Installatører vil ansætte flere lærlinge

El- og vvs-installationsvirksomhederne har i stigende grad problemer med at skaffe tilstrækkeligt med medarbejdere. Men samtidig er man klar med løsninger, der skal være med til at fastholde den positive udvikling med stigende omsætning, som branchen er inde i.
Ifølge en ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ Installatørernes Organisation vil virksomhederne især ansætte flere lærlinge – hele 59 procent af installatørerne vil benytte denne mulighed. Derudover vil 31 procent i højere grad ansætte nyuddannede lærlinge.
”Det tegner et billede af en branche, som i høj grad lever op til sit ansvar, når det gælder om at sikre en stadig strøm af kvalificeret arbejdskraft. I forvejen ligger installationsbranchen helt i top, når det gælder lysten til at tage lærlinge, og det er meget positivt, at denne tendens ser ud til at fortsætte,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ.
Helt konkret så svarer 23 procent af installationsbranchens virksomheder, at de planlægger flere lærlingeansættelser i 2017, mens kun seks procent vil ansætte færre. I 2016 var de tilsvarende tal henholdsvis 21 og 11 procent. Dermed fortsætter udviklingen fra de tidligere år med en stigende lyst til at ansætte lærlinge.
”Derudover kan vi se, at installatørernes ambitioner om flere lærlingeansættelser også omsættes til handling. De seneste tre år i træk er der således blevet indgået stadig flere uddannelsesaftaler på både elektriker- og vvs-energiuddannelserne,” siger Tina Voldby.
Hun understreger samtidig, at udfordringen først og fremmest bliver at skaffe tilstrækkeligt med lærlinge.
”Især på vvs-energiområdet har vi brug for at flere unge søger ind på uddannelserne. Og der er masser af gode grunde til at gøre det. Både el- og vvs-branchen rummer masser af spændende karrieremuligheder, løn under uddannelse og altså et tydeligt behov for de færdigheder og den opdaterede viden, de unge kan byde ind med, når de har gennemført deres uddannelse,” siger Tina Voldby.
Sidste år ansatte el- og vvs-virksomhederne 17 lærlinge per 100 svende, mens det gennemsnitlige tal for hele byggebranchen var 11 og fem i industrivirksomhederne.
Ud over ansættelsen af flere lærlinge forventer 42 procent af el- og vvs-virksomhederne også at anvende flere tiltag for at fastholde deres eksisterende medarbejdere. Derudover vil henholdsvis 25 og 13 procent i højere grad efteruddanne og karriereudvikle deres ansatte.
Nøgleord
Kontakter
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil 20 12 82 83
Billeder
Vedhæftede filer
Information om TEKNIQ
TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 44.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 47 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Laveste forbrugertillid i over 40 år trods sund økonomi20.5.2025 08:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes økonomiske bekymringer er på sit højeste siden oliekrisen, men bag de dystre forventninger står et erhvervsliv i fuld fart og en dansk økonomi med stærke nøgletal, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Afgørende klarhed i nyt udbud af havvind19.5.2025 16:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsorganisationen TEKNIQ bakker op om udbuddet af tre nye havvindsprojekter, som er helt nødvendige for at gøre Danmark energimæssigt uafhængig. Statsstøtte er et afgørende element i aftalen, lyder det fra organisationen.
Organisationer: Ny V-melding om gassens fremtid skaber usikkerhed10.5.2025 05:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har siden 2022 været enige om, at Danmark skal udfase gas som varmekilde til boliger i 2035. Det er godt for den grønne omstilling og for energiuafhængigheden af Rusland. Når Venstre nu går en anden vej, øger det usikkerheden om den grønne omstilling af samfundet, mener TEKNIQ og SYNERGI. Organisationerne håber, at regeringen fortsat prioriterer investeringer, der hjælper danskerne i overgangen til grøn og sikker varme fra blandt andet varmepumper.
TEKNIQ: Ny aftale er et nybrud for fremtidens faglærte6.5.2025 20:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Den nye politiske aftale om erhvervsuddannelserne er et hårdt tiltrængt kvalitetsløft, der vil komme både lærlinge og virksomheder til gavn, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Varmepumpesalget fordoblet på et år – men langt fra rekordniveau28.4.2025 11:14:09 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er kommet ud af skyggerne fra energikrisen og for alvor begyndt at skrotte deres gamle olie- og gasfyr til fordel for varmepumper igen. Det er godt for den bæredygtige opvarmning, men der skal meget mere til for at komme i mål med den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum