorfor de vælger at forlænge eller ikke forlænge den korte aftale, når den udløber.

SÅDAN HAR VI GJORT
Evalueringen har set på de korte uddannelser på uddannelserne til smed, tømrer, frisør og mekaniker. Data består af en registerbaseret undersøgelse og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt oplæringsansvarlige i 400 praktikvirksomheder. Desuden indgår interviews med elever, skoleinstruktører og praktikpladsopsøgende medarbejdere på syv erhvervsskoler. De fire uddannelser i undersøgelsen repræsenterer fag, hvor de korte praktikaftaler er meget populære – i 2015 havde 46 % af praktikvirksomhederne inden for disse fire uddannelser elever ansat i korte aftaler.

Fakta om de korte uddannelsesaftaler
• 79 % af virksomhederne inden for de undersøgte uddannelser indgår de korte uddannelsesaftaler, fordi det er nemmere at afbryde oplæringen af en elev.
• 45 % af virksomhederne inden for de undersøgte uddannelser indgår de korte uddannelsesaftaler, fordi de er mindre belastende for virksomhedernes økonomi.

 Download rapporten