Aarhus taber terræn i DI´s erhvervsklimaundersøgelse

Aarhus Kommune er i år placeret på en 85. plads ud af de 96 kommuner, der er med i undersøgelsen, en tilbagegang på syv pladser. Aarhus holder sig dog stadig foran København, mens både Aalborg og Odense ligger bedre end Aarhus.
- Der er mange ting at glæde sig over i Aarhus. Det er positivt, at arbejdsstyrken er meget veluddannet, og at der bliver registreret mange nye virksomheder. På begge områder kan man slå op i statistikken og se, at Aarhus her ligger lunt i top 10 på landsplan. Det bekræfter indtrykket af, at der er gode muligheder for udvikling og vækst i kommunen, siger formand for DI Østjylland Anders Strange.
- Det er mit klare indtryk, at de lokale virksomheder værdsætter den høje aktivitet i byen. Men et af de steder det kniber, er på trafikområdet. De meget langstrakte byggeprojekter omkring letbanen og evindelige trafikpropper til, fra og rundt i Aarhus påvirker virksomhederne hver eneste dag. Vi mangler klare visioner for byen og en langsigtet planlægning af infrastrukturen, der gør, at byen er attraktiv i mange år fremover. Som tingene er nu, risikerer vi at miste momentum, siger Anders Strange.
Han mener også, at de udfordringer, der har været med de store bunker i byggesagsafdelingen, stadig spiller ind. Der er sket klare fremskridt, når det gælder sagsbehandlingstiden. Bunkerne er blevet mindre, men virksomhederne har ikke nødvendigvis opdaget det endnu. Der kan gå flere år imellem, at en virksomhed har brug for at få behandlet en byggeansøgning, så det kan tage tid at ændre opfattelsen.
- Men jeg hører stadig fra virksomheder, at det er svært at få klare svar, der holder hele vejen fra den første administrative kontakt til den endelige politiske behandling. De historier florerer i byen og får måske andre virksomheder til at give kommunen en dårlig karakter på det punkt, siger Anders Strange.
Det er netop på de to områder - infrastruktur og sagsbehandling, at kommunen scorer dårligst. Virksomhederne har vurderet de kommunale veje til en plads som nr. 95 i landet. Og kommunens håndtering af virksomhedernes byggeansøgninger som nr. 92.
- De trafikale udfordringer vi ser lige nu i forbindelse med, at letbanen skal gøres færdig, får jo en ende på et tidspunkt. Men jeg fornemmer, at virksomhederne her sender et signal, der stikker dybere. De savner i højere grad og helt generelt at blive taget mere alvorligt af Aarhus Kommune. Både når det drejer sig om at få medarbejdere til og fra arbejde, og når der skal varer ind og ud af byen. Vi er ikke overbeviste om, at infrastrukturen, der skal understøtte byens store vækst, er helt gennemtænkt. Vi tvivler simpelthen på, at der bliver plads til fremtidens trafik, siger DI Østjyllands formand.
- Helt aktuelt har hele hurlumhejet i Aarhus Kommune, med afskedigelse af den tekniske direktør og mistankerne om misbrug af kommunale kroner i dele af den tekniske forvaltning, formentlig også påvirket virksomhedernes overordnede vurdering. Det er dog bemærkelsesværdigt, at en af de største fremgange i Lokalt Erhvervsklimaundersøgelsen 2017 går på kommunens åbenhed for brug af private virksomheder, når kommunale opgaver sendes i udbud. Her springer Aarhus fra en 90. plads til en plads som nr. 76. Det kunne tyde på, at virksomhederne bifalder den oprydning, der er sat i gang i kommunen, siger Anders Strange.
Han roser samtidig den daglige kontakt mellem virksomhederne og kommunen.
- På rigtig mange områder gør Aarhus Kommune jo det rigtige. Jeg oplever en stor velvilje fra den øverste politiske ledelse og den centrale administration, lige som der er en ambitiøs erhvervshandlingsplan i høring lige nu. Nu håber jeg bare, de gode ord vil sive ned igennem hele organisationen og manifestere sig i en bedre service og bedre forhold for virksomhederne, siger formand for DI Østjylland Anders Strange.
FACTS OM LE 2017:
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2017, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image mv.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent i DI Michael Jul-Nørup Pedersen, mjnp@di.dk, tlf.: 2924 7009 eller pressekoordinator Helen Jensen, heje@di.dk, tlf.: 2124 4702.
