Dansk El-Forbund: TDC risikerer at lade 44 serbiske elektrikere i stikken
De seneste uger har Danmarks Radio afdækket bekymrende vilkår for de udenlandske elektrikere, som arbejder på opgraderingen af Yousee´s såkaldte giganet. TDC får i disse måneder nettet opgraderet af underleverandører.
TDC opsagde dog fredag samarbejdet med serbiske Roaming Networks på grund af løn- og arbejdsforholdene i virksomheden. Den anden underleverandør Constructel indgik overenskomst med Dansk El-Forbund onsdag den 9. august, og fortsætter arbejdet for TDC.
- For os handler det om at få ordnede forhold for alle elektrikere, men når TDC bare opsiger kontrakten med arbejdsgiveren for 44 serbiske elektrikere og teknikere, så sparker TDC jo nedad mod de 44 serbere. I stedet kunne man have brugt det fagretslige system, der ligger i den danske model, hvor vi løser problemerne i fællesskab og afvente det møde, der allerede var begæret til at afklare forholdene, påpeger formand for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen.
For Dansk El-Forbund handler indsatsen mod social dumping om at sikre danske løn- og arbejdsvilkår for elektrikere - også udenlandske, som får arbejde i Danmark.
- Vi er tilfredse med, at TDC tager de udenlandske elektrikeres forhold alvorligt. Men vi er dybt bekymrede over, at TDC gør det på en måde, som pludseligt efterlader 44 serbiske elektrikere uden arbejde. De ansvarlige er TDC og deres arbejdsgiver i Roaming Networks. De serbiske elektrikere har medvirket til at kaste lys over forholdene, men ender de med at stå med straffen for arbejdsgivernes uregelmæssigheder, siger Jørgen Juul Rasmussen.
34 ud af de 44 serbiske elektrikere og teknikere, som har arbejdet for Roaming Networks i Danmark, er medlemmer i Dansk El-Forbunds afdelinger København og Østjylland. Afdeling København er nu ved at undersøge mulighederne for, at de serbiske medlemmer kan overgå til arbejde hos den eller de virksomheder, der skal overtage opgaven for TDC.
Jørgen Juul Rasmussen ser sagerne som et udtryk for, at selv om vi er nået et stykke i indsatsen mod social dumping, så er der et godt stykke endnu:
- Virksomhederne TDC og Huawei har fået en alvorlig øjenåbner i forbindelse med den seneste tids alvorlige sager. Man kan ikke nøjes med krav på et stykke papir. Der er brug for kontrol og dialog fra starten med underleverandørerne, så de forstår alvoren. Det er er TDC og andre uden tvivl rigtig gode til, når det gælder andre forhold, men de er nødt til at være lige så skarpe, når det gælder medarbejdernes vilkår. Ellers vil disse sager gentage sig igen og igen.
Elektriker-formanden opfordrer til et endnu stærkere samarbejde mod social dumping mellem virksomheder, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger:
- Vi har en fælles interesse her. Risikoen er jo ikke kun, at vilkårene undergraves for danske lønmodtagere, men også at ordentlige danske virksomheder mister muligheden for at deltage i fremtidens entrepriser, når de underbydes på den måde, vi har set i disse to sager.
Nøgleord
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum