Nykøbing Falster lægger dansegulv til et demensvenligt Danmark
På onsdag d. 23. august omdannes torvet i Nykøbing Falster til et stort dansegulv, hvor børn, voksne og ældre under kyndig vejledning af Silas Holst danser sammen for at sætte fokus på demens. Anledningen er lanceringen af Folkebevægelsen For et Demensvenligt Danmark og projektet ”Danmark Danser”, hvor byer over hele landet i løbet af det kommende år vil danse for at sætte fokus på demens.
Pressen inviteres til at deltage ved lanceringen.
Folkebevægelsen er skabt af en lang række store landsdækkende organisationer, virksomheder og borgere i en fælles indsats for at skabe et demensvenligt Danmark.
Lige netop det fælles element i indsatsen omkring demens var noget af det, der var afgørende, da Guldborgsund bød ind som stedet, hvor folkebevægelsen bliver lanceret.
”Vi sagde ja med det samme, fordi demens vedkommer os alle, og fordi vi i Guldborgsund er langt fremme på demensområdet. Folkebevægelsen lægger op til, at demens er en fælles sag. Her i Guldborgsund er vi gode til at skabe noget sammen på tværs af kommune, frivillige, private og erhvervsliv. Det er dette arrangement et glimrende udtryk for,” siger Johanne Braun, der er frivilligkoordinator på ældreområdet i Guldborgsund Kommune og en af tovholderne for dagens arrangement.
En vigtig samarbejdspartner til onsdagens arrangement er Vores Nykøbing, der er en sammenslutning af de handlende og erhvervsdrivende i byen. Herfra var der slet ingen tvivl, da foreningen blev spurgt, om den ville være med til at sætte fokus på demens og stable arrangementet på benene.
”Vi har alle berøring med mennesker, der er ramt af demens. Det kan være i egen familie, på arbejdet eller blot når vi er ude at handle i byens butikker. Derfor er det ganske naturligt for os at sige ja til at tage del i arrangementet, støtte sagen og være med til at sætte fokus på et demensvenligt samfund,” siger André Andersen, der er erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing.
Arrangementet begynder kl. 13.30, og det bliver en eftermiddag fuld af musik og dans. Med udgangspunkt i konceptet Erindringsdans® spiller musikskolen dansevenlige numre fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne. Frivillige erindringsdansere og danseinstruktører byder de ældre og alle andre borgere op på et stort dansegulv midt på torvet i Nykøbing.
Fra 15.00 – 16.00 følger den officielle del af arrangementet med lancering af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, hvor Silas Holst (kendt fra TV2-programmet ”Vild med dans”) giver danseundervisning.
”Vi forventer, at der kommer op mod 100 danseglade ældre fra plejecentrene i hele kommunen, og vi håber, at mange andre borgere – store som små – har lyst til at være med og opleve, hvor meget glæde dans og musik kan sprede, også hos mennesker med demens,” siger Johanne Braun.
Guldborgsund Kommune blev sidste år udpeget til demensvenlig kommune, hvilket betyder, at kommunen lever op til en lang række krav i forhold til demensindsatsen og plejen af de demensramte. Desuden er der en række projekter i gang, som skal gøre behandlingen og plejen af de demensramte endnu bedre.
For yderligere information om arrangementet i Nykøbing Falster, interview eller andet, kontakt venligst Johanne Duus Hornemann, kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune, mobil: 25182335, mail: jdh@guldborgsund.dk
For yderligere information om Folkebevægelsen For et Demensvenligt Danmark kontakt venligst Andrea Nielsen, Next Step, mobil: 42645322, mail: an@nextstep.one
Program
13.30 Dans – Guldborgsund Musikskole spiller musik fra 40’erne 50’erne
14.00 Kaffe og kage – Alzheimerforeningen fortæller om konceptet Erindringsdans®
14.30 Dans – Guldborgsund Musikskole spiller musik fra 60’erne og 70’erne
15.00 Officiel lancering af ”Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark” - taler v. Guldborgsunds borgmester John Brædder, Underdirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen m.fl.
15.30 Danseundervisning med Silas Holst
16.00 Åben dans – Musikken spiller til kl. 17 og alle bydes op til dans
FAKTA:
I dag lever op mod 90.000 danskere med en demenssygdom og knap 400.000 danskere lever med demens i familien. Med den stigende levealder er det forventeligt, at 165.000 danskere lever med demens om 25 år.
Følgende organisationer og foreninger står bag Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark:
- Ældre Sagen
- FOA
- Pensam
- Alzheimerforeningen
- DSR
- Demenskoordinatorer i Danmark
- Ergoterapeutforeningen
- Socialpædagogerne
- Pårørende i Danmark
- Danske fysioterapeuter
- Danmarks Almene Boliger BL
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum