Businesscasen har tjent sin rolle
15.8.2017 14:14:53 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
I maj forlod Region Hovedstaden de gamle it-systemer, og i stedet for 30 forældede og usammenhængende it-systemer samles patientoplysninger ét sted.Region Hovedstaden stod med en række gamle systemer, der ikke længere kunne vedligeholdes, så der skulle anskaffes nyt. Businesscasen understøttede beslutningen om at vælge Sundhedsplatformen og få den indført. Nu er den elektroniske patientjournal i drift på samtlige hospitaler og virksomheder i Region Hovedstaden, og derfor giver det ikke længere mening at vedligeholde et tungt, teknisk dokument.
”Sundhedsplatformen er en kæmpe investering, som vi valgte at udføre for at øge kvaliteten, give patienterne øget muligheder for inddragelse og frigive tid til medarbejderne. Disse gevinster tror vi stadig på, at vi kan hente, men bare ikke i samme takt som beskrevet i businesscasen,” siger regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Regionrådsformanden er tilfreds med, at leverandøren har leveret systemet til tiden, alle hospitaler fik indført systemet til tiden, Sundhedsplatformen går ikke ned og økonomien holder. Til gengæld har nogle arbejdsgange taget længere tid at tilpasse og oplære personalet i, end det var umiddelbart forventet.
”Businesscasen var i sagens natur primært teori - bygget på en bestemt metode ved skrivebordet. Erfaringerne med Sundhedsplatformen ude på hospitalerne er derimod reelle. Jeg har tidligere sagt, at businesscasen var for ”lyserød” og ukonkret. Det er naturligt nu, at fokus rettes på de konkrete erfaringer, så vi kan understøtte, at vi rent faktisk når de politiske mål om øget kvalitet,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Der er udarbejdet et katalog med 26 mål som hospitalerne sigter efter i brugen af Sundhedsplatformen.
”Vi vil fx gerne sende udskrivningsbrev til patientens praktiserende læge hurtigere. Det er vigtigt, at lægen ved, hvad der er sket med patienten på hospitalet. Sundhedsplatformen giver mulighed for at kommunikere hurtigere – bl.a. med lægen,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Et andet mål, der er fokus på at nå, er protokoller for kræftpatienter. Her kan Sundhedsplatformen hjælpe læger med et godt overblik over behandlingen og en hurtig og smartere måde at bestille og ordinere de forskellige behandlinger fx kemoterapi.
FU bad på mødet i dag administrationen om et oplæg til, hvordan regionsrådet konkret kan følge det videre arbejde med gevinstrealisering.
Fakta:
- Mens businesscasen ikke fremadrettet skal bruges til konkret at styre gevinsterne i Sundhedsplatformen, så holder businesscasens estimat på de samlede omkostninger – for Region Hovedstadens vedkommende 2,1 mia. kr.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Budgettet skrider endnu en gang på Nyt Hospital Nordsjælland22.4.2026 14:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden er blevet bedt om at godkende et nyt budget for Nyt Hospital Nordsjælland på ca. 11 mia. kr. Det er 3 mia. kr. over det nuværende budget – og 2 mia. kr. mere, end politikerne blev varslet om i sommeren 2025. Forretningsudvalget skal også godkende en plan for finansiering gennem et lån, som afbetales indenfor Region Hovedstadens økonomi.
Nye mobile laboratorier klar til kamp mod forurenet grundvand21.4.2026 08:00:58 CEST | Pressemeddelelse
To nye mobile laboratorie gør det muligt at teste forurenet jord og grundvand direkte på en forurenet grund. Det giver mere præcise prøvesvar og regionen sparer samtidig både tid og penge ved at undgå dyre tests i udlandet.
Ny aftale skal nedbringe ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien og indenfor neurologi og lungemedicin20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og de praktiserende speciallæger tager markante skridt for at nedbringe ventetiderne til speciallægehjælp i regionen. Det gøres med 16 mio. kr. fra regeringens og Danske Regioners aftale om sundhedsreform.
Omfattende beskyttelsesudstyr og streng isolation: Ny indsatsgruppe styrker arbejdet mod farlig smitte13.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis en borger mistænkes for at være smittet med en alvorlig, smitsom sygdom, kræver det en specialiseret indsats. Derfor har Region Hovedstadens Akutberedskab nu specialtrænet 16 ambulancebehandlere til at indgå i en ny indsatsgruppe, der kan håndtere patienter med høj smitterisiko.
Hotline og rådgivningsklinik: Sådan bliver kvinders sundhed styrket9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden sætter fra 2026 3 mio. kr. af årligt til at styrke indsatser målrettet kvindesygdomme. Nu er midlerne fordelt til seks initiativer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
