Rigoletto

Den pukkelryggede og latterliggjorte hofnar Rigoletto kæmper indædt for at blive respekteret. Han har ét lyspunkt i livet – sin elskede datter Gilda. Rigoletto vil gøre alt for at beskytte hende fra livets sorger, men en frygtelig fejltagelse får hans verden til at styrte i grus, og i mareridtsagtige hallucinationer genoplever han denne begivenhed, mens sindssygen får stadig større tag i ham. Det er handlingen, kort fortalt, i Rigoletto en af Verdis helt store triumfer og en evigt aktuel publikumsfavorit siden urpremieren i 1851.

Den tyske instruktør Aniara Amos, der tidligere har instrueret Don Juan og The Fairy Queen på Gamle Scene, vender tilbage til Det Kongelige Teater med en ny foruroligende fortælling i et skørt og vanvittigt David Lynch-univers fuld af billeder, kunst og et helt nyt greb på den klassiske og elskede historie.

Med Rigoletto tvinger Verdi os ifølge Aniara Amos til at fortælle en historie om et menneske, hvis rigtige navn, identitet og oprindelse aldrig bliver kendt for os. For så vidt er Rigoletto en fremmed for os.

På den anden side er Rigoletto arketypen på en nar, en dåre, med sine vildfarelser og sin fortvivlelse. Som sådan er han kun alt for velkendt for os alle sammen. Hans skæbne er ikke at være fysisk vanskabt; snarere besegles hans skæbne af deformiteten i hans sind og hele den palet af menneskelig lidelse, den forvolder ham. Det er det, der har vækket publikums medfølelse med ham i mere end halvandet hundrede år.

For hvad er Sandhed? Man kan kun definere og beskrive noget, hvis det har substans; hvis det har målbare parametre og grænser. Den slags parametre findes ikke for det Sande eller Virkelige, og det gør dem umulige at verificere og handle ud fra. Helvede bryder løs, når man bliver konfronteret med det rod, man har lavet, mens man var forblindet af sin egen udlægning af det sande og virkelige. Det rod er Rigoletto netop ikke i stand til at få orden på.

Vi får i denne opera servereret en af de mest tragiske skikkelser nogen sinde; en far, som er skyld i sit eget barns død. Operaen indeholder alle de ingredienser, der skal til for at sammensætte en virkelig tragisk anretning. En forbandelse, forbudt kærlighed, ondskab, skæbnens magt, tvivl, frygt, misundelse, jalousi, hævn, vrangforestillinger.

Premiere 10. september kl.15. Spiller sidste gang 21. november.

Rigoletto synges på italiensk med danske overtekster.

Instruktør og scenograf: Aniara Amos
Dirigent: Paulo Carignani, Robert Houssart
Kostumedesign: Jorge Jara
Lysdesign: Anders Poll
Korsyngemester: Denis Segond

Rigoletto: Sebastian Catana, David Kempster
Hertugen af Mantua: Peter Lodahl, Gert Henning-Jensen
Gilda: Anke Briegel, Sofie Elkjær Jensen
Sparafucile: Steen Byriel, Morten Staugaard
Maddalena: Elisabeth Jansson
Giovanna: Elisabeth Halling
Grev Monterone: Kyungil Ko
Marullo: Leif Jone Ølberg
Borsa: Michael Bracegirdle
Grev Ceprano: Simon Duus, Lasse Christian Bach
Grevinde Ceprano: Lydia Hoen Tjore, Margaux de Valensart
En page: Kari Dahl Nielsen
En vagt: Torleif Steinstø, Carl Rahmqvist, Simon Schelling