
Lad ikke dit toilet løbe af med dig

Sådan tjekker du om dit toilet løber
Det kan være svært at se, om dit toilet løber, men sætter du en serviet fast på den tørre kumme, vil du snart få vished. Bliver servietten våd, løber toilettet, og så bør du få det repareret eller udskiftet. Et toilet, der løber så lidt, at du ikke kan se det med det blotte øje, kan spilde omkring 20 kubikmeter om året. Det koster dig omkring 1.400 kroner om året. Løber dit toilet så meget, at man både kan se og høre det, med uro i vandoverfladen og susen fra cisternen, kan vandspildet være op til flere hundrede kubikmeter. Men spilder du bare 100 kubikmeter vand på et år, smider du faktisk 7.000 kroner lige ned i kloakken. Det er prisen på dit lokale vand, som helt præcist afgør, hvor mange kolde kontanter, du kan vinke farvel til, hvis dit toilet løber. Vi har i eksemplerne sat en liter koldt vand til 7 øre.
God økonomi i at udskifte dit gamle toilet
Selvom dit gamle enkelt-skyls toilet ikke fejler noget, kan det godt være en god idé alligevel at skifte det ud med et nyt to-skyls. Ældre toiletter bruger op til 15 liter vand hver gang, der skylles ud, mens to-skyls toiletter normalt bruger 3 eller 6 liter pr. skyl. Du kan med andre ord vælge at betale 1,05 kroner eller 21 øre, hver gang du skyller ud. Som en tommelfingerregel kan du regne med, at dit nye toilet tjener sig selv hjem på et til to år.
Sådan er prisen på dit vand sat sammen
1 kubikmeter uopvarmet vand koster 70,00 kroner. De 14 kroner er moms, og 8 kroner er afgifter til staten. Af de resterende 48 kroner går de 40 til spildevandsafgiften, mens de sidste 8 kroner er selve vandprisen.
Spørgsmål til indholdet? Kontakt pressemedarbejder Dorthe G. Rasmussen, 2670 7106, mail:dr@danskevv.dk
Nøgleord
Kontakter
Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder
Mobil 26 70 71 06
Billeder
Information om Danske Vandværker - Old
Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.
Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old
En rigtig god dag for de forbrugerejede vandværker22.11.2018 15:21:33 CET | Pressemeddelelse
Politikerne på Christiansborg har netop indgået et bredt forlig om, at vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at være omfattet af de økonomiske rammer i vandsektorloven. Det betyder mindre bureaukrati og færre omkostninger på vandværkerne. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne dog stadig være omfattet af performance benchmarkingen, som blandt andet viser, hvor godt vandværket drives.
Samarbejde om grundvand til fjernvarme12.10.2018 08:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme har aftalt et fælles princip for etablering af varmepumper med grundvand som varmekilde, uden at adgangen til og kvaliteten af vores drikkevand påvirkes.
Regeringen vil hjælpe landets forbrugerejede vandværker13.9.2018 14:58:59 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være let at drive vandværk, vi skal have fjernet alt bøvl og bureaukrati, og så skal vi sikre lave priser til glæde for forbrugerne. Nogenlunde sådan lyder et udspil fra to af regeringens ministre. Et forslag, der vækker stor glæde hos Danske Vandværker.
Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46:01 CEST | Pressemeddelelse
I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.
Fuld stop for brug af pesticider i BNBO’erne23.8.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Miljø- og Fødevareudvalget på samrådet i dag den 23. august sætter pesticider på menuen, er budskabet fra Danske Vandværker krystal klart: Danskerne skal kunne blive ved med at tappe sig et rent glas vand fra hanen. I lyset af den seneste tids mange fund af pesticider er det på tide at stoppe med at bruge sprøjtemidler i de boringsnære områder og få sat turbo på overvågningen af vores grundvand.