Gode kolleger er vigtigere end lønnen

Lønsedlen er ikke nok, hvis man som virksomhed vil holde på de dygtige ansatte. Det er konklusionen i en ny medlemsundersøgelse fra TEKNIQ Installatørernes Organisation. I den har man blandt andet spurgt medlemsvirksomhederne, hvilke parametre de vurderer er vigtigst for at fastholde medarbejderne.
Hele 82 procent nævner gode kolleger og godt fællesskab. Løn, pension og bonus kommer ind på andenpladsen med 73 procent.
”Den gammeldags kæft, trit og retning-ledelse er efterhånden forsvundet, og i stedet er man i installationsbranchen blevet bevidst om, hvor vigtigt det er at skabe en god kultur, et godt kollegialt fællesskab, og at man målrettet arbejder med at kompetenceudvikle og udvikle medarbejdere til at påtage sig selvstændige ansvarsområder, ledelsesansvar osv., siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ.
Og der er god grund til at holde på de dygtige medarbejdere i takt med, at det bliver gradvist sværere at rekruttere nye.
”Medlemsundersøgelsens resultat viser da også, at det er nødvendigt for installatørerne at skrue på meget andet og mere end ”bare” lønnen, hvis de vil beholde de ønskede kompetencer i virksomhederne. Derfor vælger man også stadig flere steder at have fokus på eksempelvis sociale arrangementer, der binder de ansatte tættere sammen med både hinanden og med ledelsen,” siger Tina Voldby.
Blandt de øvrige parametre, som installationsvirksomhederne vurderer er vigtige for at kunne fastholde medarbejderne, er blandt andet personalegoder (66 procent), arbejdstid og fleksibilitet (64 procent), spændende opgaver (60 procent) og forholdet til ledelsen (55 procent).
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil 20 12 82 83
Rasmus Larsen, økonomisk-statistisk konsulent, mobil 29 43 91 94
Billeder
Vedhæftede filer
Information om TEKNIQ
TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 44.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 47 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Laveste forbrugertillid i over 40 år trods sund økonomi20.5.2025 08:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes økonomiske bekymringer er på sit højeste siden oliekrisen, men bag de dystre forventninger står et erhvervsliv i fuld fart og en dansk økonomi med stærke nøgletal, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Afgørende klarhed i nyt udbud af havvind19.5.2025 16:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsorganisationen TEKNIQ bakker op om udbuddet af tre nye havvindsprojekter, som er helt nødvendige for at gøre Danmark energimæssigt uafhængig. Statsstøtte er et afgørende element i aftalen, lyder det fra organisationen.
Organisationer: Ny V-melding om gassens fremtid skaber usikkerhed10.5.2025 05:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har siden 2022 været enige om, at Danmark skal udfase gas som varmekilde til boliger i 2035. Det er godt for den grønne omstilling og for energiuafhængigheden af Rusland. Når Venstre nu går en anden vej, øger det usikkerheden om den grønne omstilling af samfundet, mener TEKNIQ og SYNERGI. Organisationerne håber, at regeringen fortsat prioriterer investeringer, der hjælper danskerne i overgangen til grøn og sikker varme fra blandt andet varmepumper.
TEKNIQ: Ny aftale er et nybrud for fremtidens faglærte6.5.2025 20:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Den nye politiske aftale om erhvervsuddannelserne er et hårdt tiltrængt kvalitetsløft, der vil komme både lærlinge og virksomheder til gavn, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Varmepumpesalget fordoblet på et år – men langt fra rekordniveau28.4.2025 11:14:09 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er kommet ud af skyggerne fra energikrisen og for alvor begyndt at skrotte deres gamle olie- og gasfyr til fordel for varmepumper igen. Det er godt for den bæredygtige opvarmning, men der skal meget mere til for at komme i mål med den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum