PensionDanmark opfører 78 lejligheder på Islands Brygge

Det 17.000 m2 store byggeri vil ud over boliger også rumme erhvervslejemål og p-kælder. Kontrakten har en værdi af 255 mio. kr.
”Vi fortsætter byudviklingen på Islands Brygge, hvor vi er ved at færdiggøre det første projekt, hvor 117 af de 120 boliger er solgt. Det andet projekt med 70 boliger er under opførelse, og nu igangsætter vi det tredje projekt med 78 boliger. Boligerne sælges i projektsalg med et mix i både størrelse og pris. Byggeriet skal bæredygtighedscertificeres til DGNB i kategorien guld. Desuden bliver facaderne udført i genbrugssten for at reducere byggeriets miljøpåvirkning," fortæller ejendomsdirektør Marius Møller, PensionDanmark.
Byggeriet er placeret i det nye kvarter Havnebryggen, som er en del af Islands Brygge. De centralt beliggende boliger er placeret tæt på København og Fælleden. Der vil blive etableret en hyggelig plads på sydsiden til udeservering, og på sigt vil det være muligt at tage den planlagte bro fra pladsen til Enghave Brygge.
”Vi er glade for at skulle tage fat på endnu et projekt på Havnebryggen for PensionDanmark Ejendomme. Vi har haft et værdifuldt samarbejde, hvor vi har fået mulighed for at bringe vores kompetencer i spil fra de tidligste faser. Nu står bygherre med et projekt, hvor de får det bedste byggeri for pengene," siger Palle Bjerre Rasmussen, direktør for NCC Building Danmark.
Byggeriet består af 78 lejligheder fordelt på tre blokke. Lejlighederne varierer fra to- til fireværelses lejligheder fra 91 m2 til 170 m2, og der bliver opført 92 p-pladser i parkeringskælder under terræn. Desuden opføres syv erhvervs- og butikslokaler på hver mellem ca. 100-150 m2 samt et supermarked på ca. 1.000 m2.
Opførelsen af byggeriet begynder den 1. juli 2017 og forventes afsluttet medio 2019.
Fakta om byggeriet
Bygherre: PensionDanmark Ejendomme
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Landskabsarkitekt: Henning Larsen Architects
Ingeniør: NCC Building
Totalentreprenør: NCC Danmark
Byggeriet består af: 78 ejerlejligheder fordelt på 9.900 m2, erhvervslejemål på ca. 1.800 m2 og 5.300 m2 parkeringskælder med depot og teknikrum.
Kontraktsum: 255 mio. kr.
Byggeperiode: Juli 2017 til maj 2019
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Nøgleord
Billeder
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Pionerprojekt viser vejen: Hellebæk Klædefabrik opnår DGNB Platin2.5.2025 10:52:32 CEST | Pressemeddelelse
Hellebæk Klædefabrik har nu som det første renoveringsprojekt i Danmark opnået DGNB Platin. Projektet forener historiske rammer med lav klimabelastning, socialt fokus og høj kvalitet.
PensionDanmark laver ventureinvestering i danske kvantechips10.4.2025 11:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et indskud på 75 mio. kr. er PensionDanmark største investor i en fundingrunde i det danske selskab Sparrow Quantum, som er verdensførende inden for fotoniske kvantechips.
Større opsparinger og udbetalinger til medlemmerne i 202424.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
29,6 mia. kr. i investeringsafkast var med til at give større udbetalinger og voksende depoter til PensionDanmarks medlemmer.
Torben Modvig bliver ny direktør for PensionDanmark Ejendomme18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye direktør tiltræder senest den 1. september og skal lede arbejdet med at skabe stabile afkast og håndgribeligt samfundsbidrag gennem fremtidssikrede ejendomsinvesteringer.
Pæne lønstigninger på vej til PensionDanmarks pensionister i 202512.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regulering af pensioner fra PensionDanmark giver i gennemsnit 7,7 procent mere i månedlig udbetaling til selskabets pensionerede medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum