Flere penge til handicapområdet i København næste år
8.9.2017 06:18:21 CEST | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse
Det er en del af den budgetaftale for næste år, som et flertal i Københavns Borgerrepræsentation blev enige om i dag, og som sikrer området flere penge end i det oprindelige budgetforslag.
- Jeg er utrolig glad for, at vi får de her ekstra penge til blandt andet flere botilbudspladser. Der bliver flere borgere med handicap i vores by, og der er også et stigende plejebehov hos de borgere med handicap, som vi allerede hjælper. De behov kan vi nu bedre imødekomme, siger socialborgmester Jesper Christensen.
Næste år tilføres der med aftalen 71,9 millioner til service på handicapområdet. Samtidig afsættes der 6,6 millioner kroner til anlæg på området.
- Handicapområdet er under økonomisk pres i hele landet. Derfor er det vigtigt, at vi i København har valgt at prioritere området. Jeg er glad for, at mine kolleger i Borgerrepræsentationen er enige i, at vi skal gøre noget lige netop her, siger Jesper Christensen.
Budgetaftalen betyder blandt andet
- at der etableres 30 flere botilbudspladser til borgere med handicap.
- at der gives flere penge, fordi flere borgere med handicap bliver mere plejekrævende.
- at der tilføres flere penge, fordi borgere med handicap udgør en stigende andel af den københavnske befolkning. Dette skyldes særligt, at levealderen for borgere med handicap er stigende, og at der er flere børn med autisme.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Sten Kristensen, 26 37 02 78
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Københavns Kommune SocialforvaltningenBernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
Socialudvalget giver julestøtte til 63 organisationer3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune igen i år støtte til julearrangementer for sårbare københavnere.
14,1 millioner kroner til frivillige kræfter på socialområdet i København9.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune midler til frivilligt socialt arbejde. I 2026 bliver i alt 14,1 millioner kroner fordelt mellem 197 forskellige frivillige projekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum