1100 Silkeborg-elever får smagsprøver på håndværksfaget
KLOGE HÆNDER: Virksomheder i hele Silkeborg Kommune slår næste uge (uge 40) dørene op og introducerer elever fra skolernes overbygning til en faglært fremtid

"Kloge hænder" i Silkeborg
Virksomhederne mangler faglært arbejdskraft og eleverne i skolernes udskolingsklasser mangler viden om jobmulighederne med en erhvervsuddannelse. Under overskriften ”Kloge Hænder”, slår 30 håndværks-, produktions- og industrivirksomheder i Silkeborg Kommune derfor dørene op i hele uge 40 og byder 1100 elever indenfor til en introduktion til håndværksfagene. Eleverne møder her faglærte rollemodeller, hører om deres arbejde og ser fagene udført i praksis. Forud for besøgene arbejder de med virksomhedsrelevante opgaver hjemme på skolerne. De oplever dermed på nært hold, hvilke spændende muligheder brancherne på sigt kan tilbyde dem.
”Kloge Hænder” finder sted i et samarbejde mellem Silkeborg Kommunes Skoleafdeling og Tektanken, der er et landsdækkende netværk mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som faciliteres af Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.
Øjenåbner for en faglært fremtid
For Nanna Seidelin, direktør i Naturvidenskabernes Hus, er ”Kloge Hænder” et vigtigt bidrag til, at få flere elever til at søge mod erhvervsskolerne:
”Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hvis optaget til erhvervsskolerne ikke ændres, kan vi som samfund mangle op imod 70.000 personer med en erhvervsrettet uddannelse i 2025. Med ”Kloge Hænder” vil vi derfor åbne elevernes øjne for erhvervsuddannelserne og for de mange spændende muligheder, der findes i en faglært fremtid og for, hvad de kan opnå med en erhvervsuddannelse”.
Kilde: https://www.ae.dk/publikationer/danmark-kommer-til-at-mangle-faglaerte
Borgmester i Silkeborg Kommune, Steen Vindum ser "Kloge Hænder" som et nødvendigt initiativ for at sikre den fremtidige vækst og udvikling i lokalområdet:
”Som en erhvervsvenlig kommune skal vi sikre fødekæden og medvirke til, at de lokale virksomheder kan rekruttere den nødvendige og faglærte arbejdskraft, så det kan blive ved med at være attraktivt, at drive virksomhed i Silkeborg. Vi skal samtidig sikre, at der hele tiden er tætte bånd mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, så vi får de bedst mulige betingelser til at skabe vækst og udvikling. ”Kloge Hænder” sætter fokus på de mange muligheder, der findes i en faglært fremtid, og derfor er det et vigtigt initiativ for både skoler og erhvervslivet, som vi naturligvis gerne støtter op om.”
”Kloge Hænder” i Silkeborg er en del af Tektankens løbende indsats målrettet erhvervsskolerne. I april i år besøgte 700 skoleelever 25 virksomheder i hele landet. Tektanken planlægger i øjeblikket lignende forløb i andre kommuner, og det er planen at udbrede Kloge Hænder-konceptet til alle de kommuner, der ønsker at gøre en indsats på området.
Fakta om ”Kloge Hænder” i Silkeborg
- Alle skoler med overbygning i Silkeborg Kommune deltager i ”Kloge Hænder”
- 30 virksomheder over hele kommunen tager imod 1100 elever i hele uge 40 (1.-5. oktober)
- Besøgene finder sted i morgen- og formiddagstimerne
- Hos virksomhederne møder eleverne rollemodeller i form af medarbejdere, der fortæller om deres karrierevej, jobfunktion og daglige arbejdsopgaver
- Forud for besøgene har eleverne løst opgaver hjemme på skolerne, der handler om virksomhederne og deres virke
- Bag initiativet står Silkeborg Kommunes Skoleafdeling og Tektanken, der er et landsdækkende netværk mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner
- Pressen er velkommen til at overvære besøgene – aftale herom sker ved at kontakte pressekonsulent Gerdt Hylbæk Nielsen, tlf. 51 16 06 53, ghn@nvhus.dk
Virksomheder, der deltager i "Kloge Hænder"
- Beam A/S, Salten Skovvej 4-6, 8653 Them
- Bilernes Hus A/S, Bredhøjvej 5, 8600 Silkeborg
- Byggeplads i Silkeborg: Gustav Hansen murer og entreprenør a/s
- Byggeplads i Silkeborg: Henning Mortensen a/s vvs og el
- Designa A/S, Industriparken 11, 8620 Kjellerup
- Elfac A/S, Priorsvej 23, 8600 Silkeborg
- Eniig, Tietgensvej 4, 8600 Silkeborg
- FIVAL Maskinværksted ApS, Bergsøesvej 10, 8600 Silkeborg
- Gjerulff A/S, Glarmestervej 1, 8600 Silkeborg
- Haarup Maskinfabrik A/S, Haarupvej 9, 8600 Silkeborg
- J. HVIDTVED LARSEN A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg
- Kingo Karlsen A/S, F.L. Smidths Vej 17, 8600 Silkeborg
- Kjellerup VVS A/S, Hagemannsvej 6A samt Ørnsøvej 2-16, 8600 Silkeborg
- KVM International A/S, Industrivej 24, 8620 Kjellerup
- Lambæks Fjedrefabrik, Thrigesvej 3, 8600 Silkeborg
- LINAK DANMARK A/S, Mønstedvej 9, 8600 Silkeborg
- Linatech A/S, Diget 1, Thorning, 8620 Kjellerup
- NHS Maskinfabrik A/S, Bergsøesvej 6, 8600 Silkeborg
- Silkeborg Stigefabrik A/S, Adidasvej 2, Knudlund Industricenter, 8653 Them
- SPX Flow Technology Danmark A/S, Pasteursvej 1, 8600 Silkeborg
- Steens Group A/S, Industriparken 21, 8620 Kjellerup
- SVM Automatik A/S, Brogesvej 10, 8600 Silkeborg
- Thybotech ApS, Industrivej 12, 8653 Them
- Tvilum A/S, Egon Kristiansens Allé 2, 8882 Fårvang
- UNIKA Danmark A/S, Lyngbakkevej 6, 8643 Ans
- WILA A/S, Mads Clausens Vej 14, 8600 Silkeborg
- Winther Bikes, Rygesmindevej 2, 8653 Them
Nøgleord
Kontakter
Projektleder i Tektanken
Thorkild Pedersen – 29 88 46 70 / tp@nvhus.dk
Projektleder, Videncenter for Udskoling i Silkeborg Kommune
Pia Kløjgård Jensen – 24 98 65 42 / pkj@silkeborg.dk
Pressekonsulent i Naturvidenskabernes Hus
Gerdt Hylbæk Nielsen – 51 16 06 53 / ghn@nvhus.dk
Billeder


Links
Information om Naturvidenskabernes Hus
NATURVIDENSKABERNES HUS
Gennem TEKTANKEN bygger vi bro mellem skoler og virksomheder og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær undervisning.
Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
875 elever fra Aarhus og omegn dyster i teknologi og naturfag15.2.2019 16:44:18 | Pressemeddelelse
25.000 skoleelever fra 5. og 6. klasse over hele landet dyster om de bedste opfindelser i Naturfagsmaraton, der lige nu er i fuld gang. Den 19. og 21. februar kommer konkurrencen til Aarhus og omegn, hvor der er deltager omkring 875 elever.
Naturfagsmaraton indtager Nordjylland: 1450 elever dyster i opfindelser og teknologi7.2.2019 15:22:23 | Pressemeddelelse
25.000 skoleelever fra 5. og 6. klasse over hele landet dyster om de bedste opfindelser i Naturfagsmaraton, der lige nu er i fuld gang. 11. til 14. februar kommer konkurrencen til Nordjylland, hvor konkurrencedage i Aalborg, Brønderslev, Jammerbugt og Frederikshavn kommuner samler omkring 1450 elever fra egnen.
Over 900 skolelever fra Skjern og Ringkøbing dyster i naturfag og teknologi4.2.2019 15:37:23 | Pressemeddelelse
25.000 skoleelever fra 5. og 6. klasse over hele landet dyster om de bedste opfindelser i Naturfagsmaraton, der lige nu er i fuld gang. 5. og 6. februar kommer konkurrencen til Skjern og Ringkøbing, hvor over 900 elever er tilmeldt.
350 skoleelever dystede i opfindelser til Naturfagsmaraton i Hedensted24.1.2019 15:15:00 | Pressemeddelelse
Der var startskud på Naturfagsmaraton i dag den 24. januar i Hedensted, hvor elever fra 5. og 6. klasse viste deres opfindelser frem. 25.000 elever er tilmeldt konkurrencen, der er Danmarks største konkurrence i naturfag.
Bananer og bæredygtighed: Tusindvis af skoleelever stopper madspild med innovative opfindelser22.1.2019 07:04:00 | Pressemeddelelse
25.000 skoleelever fra 5. og 6. klasse over hele landet dyster om de bedste opfindelser, når Danmarks største konkurrence i naturfag skydes i gang den 24. januar.
Elever fra 8. klasse opfinder vejrstationer og får smagsprøver på håndværksfaget3.12.2018 07:00:00 | Pressemeddelelse
KLOGE HÆNDER: For at få indsigt i de muligheder, der findes med en erhvervsuddannelse, skal 100 elever fra 8. klasser i Kolding opfinde vejrstationer, der kan registrere klimaændringer, arbejde med praktiske håndværksopgaver og møde faglærte på lokale virksomheder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum