Sæson for svampesporer er startet
Der er fundet svampesporer i pollenfælden.
Astma-Allergi Danmark indleder derfor sæsonen og begynder samtidig udsendelsen af Dagens Svampesporerniveau for skimmelsvampene Cladosporium og Alternaria.
Det er de udendørs svampesporer, som flest er allergiske over for.
Luftens indhold af svampesporer fra Alternaria og Cladosporium stiger lige nu.
Derfor melder Astma-Allergi Danmark Dagens Svampesporeniveau ud fra og med i dag og frem til sæsonen slutter i september eller starten af oktober - afhængigt af vejret.
Dagens svampesporeniveau bliver udsendt sammen med Dagens Pollental, der dagligt bliver offentliggjort på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, i pollenmailen og i Dagen Pollental-app.
Alt efter hvor mange sporer, der er blevet indsamlet det seneste døgn, er niveauerne inddelt i lav, middel og høj. De fleste med allergi overfor svampesporer vil opleve symptomer, når niveauet er højt.
Læs mere om Dagens Svampesporeniveau
Gode råd mod sporeallergi
Er du er allergisk over for udendørs skimmelsvampesporer, vil du typisk opleve høfebersymptomer som kløende og rindende øjne, tilstoppet næse og nysen. Nogle vil også reagere med astma.
Der er dog en række ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for at få symptomer:
- Luft ud i din bolig og læg din cykel, løbe- eller gåtur inden frokost eller hen under aften, hvor der er færrest svampesporer i luften.
- Hold øje med Dagens Svampesporeniveau: Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt. Til gengæld er blæst og tørt vejr det optimale rejsevejr for sporerne.
- Undgå marker med kartoffel, byg eller hvede, når landmændene høster i august og september. Vær også opmærksom på din allergi, når du graver i kartoffelbedet eller kompostbunken.
Nøgleord
Kontakter
Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne, telefon 43 22 16 71 eller 61 27 37 45.
Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for at alle, der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem, får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
Ny test: 88 procent af håndcremer er allergifremkaldende13.3.2025 08:31:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for tørre, smertende hænder og fede håndcremer. Men størstedelen af cremerne indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan forværre hændernes tilstand og føre til livslang allergi.
Nu begynder årets pollensæson6.2.2025 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
1 million danskere kan godt begynde at gøre sig klar, for Astma-Allergi Danmark skyder nu årets pollensæson i gang og begynder at udsende Dagens Pollental.
Pollen plager også i julen: Sådan skaber du en julemiddag fri for krydsreaktioner19.12.2024 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
For mange mennesker med pollenallergi kan julemaden ende ud i kløe og hævelser rundt om eller i munden. Bare rolig, det er ikke i sig selv farligt. Det er en krydsreaktion. Og der er måder, du kan sørge for at skabe en julemiddag, der er fri for ubehag i munden for dig selv eller dine gæster. Se listen over fødevarer, som kan give krydsreaktioner her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum