Haderslev Kommune har sat gang i inddrivelse af ejendomsskatter
Siden 1. februar har Haderslev Kommune haft opgaven med at inddrive ejendomsskatterestancer. I første omgang blev der sendt rykkere ud til borgere og virksomheder. Det har resulteret i, at en del har fået betalt det, de skylder.
Men der er stadig nogen, der mangler at betale, og derfor sendes der nu igen breve ud – såkaldte forkyndelser til ca. 200 borgere og 50 virksomheder, hvor de gøres opmærksomme på, at hvis de ikke får betalt, kan det have alvorlige konsekvenser.
Hvis man ikke får betalt det man skylder, kan det nemlig have alvorlige konsekvenser og resultere i en tvangsauktion.
Derfor er det vigtigt, at man får tjekket sin digitale postkasse, og ligeså vigtigt er det, at man får betalt.
De første underretninger er sendt, hvor man har en uge til at betale restancen. Herefter sendes sagen videre til en advokat.
I alt sender Haderslev Kommune 250 breve vedrørende manglende betaling af ejendomsskat.
Fakta:
- Underretning er en indkaldelse til udlægsforretning.
- Udlægsforretning er det møde, hvor den kommunale pantefoged tager udlæg i din ejendom for din gæld til kommunen. Kommunen kan foretage udlæg selvom du ikke er til stede.
- Udlæg betyder, at kommunen får sikkerhed i din ejendom for din gæld til kommunen. Når kommunen har foretaget udlæg, kan de få din ejendom sat til salg på en tvangsuaktion.
Kontakter
Anne-Mette MichelsenChef for Borgerservice, IT og Digitalisering
Tlf:60 16 98 36ammi@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum