
L&F: Omlægning af bilafgift er nødvendig i klimaindsatsen
De Danske Bilimportører har i dag offentliggjort en rapport, der analyserer effekterne ved at omlægge den nuværende værdibaserede registreringsafgift til en teknisk afgift, der afhænger af dels bilens CO2-udledning og dels bilens vægt.
Rapporten konkluderer blandt andet, at man i snit vil mindske CO2-udledningen med mere end 3 pct. pr. ny solgt bil, hvis afgiften omlægges. En omlægning er et nødvendig skridt i den rigtige retning i Danmarks samlede klimaindsats ifølge Landbrug & Fødevarer:
- Det vil have en stor effekt på Danmarks klimaaftryk og vores muligheder for at leve op til EU’s klimamål for 2030, hvorfor vi bakker op om en omlægning, så det fremover bliver en emissionsbaseret bilafgift, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.
I forbindelse med EU’s klimamål for 2030 lægges der op til, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 39 pct. i de ikke-kvotebelagte sektorer – hovedsageligt transport, landbrug og boliger.
- Dansk landbrug har i perioden 1990-2015 reduceret udledningen af drivhusgasser med 20 pct. Når de ikke-kvotebelagte sektorer skal reducere udledningen markant, er der behov for, at privatbilismen også leverer deres bidrag, udtaler Karen Hækkerup og uddyber:
- Vi vil selvfølgelig fortsat udvikle landbrugsproduktionen til at være endnu mere klimaeffektiv, men der er også en grænse for, hvor meget vi kan nedbringe udledningen, uden at vi eksempelvis skal drosle ned for hvor meget mælk, vi producerer.
- Det giver jo sig selv, at når Danmark har en af de mest klimaeffektive fødevareproduktioner, gavner det hverken klimaet eller EU, hvis vi skal afvikle vores produktion til fordel for lande med mindre klimaeffektive produktioner. Derfor er det glædeligt, at også bilimportørerne vil løfte et ansvar, så privatbilismen hjælper til med at nedbringe Danmarks CO2-udledning.
For yderligere kontakt: Nanna Østergaard, pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, tlf. 28 18 86 19, nalo@lf.dk
Nøgleord
Links
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.