
Falck indgår outsourcing-aftale med Redning Danmark
Redningskoncernen Falck har indgået en samarbejdsaftale med Redning Danmark, som i fremtiden skal bistå med at levere en mindre del af autohjælpsydelserne til Falcks kunder i Danmark.
CEO i Falck Assistance Nordic, Lars Vester Pedersen, forklarer, at Redning Danmark med aftalen vil overtage en række opgaver fra andre underleverandører.
”Vi har haft et ønske om at få én samlet aftale med en aktør, som i fremtiden kan matche den høje kvalitet, erfaring og faglighed, som Falck er kendt for. Disse ønsker opfylder aftalen med Redning Danmark. Organisationen er landsdækkende, og stationsejerne kendt for at levere professionel vejhjælp”, siger Lars Vester Pedersen.
Han forklarer, at langt de fleste opgaver i Falck fortsat vil blive løst af Falcks egne medarbejdere.
”Men i Falck har vi altid i et vist omfang benyttet underleverandører til at sikre vores kunder - også under spidsbelastninger og svære vejrlig – en hurtig og effektiv hjælp”, siger Lars Vester Pedersen.
Hos Redning Danmark glæder administrerende direktør Uffe Dalsgaard sig over aftalen med Falck.
”Vi er naturligvis meget glade for, at Falck har valgt os. Vi er stolte af i fremtiden at skulle løse opgaver for Falck”, siger Uffe Dalsgaard.
Aftalen betyder samtidig, at medarbejdere fra Falcks sværvognsforretning flytter fra Falck til Redning Danmark.
”Vi ser frem til at byde disse medarbejdere velkommen i Redning Danmark. De kommer med en erfaring og en faglighed, der matcher vores reddere perfekt”, siger Uffe Dalsgaard.
Spørgsmål kan rettes til administrerende direktør Uffe Dalsgaard, Redning Danmark på mail ud@redningdanmark.dk eller driftsdirektør Heino Svenningsen, Falck på mail hsv@falck.dk
Nøgleord
Information om Falck
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Anette Damgaard bliver Vice President for Falck Healthcare i Danmark23.1.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anette Damgaard tiltræder 1. februar 2018 den nye rolle som Vice President for Falck Healthcare i Danmark. Hun vil ligeledes indgå i den nordiske ledergruppe for ”employee healthcare”.
Falck får fuldt ejerskab af Grupo EMI20.10.2017 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Falck køber de resterende 36,9% af Grupo EMI og får fuldt ejerskab af Colombias ledende leverandør af præhospital lægebehandling.
Falck indgår i europæisk alliance på vejhjælpsområdet10.10.2017 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Falck Assistance Nordic er gået sammen med de velanskrevne internationale assistanceudbydere RAC (Storbritannien), VHD (Holland) og Europ Assistance (Frankrig) om at indgå i samarbejdet ERA.
Store nedskrivninger præger resultatet for første halvår 201721.8.2017 09:11:40 CEST | Pressemeddelelse
Falcks omsætning steg med 32 mio. kr. i første halvår 2017 til 8.058 mio. kr. (8.026 mio. kr. i første halvår 2016). Driftsresultatet (EBITA) endte på -51 mio. kr. (393 mio. kr. i første halvår 2016) efter væsentlige nedskrivninger på tilgodehavender i Falcks nordamerikanske forretning og nedskrivninger på kundeorienterede IT-systemer i Assistanceforretningen i Danmark.
Mave-tarminfektion topper diagnoselisten23.6.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er typisk mave-tarminfektion, der gør os syge på sommerferien, viser statistik fra Falck Global Assistance.