Det Kongelige Teater åbner ny dør på Gamle Scene
4.9.2017 15:25:08 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Den Kongelige Ballet får ny sceneindgang og lancerer et helt nyt, autonomt ensemble af seks dansere. Efter fem år som kreativt koreografisk eksperiment bliver Den Kongelige Ballets Corpus sit eget selvstændige kompagni. Det markeres bl.a. ved at åbne en helt ny dør ind til Corpus' hjemmescene A-salen.
”Det er utroligt vigtigt, at vi hele tiden fornyer os,” siger Balletmester Nikolaj Hübbe. ”Corpus har vokset sig meget større, end vi havde regnet med og er blevet sit helt eget kompagni uafhængigt af Den Kongelige Ballets klassiske kompagni. Det betyder, at Corpus i fremtiden vil gå endnu længere for at udvikle nye formater og et nyt syn på dansen. Det har vi alle sammen rigtig godt af."
Døren til A-salen, der er Corpus’ hjemmescene, åbner i Tordenskjoldsgade 10 og bliver markeret med et stort A bøjet i neon. Der bliver altså fra i morgen to sceneindgange på Gamle Scene. På sigt vil der desuden blive etableret en foyer uden for A-salen med skiftende kunstoplevelser, et loungeområde og en billig bar.
Corpus blev etableret i 2012 som et kreativt initiativ for Den Kongelige Ballets klassiske dansere. Efter en lang række succeser som "I Føling -en krigsballet", "Interpassivites" og "Uropa -en asylballet" er Corpus nu blevet sit eget selvstændige kompagni med Tim Matiakis som chef og kunstnerisk leder. Fem nye dansere er kommet til fra Frankrig, Rusland, Danmark og Japan og en af de klassiske balletdansere, Alexander Stæger, har taget springet fra det store gamle kompagni til Corpus' nye.
”Corpus’ ambition er at være med til at forme dansens fremtid ved at præsentere forestillinger og events, der har fysiske potentialer i fokus,” fortæller Tim Matiakis, ” Vi kommer til at skabe kompromisløse forestillinger, der søger at udtrykke den menneskelige tilstand i dag gennem dans, bevægelse og krop. Vi drives af nysgerrighed og kommer til at arbejde på tværs af mange felter og etablere samarbejder, der udfordrer og skubber til os."
”Et hovedfokus for Corpus er publikumsoplevelsen," siger Matiakis: ”Vi stræber efter at invitere publikum ind til en individuel oplevelse, som er lige så seriøs i sit budskab, som den er uprætentiøs og inviterende i sin form. Vi vil møde publikum i øjenhøjde og gøre dem til omdrejningspunkt for den kunstneriske begivenhed.”
Der bliver ikke afsat flere penge til det nye kompagni i Det Kongelige Teaters budget. Billetindtægter, fonde og samarbejder skal betale de ekstra omkostninger. Corpus har allerede modtaget flere donationer og senest en hoveddonation fra Augustinusfonden.
Udover at huse Corpus, skal A-salen over tid etablere sig som en ny progressiv scene, der skal rumme mange forskellige kunstnere og kunstarter, og give mulighed for at teste nye formater for progressiv samtidskunst.
Fra i morgen aften vil publikumsindgangen i Tordenskjoldsgade 10 slå dørene op til det autonome Corpus' første produktion: ”Prefecture”. Forestillingen er skabt af koreograf Martin Forsberg, som netop er blevet tildelt det prestigefyldte Cullbergstipendium for sit kunstneriske virke. ”Prefecture” spiller til og med 16/9.
Corpus’ nye dansere er: Zoé Bernabéu, Marco Herløv Høst, Anastasia Ivanova, Hazuki Kojima, Pierre Piton and Alexander Stæger.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Brönte i balletten8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cathy Marstons Jane Eyre kommer til Det Kongelige Teater.
La bohème vender tilbage – med nye internationale solister8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Lintons iscenesættelse af Puccinis elskede klassiker genopsættes i Operaen med blandt andre den georgisk-ukrainske sopran Teona Todua, den bosnisk-schweiziske tenor Omer Kobiljak og den unge tenor Long Long, der i 2026 debuterede på The Metropolitan Opera som Rodolfo.
Carmen – gæstespil af Den Jyske Opera7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera gæster Det Kongelige Teaters Gamle Scene med Bizets berømte opera i en ny iscenesættelse af Johanne Holten med dansk oversættelse af Jens Louis Petersen.
Holger Bruusgaards Legat 20262.10.2026 12:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Bratschist Ida Speyer Grøn og operasolist Henning von Schulman modtager Holger Bruusgaards Legat
Danish premiere of Saariaho’s Innocence1.10.2026 12:48:41 CEST | Press release
Kaija Saariaho’s final opera, Innocence, is a haunting, profoundly relevant and all too timely musical drama about the trauma left in the wake of a school shooting. The opera now receives its Danish premiere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


