
Netto donerer KIWI-inventar til Afrika

I juni overtog Netto mere end 80 lejemål fra dagligvarekæden KIWI. Med lejemålene fulgte også KIWIs grønne butiksinventar, der af gode grunde ikke kan bruges i Nettos gule univers. I første omgang skulle inventaret sælges, men nu bliver det i stedet doneret til den kommende landbrugs- og fødevareskole, Mboro Develop Center, i Senegal i Afrika. Hylderne fra de gamle KIWI-butikker skal blandt andet være med til at øge opmærksomheden om og uddanne eleverne i fødevaresikkerhed, da hylderne skal bruges til at separere forskellige fødevaregrupper såsom kød og grønt.
Det var oprindeligt Søren Søgaard, ejer af SPS Develop, fra Haderslev, som fik ideen til donationen og kontaktede Netto med sit forslag. Søren Søgaard har igennem en årrække arbejdet med forskellige projekter i Afrika. Søren er ramt af alvorlig tarmkræft, men i stedet for at stoppe sit frivillige arbejde, fandt han ud af, at det gav ham en vigtig adspredelse fra sygdommen at holde sig beskæftiget med noget, der lå hans hjerte nær.
Derfor gik Søren Søgaard sammen med en række andre alvorligt syge personer om at indsamle materialer til en landbrugs- og fødevareskole i Senegal – herunder nu butiksinventar fra Netto. Det er den senegalesiske regering, som har ansvaret for Mboro Develop Center. Derfor arbejder Søren Søgaards team tæt sammen med regeringen om, hvordan donationerne bedst bruges.
”Nettos donation betyder faktisk en hel del. Skolen skal genopbygges fra bunden og den har brug for al den hjælp, som den kan få. Planerne for skolen er ambitiøse, især fordi området omkring skolen er yderst velegnet til landbrug. Og Senegal kan i den grad løfte sit landbrug og processen inden for forædling af råvarer med en moderne og bæredygtig tilgang”, siger Søren Søgaard, SPS Develop.
Nettos donerede butiksinventar bliver samlet i containere i Haderslev, hvorfra det bliver fragtet videre til Senegal. Søren Søgaard og hans hold kan af helbredsmæssige årsager ikke selv tage imod containerne i Senegal. I stedet har Søren samlet en gruppe frivillige i Afrika med en fhv. Mærsk-chef i spidsen. Gruppen tager sig af modtagelsen af containerne og fordelingen af inventaret. Derudover tager gruppen også alle projektmøder med den senegalesiske regering omkring skolen.
Brian Seemann Broe, Landedirektør for Netto i Danmark, siger: ”Vi er naturligvis glade for at kunne hjælpe Søren Søgaard og hans team af frivillige. Donationer handler ofte om penge, derfor glemmer man hurtigt, at andre aktiver som for eksempel vores hylder kan være med til at gøre en forskel andre steder i verden. Vi har lavet en aftale med Søren om, at han kan hente inventar fra 20 butikker”.
Lige nu skal Mboro Develop Center bygges op fra grunden. Bygningerne står der, men de skal renoveres og fyldes med inventar og apparatur, så de kommende studerende, forskere og virksomheder har de bedste rammer for at videregive viden om landbrug og fødevarer. Konkret skal hylderne bruges til at adskille fødevarer fra hinanden og dermed højne fødevaresikkerheden. Tilgangen til opbevaring af fødevarer er anderledes i Senegal. Her bliver forskellige kategorier af fødevarer ofte blandet på en og samme hylde, hvilket betyder, at risikoen for spredningen af kontaminerede fødevarer er stor.
Søren Søgaards planer for inventaret er, at cirka 50 %af inventaretbliver solgt for at dække udgifter til fragt og køb af andre materialer til skolen. Helt basale ting som vinduer og døre er noget af det første, der skal indkøbes.
De langsigtede planer for Mboro Develop Center er, at skolen skal være på forkant med landbrugs- og fødevareprojekter samt have testområder omkring hovedstaden Dakar. Skolen skal kunne tiltrække internationale forskere, der vil dele deres erfaring. Endvidere skal institutionen fokusere på alle former for landbrug og fødevarer samt vedvarende energi og NOX-fri transport. Skolen skal med andre ord være med til fremme en langt mere bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion i Senegal.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakter, billeder eller interviews:
Hill+Knowlton Strategies
Andreas Hedensten
Tlf 28926494
Email: andreas.hedensten@hkstrategies.com
Øvrigt:
Dansk Supermarked Group,
Tlf. 87 78 50 02
E-mail: press@dsg.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Netto
Om Netto
Netto er Danmarks største dagligvarekæde og største leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med 462 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Dansk Supermarked Group.
Læs mere om Netto på www.netto.dk.
Følg pressemeddelelser fra Netto
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netto
Netto og Too Good To Go indgår samarbejde mod madspild12.5.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største discountkæde, Netto, og Danmarks største aktør mod madspild, Too Good To Go, går sammen i nyt pilotprojekt for at mindske madspild yderligere i detailkæden. Dermed kommer Nettos varer for første gang med i Too Good To Go-appen. Fire unikke Netto-posevarianter bliver testet.
Dagligvarekæde vil give danskerne en 40 tons tung julegave1.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaftensdag slår tre Netto-butikker dørene op, mens resten af Danmark holder julelukket. På hylderne er der gratis mad, og der er kun åbent for udsatte danskere, der ikke selv har rammerne til at skabe en god jul. Har man selv overskud til at hjælpe andre i julen, kan man allerede i dag ansøge om overskudsmad til at afholde sit eget lokale julearrangementer for udsatte danskere.
Nyt nationalt madprojekt: Vi skal spise os ud af ensomheden sammen24.9.2019 07:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed er et stigende problem i Danmark. Undersøgelser viser, at hver femte voksne dansker nu føler sig uden for fællesskabet. Nyt landsdækkende projekt, der lanceres i dag på Konferencen mod Ensomhed i Nyborg, vil skabe flere lokale madfællesskaber for at bryde ensomhedsmønstret. Bag initiativet står FødevareBanken og Netto, der fås ros fra Folkebevægelsen mod Ensomhed.
Danskerne udpeger lokale plastiknødzoner - nu bliver 31 hjulpet af Netto29.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med danskerne trækker Netto i arbejdstøjet for at komme plastikforureningen i Danmark til livs. Hele 31 udvalgte naturområder rundt om i landet står overfor en større rengøring, efter danskerne over sommeren har udpeget steder i landet, der flyder med plastik og andet affald. Plastikindsatsen sker som led i World Cleanup Day.
Seks plastikramte naturområder i København kommer med i national indsats29.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over sommeren har danskerne hjulpet Netto med at identificere naturområder i Danmark, som man mener, er belastet af plastikforurening. Nu har WWF Verdensnaturfondens plastikeksperter gennemgået de lokale nomineringer og udvalgt seks grønne områder i København og omegn, som Netto sammen med københavnerne vil give en kærlig hånd til World Cleanup Day 21. september. I alt rykker Netto ud til hele 31 plastikbelastede områder i hele Danmark på dagen.