Danskernes kød suppleres af svampe, tang og alger
3.10.2014 14:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Danskernes storforbrug af kød kan være sundhedsskadeligt på længere sigt og være belastning for miljøet. Men nu går et netværk af videncentre, uddannelsesinstitutioner, fødevareproducenter og storkøkkener sammen for at undersøge hvordan nye og uudnyttede proteinkilder kan supplere traditionelle fødevarer. Målet er både at udnytte fødevareressourcerne bedre og samtidig skabe en bedre folkesundhed.
- Det er enormt ressourcekrævende at producere fødevarer af kød. Derfor er der et verdensomspændende behov for nye måder at sikre proteinforsyningen i fremtiden. Det handler ikke om, at kødspisere skal til at blive vegetarer, men om at undersøge nyskabende eller traditionelt undervurderede alternativer, som mange mennesker vil kunne lide, siger projektleder Christian Dehlholm fra Life Science, Teknologisk Institut.
I seks delprojekter skal man kortlægge forskellige proteinkilder, for eksempel svampe, tang og alger, sød lupin, soja, ærteprotein og protein udvundet af kartofler. Ud over at udvinde og analysere proteinerne skal man også se på mulighederne for at tilsætte dem eksisterende fødevarer for at spare på den animalske protein. Dog skal man være opmærksom på eventuelle allergiske reaktioner fra f.eks. indtagelse af svampe.
- Funktionaliteten er afgørende for, om forbrugerne vil tage proteinkilderne til sig og bruge dem i madlavningen. Vores plan er også tage fat i allerede tilgængelige, men uudnyttede vegetabilske proteinkilder og implementere dem i den egentlige drift i storkøkkener og kantiner landet over, fortæller Christian Dehlholm.
På den måde håber projektholderne direkte at påvirke overforbruget af kød i Danmark. Et forbrug, som både står for omfattende produktionsomkostninger og en skadelig CO2-udledning.
- Vi har i dag et kødforbrug, der for nogens vedkommende er skadeligt. Desuden vil en nedsættelse af det globale kødforbrug gavne klimaet: I stedet for at gro de planter, som kvæget skal spise, mens det prutter og bøvser til CO2-regnskabet, for så siden at slagte det og distribuere kødet i en kolossalt omfattende proces, kunne man overveje at plante noget, som vi mennesker kan udnytte direkte, siger Christian Dehlholm.
Projektet løber fra 2014 og frem til udgangen af 2015. I projektet deltager Teknologisk Institut - Teknologiparken, DLG Amba, Fonden Københavns Madhus, KMC Kartoffelmelscentralen Amba, Odense Universitets Hospital, Toft Care Systems ApS, Agrotech A/S, Agger Foods A/S, Fazer Food Services A/S og Erhvervsakademi Sjælland. Projektets budget udgør 2,6 millioner kr. og det har modtaget støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under NaturErhvervstyrelsen.
Yderligere oplysninger: Seniorkonsulent Christian Dehlholm, Life Science, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1734, mail: chde@teknologisk.dk .
Teknologisk Institut er et innovativt forsknings- og rådgivningsinstitut, der udvikler nye teknologier og omsætter viden til produkter, der har reel værdi for virksomheder og samfund. Læs mere på http://www.teknologisk.dk .
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 27 69 / 72 20 30 07 - eller kommunikation@teknologisk.dk
Kontakter
Niels TradsfeldtSenior kommunikationskonsulent - corporate
Tlf:7220 2769ntt@teknologisk.dkSamuel BrøggerKommunikationskonsulent - Robotteknologi, Odense
Tlf:7220 1766lsbr@teknologisk.dkInformation om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S og Dancert A/S.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Dansk teknologi skal beskytte robotter i rummet9.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder internationalt rumfartsprojekt, der skal udvikle særlig beskyttelse til rumrobotter. Teknologien skal bane vej for flere robotter i rummet, men rummer også potentiale for mere jordnær anvendelse.
Én indgang til data skal accelerere landbrugets grønne omstilling7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fragmenterede data er en udfordring for landbrugets grønne omstilling. Nyt projekt vil samle data i én platform, så landbrugets aktører får et bedre grundlag for at udvikle datadrevne værktøjer.
Plantebaserede fødevarer skal have forbedret holdbarhed7.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem danske virksomheder og Teknologisk Institut tester i nyt forskningsprojekt en række teknologier til at forlænge holdbarheden af plantemad uden konserveringsmidler. Projektet har fået 5.4 mio fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
Dansk partnerskab vil genanvende overset tekstilgruppe26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
