Svanemærket gør entre på finansmarkedet
15.6.2017 11:24:55 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse

Banker, pensionskasser og andre investeringsfonde får nu mulighed for at svanemærke deres investeringsprodukter. Og derigennem sende et klart signal til både forbrugere og professionelle investorer om, at de via deres investeringer vil påvirke virksomheder til at agere på en mere bæredygtig måde.
Svanemærkede investeringsfonde skal opfylde 25 obligatoriske krav vedrørende ekskludering og inkludering af virksomheder, transparens og påvirkning af virksomheder til at blive mere bæredygtige.
- Vi mener, at kravene til analyse, rapportering og opfølgning vil bidrage til et øget fokus på bæredygtighed, både hos fondsforvalteren og de virksomheder, der investeres i, siger Per Sandell, produktansvarlig for investeringsfonde hos Nordisk Miljømærkning.
Nordisk Miljømærkning vil styre hen imod en fond, som er transparent og aktiv i forhold til at påvirke virksomhederne. Derfor er det ikke bare de mest bæredygtige virksomheder, der kan indgå i en svanemærket investeringsfond. Også virksomheder, der arbejder målrettet med at forbedre deres miljøpræstation, er gode investeringsobjekter.
- De grønne frontløbere er vigtige, men det er vigtigt at få en god bredde i den grønne omstilling. Derfor har det været vigtigt for os også at inkludere selskaber, som foreløbig har større ambitioner end resultater, men som en svanemærket fond kan påvirke til at bevæge sig i den rigtige retning. Det skal en høj grad af transparens og aktivt ejerskab bidrage til, fortsætter Per Sandell.
For eksempel må en svanemærket fond ikke investere i virksomheder, der udvinder, forædler eller producerer energi fra kul, olie, gas og uran (dog med bagatelgrænse). Mindst 90 % af fondens direkte portefølje skal være bæredygtighedsanalyseret (ESG-analyse). Og hvert kvartal skal forvalteren publicere en rapport over, hvilke aktier og obligationer fonden investerer i, ligesom forvalteren mindst en gang om året skal publicere en oversigt på hjemmesiden over fondens bæredygtighedsaktiviteter (ESG).
- Både investorer og forbrugere efterspørger muligheden for at placere deres penge i selskaber, som kan dokumentere, at de arbejder aktivt for at begrænse deres miljøbelastning og øge deres bæredygtighed. Derfor håber vi, at markedet reagerer positivt og tager Svanemærkets kriterier til sig for at sætte fart på den grønne omstilling, siger Per Sandell.
|
Kort om Svanemærket Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Målet med Svanemærket er at reducere miljøbelastningen fra produktion og forbrug ved at vurdere hele produktets livscyklus og de relevante miljøproblemer der opstår undervejs. Svanemærket gør det enkelt at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. Næsten 9 ud af 10 danskere kender Svanemærket, som i dag findes på mere end 11.500 produkter og serviceydelser i Danmark. |
Nøgleord
Kontakter
For udtalelse: Per Sandell (Sverige), produktansvarlig for investeringsfonde hos Nordisk Miljømærkning: +46(0)70 866 17 63.
Pressekontakt: Lisa Olufson Klæsøe (DK): +45 27 12 93 69.
Billeder
Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug18.3.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbruger som om, vi havde flere jordkloder til rådighed. Nu minder Overshoot Day os om at være mere kritiske forbrugere.
Hver fjerde vil stemme på grønne frontløbere11.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at det er vigtigt for 25 pct. af danskerne, at det parti, de stemmer på, er frontløbere på grøn politik. Samtidig vurderer 39 pct. af danskerne, at miljø og klima er blandt landets største udfordringer – kun overgået af forsvarssituationen.
Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?5.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 8 ud af 10 danskere har svært ved at gennemskue indholdet af potentiel skadelig kemi i de produkter, de køber, viser en ny undersøgelse. Samtidig svarer hver fjerde, at de ikke har tillid til, at myndighederne har forbudt produkter, der indeholder skadelige stoffer.
Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket19.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få certificeret sports- og idrætsbygninger med det officielle nordiske miljømærke.
Officielt miljømærke i markant vækst27.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle europæiske miljømærke, EU Ecolabel, fordoblet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



