Ny kampagne
Ny kampagne "Stjernedrømme" sætter spotlight på de positive sider ved lærer- og pædagogjobbet. Kampagnen kører i uge 25, 26 og 27 2007.
Både lærerne og pædagogerne kæmper med sejlivede fordomme om umulige unger, krævende forældre og dårlige arbejdsvilkår. Kampagnen sætter spotlight på de gode sider ved de udskældte professioner. Som lærer eller pædagog har man en enorm betydning for de børn og voksne, som man møder i sit professionelle liv. Lærer- og pædagogjobbet er meget mere end et job. Man sætter et varigt aftryk, man er "på" og i centrum.
Kampagnen tegner et markant andet billede af lærer- og pædagogrollen. I kampagnen er der ingen billeder af farvetusser, glade børn i flyverdragter eller voksne og børn i rundkreds på gulvet. I stedet er der en stemning af film noir, humor og mystik i kampagnens plakater og annoncer for at symbolisere, at det også kan være cool at være lærer eller pædagog.
Det er CVU Storkøbenhavn og CVU København og Nordsjælland, der står bag kampagnen. De to CVUer har i alt 12 seminarier, hvor man kan læse til lærer eller pædagog. Ansøgningsfristen for optagelse på seminarierne er d. 5. juli.
Kampagnen kan ses på cafeer i hele Storkøbenhavn, i gratisaviser og på hotmail/messenger. Kampagnens hjemmeside kan ses på www.blivstjerne.nu.
De 12 tilknyttede seminarier er:
Lærerseminarier
Blaagaard Seminarium
Københavns Dag- og Aftenseminarium
N. Zahles Seminarium
Pædagogseminarier
Ballerup-Seminariet
Dannerseminariet
Gladsaxeseminariet (kun merituddannelsen)
Hillerød Pædagogseminarium
Hovedstadens Pædagog-Seminarium
Højvangseminariet
Københavns Pædagogseminarium - København og Gentofte
Københavns Socialpædagogiske Seminarium
Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium
University College CVU Storkøbenhavn og University College CVU København & Nordsjælland
Kontaktperson: Kampagnekoordinator Anne Cohn Malmros tlf. 44 51 61 69, e-mail: anne.cohn.malmros@cvustork.dk
Information om Professionshøjskolen UCC
Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Professionshøjskolen UCC i København etablerer ny uddannelsescampus på Carlsberg7.12.2012 17:03:20 CET | Pressemeddelelse
UCC og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen PS har indgået et offentligt privat partnerskab om opførelsen af et nyt stort uddannelsesbyggeri i Carlsberg Byen i København på mere end 55.000 kvadratmeter i Carlsberg Byen i København.
Stor succes med landsdækkende sprogindsats for børn21.11.2012 11:57:18 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner deltog i projekt ’Sprogpakken’, der bl.a. har efteruddannet knap 7.000 pædagoger, som skal styrke børns sprog i daginstitutionen og familien. Både deltagere og parter bag Sprogpakken udtrykker stor tilfredshed, og indsatsen fortsætter lokalt, viser evalueringen af det netop afsluttede projekt.
Campus Nordsjælland åbner - nyt tidspunkt!30.8.2012 14:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Campus Nordsjælland åbner30.8.2012 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Flere søger UCCs velfærdsuddannelser5.7.2012 14:41:41 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCC's uddannelser oplever igen i år en klar fremgang i ansøgertallet – tallene et døgn før ansøgningsfristen viser en samlet stigning på 6 % i forhold til 2011.