Hver femte dropper rejseforsikringen på ferien

I forhold til 2016 er der desværre flere danskere, der tager til udlandet uden rejseforsikringen. For i 2016 var det 16 %, der fravalgte den ekstra tryghed. I 2017 er det hele 21 %. Det viser en ny undersøgelse blandt 1705 danskere, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.
”Det ærgrer og undrer mig, at flere danskere end sidste år fravælger rejseforsikringen, når de tager på ferie til udlandet. Man risikerer nemlig at stå alene med udgifterne til hospitals- og lægebesøg i udlandet, hvis man rejser uden forsikring og bliver syg eller kommer til skade. For selv i EU findes der områder, hvor der kun er private klinikker og hospitaler, som det blå kort ikke dækker. Rejser man uden for EU, er det udelukkende rejseforsikringen, der kan hjælpe,” siger Dan Kjølhede Laursen, direktør i Gouda Rejseforsikring.
Simple sygdomme kan udvikle sig og blive dyre
Hver sommer ser Gjensidige og Gouda, hvordan simple sygdomme får lov til at udvikle sig til noget alvorligt, fordi den oprindelige lidelse ikke er blevet behandlet. Selv små infektioner kan hurtigt blive noget, som skal behandles med indlæggelser og i værste fald operationer.
”Gennemsnitsprisen for et almindeligt lægebesøg i udlandet ligger mellem 1.000 og 2.000 kr., og ofte kan simple sygdomme, så som dårlig mave, forkølelse eller andre infektioner, behandles for omkring 100 kr., hvis de opdages i tide. Men så snart sygdomme udvikler sig, kan regningen hurtigt blive stor og uoverskuelig. Det er ikke unormalt, at vi ser regninger på op mod 40.000 kr. for behandling af relativt enkle sygdomme og ulykker,” siger Dan Kjølhede Laursen og advarer samtidig mod overbehandling på flere private klinikker:
”Vi ser desværre også, at danske turister bliver overbehandlet for mindre gener; eksempelvis unødvendig indlæggelse og medicinering. Derfor bør man altid kontakte alarmcentralen hos sit forsikringsselskab, så man kan være sikker på, at man får den rigtige behandling.”
Også børnefamilier dropper forsikringen
Undersøgelsen viser desværre også, at hver femte dansker med hjemmeboende børn, ikke har rejseforsikring med på turen til udlandet. Det er en risiko, som Dan Kjølhede Laursen ikke forstår, at børnefamilierne tager.
”Det er desværre ikke unormalt, at børn bliver syge på ferien. Derfor forstår jeg ikke, at man tager chancen og rejser uden forsikring. Det kan ødelægge en hel ferie for en familie, hvis et barn bliver sygt eller rammes af et uheld. Og der er altså ingen hjælp at hente, hvis man ikke har en rejseforsikring,” siger Dan Kjølhede Laursen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i juni 2017 blandt 1705 repræsentativt udvalgte respondenter. Følgende er kun stillet til de, der rejser til udlandet.
Så mange har ikke rejseforsikring med på ferien:
16 % i 2016
21 % i 2017
Se vedhæftede tabeller for mere info om undersøgelsen.
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschef
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 4000 medarbejdere, heraf 705 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og sparing. Driftsindtægterne var 25,5 mia. NOK i 2016, mens forvaltningskapitalen udgjorde 136 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Danskerne glemmer vigtigt tjek inden ferien11.6.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over Danmark, og snart pakker tusindvis af danskere kufferten og tager ud og rejse. Mange danskere rejser dog uden at kende deres forsikringsdækning, og det kan koste dyrt, hvis uheldet er ude på ferien.
Tre ud af fire begår denne fejl på grupperejsen6.6.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere rejser hvert år på generations- eller grupperejser sammen med familie eller gode venner. Tre ud af fire tjekker dog ikke om de er dækket ens af deres afbestillings – og rejseforsikringer. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Trods boom i elbiler: Unge forventer køb af benzin- eller dieselbil3.6.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af elbiler er i støt stigning, men alligevel viser en ny undersøgelse som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, at fire ud af ti personer under 30 år forventer, at deres næste bil skal være en benzin- eller dieselbil.
Hver anden boligejer ved ikke, hvordan boligens energimærke kan forbedres28.5.2025 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange boligejere går glip af lavere varmeregning, bedre komfort og højere boligværdi, fordi de ikke kender mulighederne for energiforbedringer i deres hjem.
Store mængder regn på vej: Sådan undgår du skader i hjemmet25.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med tørke, er der nu risiko for, at vi i den næste uge vil få samme mængde regn, som vi har fået i de seneste tre måneder. Derfor bør man tage sig en række forholdsregler, så man undgår at vandet skaber problemer, lyder rådet fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum