Teknologisk Institut står i spidsen for samfundspartnerskab om bæredygtig energirenovering

REBUS er navnet på det nye stærke partnerskab. Navnet er en sammenskrivning af det engelske REnovating BUildings Sustainably, og navnet REBUS afspejler opgaven godt. Det er nemlig en kompleks opgave partnerne skal løse, for projektet skal skabe flere og bedre renoveringer, der kan give arbejdspladser, bedre byggerier, vækst og mindsket miljøbelastning. Helt konkret vil REBUS innovere renovering, så de overordnede mål om 50 % lavere energiforbrug efter renovering, 30 % mindre ressourceforbrug under renovering samt 20 % øget produktivitet i renoveringsprocessen opnås.
Med i projektet er en række af byggebranchens vigtige virksomheder samt videninstitutioner med specialistviden om byggeriet. Direktør i Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, Mette Glavind, har været en af drivkræfterne i at samle partnerskabet på tværs af branchen.
"At hele værdikæden er repræsenteret er en vigtig parameter i at nå de opstillede mål i REBUS. Det er en opgave, som kun kan løses ved, at alle led i aktører i værdikæden bliver involveret og bringer både deres kompetencer og erfaringer ind i projektet. Samtidig er det vigtigt, at alle projektdeltagere får et forretningsmæssigt resultat ud af at være med", understreger Mette Glavind.
Fra procesoptimering til konkret teknologiudvikling REBUS partnerskabet har fokus på samarbejdsmodeller, værdisætning og teknologiudvikling, og et vigtigt element er at demonstrere disse. Teknologisk Instituts mangeårige erfaring i at omsætte udviklingsprojekter til brug i praksis vil danne grundlag for REBUS-arbejdet med at sikre bedre værdisætning af renoveringsÂprojekter. Teknologisk Institut har et særligt fokus på at skabe det gode indeklima efter en renovering. Derudover bringer Teknologisk Institut eksperter inden for klimaskærmsudvikling i spil både med viden og gode test- og demonstrationsfaciliteter. Disse halvskalademonstrationsprojekter spiller ligeledes en vigtig rolle i forhold til afprøvning af nye metoder til indeklimamonitorering og -styring.
Partnerskabet har udvalgt almennyttigt boligbyggeri fra 1960-70'erne som særligt indsatsområde. Valget er truffet fordi netop de bygninger har et stort renoveringspotentiale. Samtidig er der stor efterspørgsel og eksportpotentiale inden for den type bygninger på grund af strukturel lighed med både bygninger og markeder i resten af Europa. Ideen er dog også, at løsningerne til det almene byggeri skal kunne overføres direkte til andre bygningssegmenter eller, at de kan tilpasses, så også andre typer bygninger kan få gavn af partnerskabets arbejde.
For projektleder, Anne Pedersen, teamleder på Teknologisk Institut, er det altafgørende, at partnerskabet er sat rigtigt sammen, hvis opgaven skal løftes optimalt.
"Det er lykkedes at sammensætte et rigtig stærkt partnerskab, som har de kompetencer og erfaringer der skal til for at levere resultaterne. Det er også vigtigt, at fordelingen af opgaver er på plads og vi har været opmærkÂsomme på at få den del på plads fra starten. Bygningsejerne i projektet stiller bygninger til rådighed til fuldskalademonstration og virksomhederne bruger deres erfaringer til at sikre, at vi får gode løsninger i projektet, og skaber arbejdspladser og øget forretning. Teknologisk Institut er bindeled mellem industriÂpartnere og universitetspartnere og skal løse opgaven med at få det videnskabelige fundament på plads for de praktiske løsninger, samt sørge for, at den viden vi kommer frem til i projektet bliver opsamlet og delt. Herefter er opgaven at få resultaterne ud til hele den danske byggebranche, og få dem sat i anvendelse til gavn for samfundet", fortæller Anne Pedersen.
Fakta: Projektpartnerne er: NCC, Saint-Gobain, COWI, Henning Larsen Architects, Frederikshavn Boligforening, Himmerland Boligforening, SBi/Aalborg Universitet, DTU, Teknologisk Institut.
Innovationsfonden har bevilliget 35 millioner kr. til projektet, som desuden er medfinansieret af både Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Samlet set er budgettet for REBUS på ca. 81 millioner kroner.
Vil du vide mere? Kontakt:
Projektleder Anne Pedersen på 72 20 33 53, anpe@teknologisk.dk
Direktør, Mette Glavind, 72 20 22 20, meg@teknologisk.dk
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk
Kontakter
Niels TradsfeldtSenior kommunikationskonsulent - corporate
Tlf:7220 2769ntt@teknologisk.dkSamuel BrøggerKommunikationskonsulent - Robotteknologi, Odense
Tlf:7220 1766lsbr@teknologisk.dkBilleder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
Millioninvestering skal skabe grøn mad-revolution19.11.2025 09:38:54 CET | Pressemeddelelse
Nyt innovativt fellowship-program, støttet af Novo Nordisk Fonden, skal uddanne nye frontløbere, der skal bekæmpe madspild og bane vejen for bæredygtige fødevaresystemer.
Varmepumper er billigst til grøn industriel varme13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut og University of Oxford viser, at industrielle varmepumper kan reducere varmeomkostningerne i industrien med op til 75 procent sammenlignet med brintbaserede kedler – og i de fleste scenarier er de også økonomisk fordelagtige overfor biomasse- og gasløsninger.
Nyt robot-rykind: Millionløft skal give danske virksomheder muskler med intelligent teknologi11.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut sætter gang i omfattende satsning, hvor generativ AI og avancerede robotløsninger skal gøre virksomheder og robotindustrien mere fleksibel, konkurrencedygtig og klar til morgendagens udfordringer.
Ultraforarbejdede fødevarer: Eksperter efterlyser fokus på ernæring frem for proces7.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference på Teknologisk Institut: Bekymringer er reelle, men NOVA-klassifikation om ultraforarbejdede fødevarer peger i forkert retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

