Kød til frokost gør dig mindre sulten om aftenen
Det rene salatbord til frokost kan være den forkerte kost, hvis man ønsker at tabe sig eller bare holde vægten. Spiser man derimod kød til frokost, fører det til, at man spiser mindre til aftensmaden.
Det viser en måltidsundersøgelse, som Teknologisk Institut har gennemført. Undersøgelsen viser, at en proteinrig frokost dagligt kan spare energi svarende til en chokoladebar. På årsplan kan det svare til et vægttab på knap tre kg.
- En frokost rig på kød medfører, at man føler sig mindre sulten til aftensmaden og derved har et mindre indtag af energi - også selv om man reelt set ikke har indtaget mere energi til frokost, siger seniorkonsulent Margit Dall Aaslyng, Danish Meat Research Institute, DMRI, på Teknologisk Institut.
Instituttet har kortlagt spisevanerne hos 134 15-16 årige efterskole-elever på Osted Efterskole ved Roskilde. De 134 elever fik på fire forsøgsdage to gange en proteinholdig frokost og to gange en almindelig frokost. Efterfølgende fik de målt deres oplevelse af appetit seks gange i løbet af dagen. Endelig blev det registreret, hvor meget de spiste til aftensmad. Det viste sig, at energiindtaget til aftensmaden blev ca. 250 kJ lavere.
- Vi kunne se, at eleverne tog mindre portioner til aftensmaden, når vi havde skruet lidt op for kødindtaget til frokost. Protein er det mest mættende næringsstof pr. energienhed, vi har. Det viser mange undersøgelser, og nu har vi dokumenteret, at det også fungerer i det virkelige liv. Hvis man spiser en proteinrig frokost, spiser man mindre til aftensmåltidet, fastslår Margit Dall Aaslyng.
Begge frokostmåltider havde et energiindhold på ca. 2300 kJ, hvor 35% af energien udgjordes af protein i den proteinrige frokost modsat 15% i den almindelige frokost.
- Kød indgår ofte i aftensmåltidet, men hvis man skal udnytte den mættende effekt af kødprotein, bør man indtage kød tidligere på dagen Udover at kød er en kilde til høj-kvalitetsproteiner, bidrager kødet også med en række vitaminer og mineraler, siger Margit Dall Aaslyng.
For at holde vægten eller hvis man ønsker at tabe sig kan dagens måltider bestå af magre kød- og pålægsprodukter fra gris, ko, fjerkræ og lam samt andre proteinrige fødevarer som magre mejeriprodukter, æg, fisk, skaldyr og bælgfrugter kombineret med fiber og fuldkorn.
Undersøgelsen er en del af projektet "Svinekød med fokus på sundhed og kvalitet". Her har DMRI også udviklet en snackpølse, hvor en del af fedtet er erstattet af kostfibre. Pølsen er pt. under forbrugertest.
Yderligere oplysninger: Seniorkonsulent Margit Dall Aaslyng, DMRI, Teknologisk Institut, mdag@teknologisk.dk - Mobil: 7220 2684
Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivningsinstitut, der udvikler nye teknologier og omsætter viden til produkter, der har reel værdi for virksomheder og samfund. Læs mere på http://www.teknologisk.dk .
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk
Kontakter
Niels TradsfeldtSenior kommunikationskonsulent - corporate
Tlf:7220 2769ntt@teknologisk.dkSamuel BrøggerKommunikationskonsulent - Robotteknologi, Odense
Tlf:7220 1766lsbr@teknologisk.dkInformation om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
Millioninvestering skal skabe grøn mad-revolution19.11.2025 09:38:54 CET | Pressemeddelelse
Nyt innovativt fellowship-program, støttet af Novo Nordisk Fonden, skal uddanne nye frontløbere, der skal bekæmpe madspild og bane vejen for bæredygtige fødevaresystemer.
Varmepumper er billigst til grøn industriel varme13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut og University of Oxford viser, at industrielle varmepumper kan reducere varmeomkostningerne i industrien med op til 75 procent sammenlignet med brintbaserede kedler – og i de fleste scenarier er de også økonomisk fordelagtige overfor biomasse- og gasløsninger.
Nyt robot-rykind: Millionløft skal give danske virksomheder muskler med intelligent teknologi11.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut sætter gang i omfattende satsning, hvor generativ AI og avancerede robotløsninger skal gøre virksomheder og robotindustrien mere fleksibel, konkurrencedygtig og klar til morgendagens udfordringer.
Ultraforarbejdede fødevarer: Eksperter efterlyser fokus på ernæring frem for proces7.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference på Teknologisk Institut: Bekymringer er reelle, men NOVA-klassifikation om ultraforarbejdede fødevarer peger i forkert retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