Billeder
Links
Information om DI Østjylland
For yderligere information om DI Østjylland:
Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
Mail: mjnp@di.dk
Tlf. 3377 4588
Mobil: 2924 7009
Adm. koordinator Vinnie Røslau
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skanderborgvirksomhed modtager DI’s Initiativpris 2024 for banebrydende bidrag til grøn omstilling19.12.2024 15:03:12 CET | Pressemeddelelse
(Ny version med borgmestercitat)
Skanderborgvirksomhed modtager DI’s Initiativpris 2024 for banebrydende bidrag til grøn omstilling19.12.2024 10:56:06 CET | Pressemeddelelse
Virksomheden Nissen Energy A/S i Skanderborg, har markeret sig som en central spiller i den grønne omstilling med sine innovative løsninger inden for gasmotoranlæg, gasopgradering og energigenvinding. Det betyder konkret, at fossile gasanlæg bliver omdannet til at anvende biogas som en mere bæredygtig energikilde. Som anerkendelse for bidrag til bæredygtighed er Nissen Energy blevet tildelt DI Østjyllands Initiativpris 2024: Nissen Energy viser, at den grønne omstilling ikke er en ide i fremtiden, men noget, der allerede sker i praksis – her og nu. De er et lysende eksempel på, hvordan østjyske virksomheder går foran i den bæredygtige omstilling," siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland, i sin motivering af prisen. Nissen Energy specialiserer sig i bæredygtige energiløsninger, herunder design, installation og vedligeholdelse af gasmotoranlæg. Endvidere genindvinder Nissen Energy varmen fra deres anlæg, hvor overskudsvarmen, der ikke kan anvendes internt, leveres til fj
Samarbejdet mellem virksomheder og folkeskoler er i top i flere steder i Østjylland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Østjylland – særligt på Djursland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at sikre en uges erhvervspraktiktik til alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse, kræver det, at skolerne skruer op for kontakten til virksomhederne. Udvid erhvervsplaymakerordningen, lyder opfordringen fra DI Østjylland
Aarhus Kommune oplever fremgang i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus virksomheder er blevet mere tilfredse med erhvervsvenligheden i Aarhus Kommune, som i Dansk Industris store, årlige måling af erhvervsvenligheden i danske kommuner rykker 15 pladser frem. Aarhus er nu nummer 65 blandt landets kommuner, og har lagt afstand til København, som er nummer 83 på listen. Samtidig nærmer Aarhus sig Aalborg (58) og Odense (61). Men da der indgår 91 kommuner i målingen, er der fortsat potentiale for forbedring. - Aarhus er en kommune i vækst og fremgang på rigtig mange parametre – og således også i erhvervsvenlighed. Men spørgsmålet er jo, om potentialet kunne udnyttes endnu bedre, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland. Det er igen i år infrastruktur, der fylder mest i virksomhedernes ønsker til kommunens prioritering. Og siden undersøgelsen blev foretaget, har kommunen landet en stor mobilitetsplan. Men effekterne ligger jo pænt ude i fremtiden, påpeger Anders Strange. - Jeg ser mange gode takter i mobilitetsplanen og ser frem til den vi
Syddjurs Kommune fortsætter fremgangen i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De gode kommunale viljer i Syddjurs, blandt andet med etableringen af den fremskudte erhvervsserviceenhed på Ny Lufthavnsvej i Stabrand, ser ud til at give pote. Syddjurs Kommune har nemlig gjort betydelige fremskridt inden for byggesagsbehandling og information og dialog med virksomhederne i Dansk Industris årlige undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed, Lokal Erhvervsvenlighed 2024. - En hurtig og effektiv sagsbehandling er essentiel for vores lokale erhvervsliv, og det samme gælder for en god dialog mellem kommune og virksomheder. Den fremskudte erhvervsserviceenhed har tydeligvis haft en positiv effekt på den overordnede erhvervsvenlighed. Men den enhed kan jo ikke gøre det alene, alle forvaltningerne i kommunen må fortsætte det gode arbejde, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. I år er 15. gang DI udsender en måling af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner. Syddjurs Kommune fortsætter sin fremgang og rykker op fra 67. pladsen i 2023 til 5
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum