11,2 mio. kr. skal ruste nordjyske virksomheder til udfordringerne efter COVID-19
Nordjyllands virksomheder har brug for stærkere kompetencer i tiden efter COVID-19-pandemien. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter derfor et projekt, der skal give kompetenceløft og nye arbejdspladser i op mod 150 nordjyske virksomheder.
Skræddersyet kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i mindre nordjyske virksomheder. Det er hovedingrediensen i projektet ”KOMPAS Nordjysk Kompetenceløft”, som nu støttes med 11,2 mio. kr. af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Inden længe går Erhvervshus Nordjylland, der står bag projektet, i gang med at rekruttere de første virksomheder til projektet, og derefter skal medarbejderne hurtigst muligt i gang med kompetenceudviklingsforløb.
For Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er det vigtigt at kunne handle hurtigt, når virksomhedernes behov ændrer sig – fx efter COVID-19-pandemien, som har ændret forudsætningerne for mange brancher og virksomheder.
Bestyrelsesmedlem Peter Rindebæk, der også er COO i Bladt Industries, uddyber:
"Det er vigtigt, at de indsatser, vi sætter i gang, reelt efterspørges i virksomhederne. Så når virksomhederne i Nordjylland siger, at de har brug for et kompetenceløft for at komme videre efter COVID-19, så er det vores opgave at træde til. Mange brancher og virksomheder lider stadig under COVID-19 og vil gøre det i en rum tid endnu, og derfor er det afgørende, at erhvervsfremmesystemet reagerer fleksibelt og hurtigt.”
Hurtigt i gang
Og der er ingen tid at spilde, siger Mogens Christen Gade, bestyrelsesformand i Erhvervshus Nordjylland:
"Det er ingen hemmelighed, at COVID-19-pandemien har været hård ved dele af erhvervslivet i Nordjylland, og at en del virksomheder endnu ikke er oppe i fulde omdrejninger. Ved at give både ledere og medarbejdere stærkere kompetencer ruster vi virksomhederne bedre til fremtiden.”
Erhvervshus Nordjylland har en mangeårig erfaring med kompetenceløft i arbejdsstyrken. Erhvervshuset skal sammen med de 11 nordjyske kommunale erhvervskontorer rekruttere virksomheder til projektet, mens den praktiske udførelse lægges i hænderne på lokale videninstitutioner og eksterne konsulenter.
Og projektet kommer til at gøre en markant forskel for nordjyske virksomheder, siger Mogens Christen Gade:
"Vi kommer ud til knap 150 virksomheder, hvor langt over 400 medarbejdere ventes at få umiddelbar gevinst af kompetenceløftet. På langt sigt har vi også store forventninger. Vi venter, at projektet rejser 74 nye arbejdspladser to år efter deltagelsen i projektet.”
Projektet i Nordjylland er målrettet virksomheder inden for de nordjyske styrkepositioner IKT (informations- og kommunikationsteknologi) og digitalisering, energi og grøn omstilling, maritime erhverv og fiskeri samt turisme. Efter en indledende screening får virksomhederne forskellige muligheder, bl.a. styrket ledelseskompetence og kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere.
Det nordjyske projekt er et af i alt otte nye projekter, der får støtte fra bestyrelsens pulje ”Morgendagens kompetencer”. Projekterne, der medfinansieres af EU’s Socialfond, arbejder med kompetenceløft inden for kvalificeret arbejdskraft, grøn omstilling og digitalisering.
Fakta om indsatsen
I april 2020 åbnede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for ansøgninger til puljen ”Morgendagens kompetencer”. Puljen på 86 mio. kr. er målrettet kompetenceløft-projekter inden for kvalificeret arbejdskraft, grøn omstilling og digitalisering. EU’s Socialfond medfinansierer den kommende indsats med 67 mio. kr., og dertil kommer 19 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
Indsatsen skal hjælpe virksomheder, som på grund af COVID-19-pandemien er ramt af faldende efterspørgsel og deraf følgende risiko for afskedigelser. Med støtten kan virksomhederne i stedet fastholde medarbejderne i behovsdrevne kompetenceløft-forløb, som dels gør medarbejderne mere produktive og dels styrker virksomhedernes omstillings- og tilpasningsevne på længere sigt.
Støttede projekter
Bestyrelsen har modtaget 35 ansøgninger fra hele landet, og der er samlet ansøgt om 273 mio. kr. 27 projekter får afslag, mens otte projekter får støtte.
Læs mere her om de otte projekter, der har fået støtte
Du kan læse mere om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på bestyrelsens hjemmeside.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål om indsatsen for kvalificeret arbejdskraft, så kontakt Christian Nordbek, 35 29 16 43 og chrnor@erst.dk
Nøgleord
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
25,5 mio. kr. til kompetenceudvikling i Brexit-ramte virksomheder25.2.2021 08:34:32 CET | Pressemeddelelse
I januar trådte Storbritannien officielt ud af EU, og selvom COVID-19-pandemien fylder hos de fleste danske virksomheder, begynder Brexit også at kunne mærkes. Derfor tildeler Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu 25,5 mio. kr. til det landsdækkende projekt Compress, der skal klæde virksomhederne på til at håndtere de nye markedsvilkår.
Virksomheder hjælper med social inklusion: 300 midtjyske borgere sluses ind på arbejdsmarkedet8.2.2021 09:55:01 CET | Pressemeddelelse
Midt- og østjyske virksomheder har en nøglerolle i tre inklusions-projekter, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter med i 16,9 mio. kr.
11 mio. kr. skal give udsatte borgere fodfæste på arbejdsmarkedet på Sjælland8.2.2021 09:54:32 CET | Pressemeddelelse
Kompetenceudvikling, mentorordninger og praktikforløb i virksomheder er vigtige elementer i to inklusions-projekter på Midt- og Vestsjælland, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter med 11 mio. kr. Projekterne skal hjælpe over 100 udsatte borgere fra kanten af arbejdsmarkedet til varige jobs.
12 mio. kr. til Sydjylland og Fyn: Fleksjobbere kan være nøglen til at løse rekrutteringsproblem8.2.2021 09:54:14 CET | Pressemeddelelse
Borgere på kanten af arbejdsmarkedet kan være løsningen på mange virksomheders mangel på arbejdskraft i Sydjylland og på Fyn. Derfor giver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu ca. 12 mio. kr. til to projekter, som skal sætte mere fart på ansættelse og fastholdelse i fleksjob.
Kommune belønnes for stærke resultater: 6 mio. kr. mere til Holbæks sårbare unge5.2.2021 09:59:49 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forstærker indsats, der har haft succes med at gøre sårbare unge i Holbæk Kommune klar til uddannelse. Målet er at sende yderligere 48 unge i retning af en ungdomsuddannelse i løbet af to år.
Nordjysk succesordning styrkes med 5 mio. kr.: Skal matche flere virksomheder med ledige akademikere5.2.2021 08:17:25 CET | Pressemeddelelse
I Nordjylland har erhvervshuset siden 2016 arbejdet aktivt på at formidle kontakt mellem virksomheder og højtuddannede ledige. Og med en tillægsbevilling på 5 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan projektet nu udvide indsatsen med yderligere 70 match.
Millioner sætter flere iværksættere i gang med grøn og cirkulær udvikling i Midtjylland4.2.2021 15:03:14 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse giver ekstrabevilling på 2,1 mio. kr. til Lifestyle & Design Cluster (LD Cluster), Danmarks erhvervsklynge for design, mode og møbler. Midlerne skal gå til grønne og cirkulære forretningsmodeller i iværksættervirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum