Statsministeren klipper snoren til en mere resilient fremtid
Danmark er foregangsland
I december 2013 kom Vejle som eneste nordeuropæiske by i selskab med byer som bl.a. Rio de Janeiro, Rom, Los Angeles, London og New York i det globale netværk ’100 Resilient Cities’, der samarbejder om at udvikle mere robuste, fremsynede og modstandsdygtige byer.
Med etableringen af Resilience House i Green Tech Center får ikke bare Vejle, men Danmark en central placering på verdenskortet og demonstrerer endnu engang, at vi er med helt fremme blandt pionererne, når det handler om grønne teknologier indenfor energi, vand og klima.
Green Tech Center – et fyrtårn for grøn teknologi
Resilience House er seneste skud på stammen i Green Tech Center, hvor det hele startede tilbage i april 2013 med første spadestik til det, man så som et ”Nyt fyrtårn for grøn teknologi i Vejle Nord”.
Siden er det gået stærk, og i dag har flere end 30 grønne virksomheder med over 200 medarbejdere adresse her – og flere end 6.000 besøgende fra ind- og udland lægger årligt turen forbi. Green Tech Center har hidtil bestået af Green Tech House, Green Tech Lab, hvor der er adgang til helt unikke test-, demonstrations- og prototypeproduktionsfaciliteter og Green Tech Park, der med sine demonstrationsplatforme også udgør en væsentlig del af centret.
Og nu er man altså klar til at slå dørene op til Resilience House, der bl.a. også kommer til at huse Resilience Academy, verdens første efteruddannelse indenfor resiliens og Resilience Lab Denmark.
For yderligere information, kontakt venligst:
Jørgen Andersen, direktør for Resilience Lab Denmark / Green Tech Center på telefon 40 53 53 37 eller e-mail: ja@greentechcenter.dk
FAKTA om åbningen af Resilience House:
Åbningen af Resilience House finder sted fredag den 25. august 2017 fra kl. 13.00-19.00 i og omkring Green Tech Center, Lysholt Allé 8, 7100 Vejle.
Statsministeren ankommer kl. 16.00 og deltager i et VIP-arrangement for særligt indbudte, partnere, aktionærer og pressen. Den officielle åbning foregår i tidsrummet 17.00-17.35 på den spanske trappe i Resilience House.
FAKTA om foreningen ”Resilience Lab Denmark”:
Foreningen Resilience Lab Denmark, der har til huse i Resilience House, arbejder på at udbrede viden, netværk, projekter og uddannelse indenfor fremtidens resiliente byløsninger, hvad angår klima, vand, energi og data.
Partnerne bag Resilience Lab Denmark er VIA University College, Vejle Kommune, Vejle Spildevand, Syddansk Universitet, Insero, State of Green, CLEAN, Rambøll, Geopartner, EWII, AAB, Arkitektskolen og Green Tech Center.
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum