FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

110 procent rigtigt at gøre uddannelsesløftet permanent

28.8.2023 09:50:39 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse

Del

Det er afgørende, arbejdskraften kan flytte sig derhen, hvor der er brug for den. Derfor er det også rigtig godt, at regeringen nu melder ud, at de vil permanentgøre uddannelsesløftet, så vi kan få endnu flere faglærte, der hvor vi mangler.

Uddannelsesløftet er en ordning, der giver arbejdsløse ufaglærte og faglærte, der ikke længere bruger deres uddannelse, mulighed for at påbegynde visse erhvervsuddannelser på 110 procent af deres hidtidige dagpengeniveau. Indenfor de seneste år har omkring 3.000 personer påbegyndt en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og særligt SOSU-uddannelserne, og erhvervsuddannelser rettet mod den grønne omstilling har fyldt på listen.

”Uddannelsesløftet er et helt afgørende redskab, hvis vi skal sikre flere faglærte fremover. Det giver mulighed for, som voksen, at tage en uddannelse, der er behov for på arbejdsmarkedet og sikrer dermed en fleksibilitet, som både kommer den enkelte person og samfundet til gode. Derfor er det en rigtig god nyhed, som jeg er meget glad for. Vi har i fagbevægelsen længe talt varmt for uddannelsesløftet på 110 procent og arbejdet for en mere permanent ordning, så jeg er rigtig glad for, at det kommer til at indgå i regeringens finanslovsforslag,” siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Plads til endnu flere forbedringer
Uddannelsesløftet spiller en central rolle ift. at få flere arbejdsløse ind på en erhvervsuddannelse, der hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er vigtigt i en tid med store omstillinger i samfundet, hvor der er behov for kvalificeret arbejdskraft og særligt kompetencer til den grønne omstilling og udviklingen af velfærd. Der er dog en række uddannelser, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, som ikke er dækket af uddannelsesløftet, og på den baggrund har FH tidligere stillet forslag om yderligere udvidelser af ordningen.

”Uddannelsesløftet er den helt rette medicin, når man mangler kvalificeret arbejdskraft.  Derfor kan vi med fordel skrue endnu mere op, så flere arbejdsløse får gavn af det. I dag er det ikke alle områder, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft, som er en del af uddannelsesløftet. Samtidigt burde vi gøre noget lignende for professionsbachelor-uddannelserne. Det må være det næste skridt ovenpå dette flotte syvmileskridt. Jeg glæder mig foreløbigt over de gode nyheder, og for os i FH giver det kun mening at flere erhvervsuddannelser, der peger mod stillinger i mangel på kvalificeret arbejdskraft, bliver omfattet af uddannelsesløftet.” siger Nanna Højlund, næstformand i FH.

Kontakter

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi organiserer faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 mio. lønmodtagere. Både offentligt og privat ansatte.

FH kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.

Vi er en del af den rigtige fagbevægelse, der kæmper for ordnede forhold for vores medlemmer. Vi forhandler med arbejdsgiverne for at sikre og fastholde ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er det, vi kalder ”Den Danske Model”.

Vi arbejder for job til alle, og for at Danmark fortsat er et produktivt velfærdssamfund. Derfor bekæmper vi social dumping, der undergraver den danske model og vores overenskomster.

Vores værdigrundlag bygger på stolthed, lighed og fællesskab. Vi tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig.

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye