’Vi overlever ikke uden jeres hjælp!’

For 100 år siden blev armeniere ofre for et ufatteligt folkedrab, hvor omkring 1,5 million mennesker mistede livet. Mange kvinder, børn, ældre og syge blev drevet ud i den syriske ørken for at dø. Men nogle overlevede, og flere flygtede videre ud i verden, mens andre blev i Syrien. 
I dag er de armenske mindretal i Syrien igen et forfulgt folkefærd, og denne gang flygter de i modsat retning: 
– Terroristerne opererede nær vores hus og bomberne faldt over vores kvarter, fortæller Miriam, der var fanget i Aleppo, hvor hun boede sammen med sine gamle forældre. 
– Vi frygtede hele tiden for snigskytter. Og det var farligt at være på arbejde. Flere gange brasede terroristerne ind på arbejdspladsen for at fange armeniere og andre kristne, fortsætter hun.

Flygter tilbage til Armenien
Oplevelsen står i skærende kontrast til den måde, syrerne modtog de armeniere, der overlevede folkedrabet for over 100 år siden:
– Da vores forfædre flygtede fra Armenien, endte vi i Syrien, og det syriske folk modtog os og var venlige mod os. Og i Syrien kunne vi oprette armenske skoler og armenske kirker med en stor armensk menighed, fortæller Miriams far Antonius.
Det lykkedes Miriam at tage sine gamle forældre med og flygte fra Syrien til Armenien, hvor de nu bor i en lille lejlighed i hovedstaden Jerevan. Her betaler hjælpeorganisationen Mission Øst fire femtedele af deres husleje, som de gør det for 212 armenske flygtningefamilier i landet. Hjælpen er helt afgørende for familierne, der har måttet forlade alt. Med hjælpen får de mulighed for at få fodfæste i et land, hvor det tager tid at slå rod, få et arbejde og bygge sig en fremtid.

Ramt af snigskytter
Pengene er også en stor hjælp for 25-årige Hannibal, der er flygtet fra Aleppo med sin mor og bedstemor.
– Vi boede i det armenske kvarter i Aleppo meget tæt på skyderierne ved frontlinjen. Halvdelen af vores hus blev ramt og ødelagt af en granat, siger mor Tatevik.
Familien har nu opholdt sig et halvt år i Armenien, hvor de bor i en lille etværelses lejlighed. Hannibal arbejder som bydreng, men har ondt i ryggen, fordi han blev skudt og ramt i rygsøjlen, formodentlig af en snigskytte. Kuglen er opereret væk, men han har stadig svært ved at løfte tunge ting. Og hans beskedne løn slår slet ikke til. Derfor er familien taknemmelig for et tilskud til huslejen fra Mission Øst.
– Jeg ved ikke, hvad vi skulle stille op uden den hjælp. Vi kan ikke overleve uden, siger Tatevik.

4-5 bomber om dagen
Anna, Horesta og deres to børn kommer også fra Aleppo, hvor der efter deres skøn var 75.000 armenske kristne, inden krigen brød ud. I dag er der 6.000 tilbage, fortæller de.
– Der faldt 4-5 bomber over byen hver dag, fortæller Horesta. – Vi blev så bange, da bomberne blev ved med at falde, så vi flygtede ud af huset og måtte overnatte på jorden alle mulige steder, uden vand og beskyttelse, supplerer Anna.
For seks måneder siden ramte en bombe Annas og Horestas hus og ødelagde både bygninger, inventar og alle deres ejendele.
– Så nu har vi ikke noget at vende tilbage til, sukker Anna, der nu sammen med Horesta og parrets to børn skal opbygge en ny tilværelse i Armenien med hjælp fra Mission Øst.

Pengene rækker langt
Hjælpen til de armenske flygtninge fra Syrien ydes i samarbejde med hjælpeorganisationerne OXFAM og Armenian Relief Society, samt de armenske myndigheder.
Ud over huslejetilskud ydes også hjælp til, at 308 armenske flygtningefamilier i Jerevan kan blive indsluset i det armenske samfund.
- Det er helt oplagt at hjælpe denne del af de syriske flygtninge med at falde til i et samfund, som de kender både kulturelt, socialt og ikke mindst sprogligt, siger Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner, der for nylig har besøgt de tre nævnte familier.
- Og så er det jo også glædeligt, at pengene til nødhjælp rækker langt i et nærområde som Armenien. 
 
Navnene i denne pressemeddelelse er ændret for at værne om personernes sikkerhed, men er kendt af Mission Øst.