Vestas Wind Systems A/S: Investor Nyheder

Del
Vestas mødes med sine leverandører for at styrke samarbejdet og øge det professionelle niveau

Pressemeddelelse fra                                                            

Vestas Wind Systems A/S                                                         

 

Randers, 7. april 2008                                                         

Pressemeddelelse Nr. 3/2008                                                    

 

Vestas mødes med sine leverandører for at styrke samarbejdet og øge det         

professionelle niveau                                                           

 

Vestas' Global Leverandørdag 2008 er en platform for kommunikation mellem Vestas

og virksomhedens leverandører.                                                  

 

Den 8. april afholder Vestas Global Leverandørdag 2008 i Renaissance Tianjin    

TEDA Hotel & Convention Centre i Tianjin, Kina. Målsætningen for arrangementet  

er at styrke samarbejdet med leverandørerne for at sikre en fortsat forbedring  

af produkter og forretningsprocesser.                                           

 

Global Leverandørdag, som siden 2006 har fundet sted en gang om året, er en     

fremragende platform til videndeling omkring, hvordan både Vestas og Vestas'    

leverandører skal håndtere de seneste udfordringer i vindindustrien i forhold   

til kapacitet, professionalisme og kvalitet gennem hele supply chain. Mere end  

300 leverandørrepræsentanter fra hele verden har bekræftet deres deltagelse.    

 

Kl. 8.00 (lokal tid i Beijing) indleder Ditlev Engel, koncernchef for Vestas    

Wind Systems A/S, arrangementet ved at byde alle deltagere velkommen. I løbet af

dagen vil talspersoner fra Vestas og repræsentanter fra NDRC (National          

Development and Reform Commission) og den kinesiske vindenergiorganisation      

afholde en række præsentationer. Et af hoved­emnerne, der vil blive drøftet, er 

den bæredygtige udvikling i den kinesiske vindindustris forsyningskæde.         

 

Finn Strøm Madsen, direktør for Vestas Technology R&D, vil tale om vigtigheden  

af Six Sigma baseret på målsætningen om et Six Sigma-niveau på 4 ved udgangen af

2008. Six Sigma er det kvalitetsmæssige målesystem, der blev implementeret af   

Vestas sidste år med det mål for øje at understøtte Vestas' målsætning om at    

være en pålidelig samarbejdspartner og producent af vindkraftanlæg ved at       

tilstræbe høje kvalitetskrav for den interne produktion såvel som               

leverandørernes ­produktion.                                                    

                                                                                

For at styrke samarbejdet med leverandørerne har Vestas lanceret                

"Leverandør­loyalitetskonceptet", der blev offentliggjort på Leverandørdag 2007,

som blev afholdt i april sidste år i Billund. Formålet med                      

"Leverandørloyalitetskonceptet" er at give leverandørerne mulighed for at dele  

deres meninger om partnerskabet - og udpege områder, hvor Vestas kan forbedre   

sig og derved forbedre samarbejdet med leverandørerne. Den 8. april vil Søren   

Husted, adm. direktør for Vestas Nacelles A/S, fremlægge de fremskridt, der er  

gjort inden for dette område siden april 2007.                                  

 

Vestas ønsker også at belønne sine leverandører for deres præstation og for de  

forbedringer, der er blevet gennemført i 2007. Til dette formål er der blevet   

udviklet et Vestas "Leverandørprisprogram". Hver af Vestas'                     

produktionsafdelinger, dvs. Vestas Nacelles, Vestas Towers, Vestas Blades og    

Vestas Control Systems, har valgt en "Årets Leverandør" baseret på deres        

præstation i 2007. Udvælgelsen er foretaget baseret på parametre såsom levering 

og kvalitet, innovation og produktudvikling, fleksibilitet, fortsatte           

forbedringer og ekstraordinære indsatser. "Årets Leverandørpris 2008" vil blive 

overrakt til vinderne under arrangementet.                                      

 

"Målsætningen for Global Leverandørdag 2008 er at bringe vores                  

virksomheds­perspektiv på linje med vores leverandørers og at styrke vores      

fælles forståelse for de udfordringer, vi står over for i vindindustrien for at 

sikre opfyldelsen af de målsætninger og ambitioner, som vi alle har for hele    

industrien," fastslår Ditlev Engel. "Det er kun via en gensidig, konstruktiv    

dialog med vores leverandører og et fælles samarbejde, at vi vil være i stand   

til at nå vores mål," konkluderer Ditlev Engel.                                 

 

Vestas afrunder Global Leverandørdag 2008 ved at være vært for en Gallamiddag i 

Renaissance Tianjin TEDA Hotel & Convention Centre i Tianjin, Kina.             

 

Evt. spørgsmål vedrørende Global Leverandørdag kan stilles til Søren Husted,    

adm. direktør for Vestas Nacelles A/S, til Finn Strøm Madsen, direktør for      

Vestas Technology R&D, eller til Peter Wenzel Kruse, Senior Vice President for  

Group Communications i Vestas Wind Systems A/S, tlf.: +45 9730 0000.            

 

Med venlig hilsen                                                               

Vestas Wind Systems A/S                                                         

 



Ditlev Engel                                                                    

Koncernchef (CEO)                                                               

 



 



Vestas - No. 1 in Modern Energy                                                 

 

Vindenergi er en vedvarende, forudsigelig og ren energikilde. Vindenergi kan    

etableres på kort tid og kan give den energiuafhængighed, som nogle af verdens  

største og hurtigst voksende energier kræver. Derfor kalder Vestas vindenergi   

for moderne energi.                                                             

 

Med en markedsandel på 23 pct. i 2007 er Vestas markedsleder inden for moderne  

energi. Vestas har allerede installeret flere end 35.000 vindmøller i 63 lande  

på fem kontinenter, og Vestas installerer en ny vindmølle hver fjerde time. I   

2007 producerede Vestas-vindmøller mere end 60 millioner MWh - eller strøm nok  

til at forsyne mange millioner husstande med elektricitet. Gennem de seneste 25 

år har Vestas forbedret ydelsen fra sine vindmøller 100 gange, og møllernes     

effektivitet forbedres fortsat. Derfor er Vestas No. 1 in Modern Energy.


Information om Globenewswire

Globenewswire
Globenewswire
Denmark & Iceland


+45 89 88 2046http://globenewswire.com
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye