11 mio. kr. skal give udsatte borgere fodfæste på arbejdsmarkedet på Sjælland
8.2.2021 09:54:32 CET | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse
Udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet i Roskilde- og Kalundborg-området kan se frem til en hjælpende hånd fra to stærke inklusionsprojekter, der skal rulles ud i 2021 og 2022.
Projekterne støttes med i alt 10,9 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ud af en samlet pulje på 47,7 mio. kr., der er finansieret af EU’s Socialfond og de decentrale erhvervsfremmemidler. Bestyrelsen har som noget nyt givet projekter, der arbejder med social inklusion, mulighed for at fokusere på at fastholde udsatte borgere, der allerede har været igennem et indslusningsforløb og under COVID-19-krisen er blevet særligt udsatte for ledighed.
Borgmester i Sorø Kommune Gert Jørgensen, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, siger:
"Det er helt naturligt, at mange virksomheder koncentrerer sig om deres egen overlevelse under COVID-19-pandemien og måske har begrænset overskud til at inkludere og fastholde udsatte borgere i virksomhederne. Derfor er det glædeligt, at de to nye projekter på Sjælland er opmærksomme på denne udsatte gruppe og følger borgerne længe efter, at de er sluset ind på arbejdsmarkedet. Og lige så glædeligt er det, at virksomhederne på forhånd har vist interesse for at deltage, for på den anden side af pandemien får vi brug alle ressourcer.”
Inklusionsforløb med ”buddy”
Virksomhedernes vigtige rolle i den sociale inklusion ses blandt i andet i projektet Varig tilknytning til arbejdsmarkedet, der har hjemme i Roskilde-området med den selvejende institution CORO, Co-Lab Roskilde som operatør. Projektet støttes med 7,7 mio. kr.
Karolina E. Osipowska, direktør i CORO, Co-Lab Roskilde, forklarer:
”Med projektet sikrer vi, at 120 udsatte borgere gennem skræddersyede forløb får en chance på arbejdsmarkedet, hvor borgerne og virksomhederne matches og udvikler deres kompetencer. Virksomheder, kommunen, uddannelsesinstitutioner, civilsamfundet samt borgerne skaber sammen de nødvendige tiltag for, at borgerne kan nå frem til ordinær beskæftigelse og fastholdelse af arbejdet. Ambitionen er, at vi om to år kan introducere en ny succesfuld beskæftigelsesmodel, som kan skaleres til resten af Danmark”.
Allerede inden opstart har Roskilde-projektet tilsagn fra mere end ti lokale virksomheder, der ønsker at bakke op og deltage i indsatsen med at hjælpe udsatte borgere til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Målet er, at op mod 84 borgere får fast beskæftigelse umiddelbart efter og i op til 6 måneder efter projektets afslutning med udgangen af 2022.
Også i Kalundborg-projektet Plads til Flere har virksomhederne en helt central rolle. Omkring 50 virksomheder skal i projektet samarbejde med Jobcenter Kalundborg om at optræne, indsluse og fastholde udsatte borgere i inklusionsjob. Virksomhederne kommer fra detailhandelen, rengørings- og SOSU-området, transport og logistik samt industrien og har generelt svært ved at rekruttere arbejdskraft.
Målet er, at Kalundborg-projektet får 120 borgere i ressourceforløb, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp ind i et indslusningsforløb, og 31 af dem skal ende i lønnet beskæftigelse, når projektet slutter om to år.
Fakta om bestyrelsens inklusionsindsats
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse lancerede den 28. maj 2020 puljen ”På kanten af arbejdsmarkedet – Flere i job” med i alt 47,8 mio. kr., heraf 31,8 mio. kr fra EU’s Socialfond og 16 mio. kr. fra decentrale erhvervsfremmemidler. Puljen var målrettet en indsats for indslusning- og fastholdelsesforløb til arbejdsmarkedet samt socialøkonomiske virksomheder.
Bestyrelsen modtog 22 ansøgninger til puljen og besluttede på sit møde den 3. februar 2021 at give tilsagn om en samlet støtte på ca. 47,7 mio. kr. til følgende 8 projekter (ansøger i parentes):
- Virksomhedsøvebaner - på vej i fleksjob (Aarhus kommune, Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser) – ca. 4 mio. kr.
- Jobsporet (Jobcenter Ikast-Brande) – ca. 2,9 mio. kr.
- Rummelig Genstart (Projekter iMidt) – ca. 10 mio. kr.
- VirksomhedsPorten - Porten til Arbejdsmarkedet i Region Syddanmark (Tietgenskolen) – ca. 6 mio. kr.
- Rekruttering og vækst gennem inklusion af borgere fra kanten (Jobcenter - Jobservice Uddannelseshuset (Esbjerg Kommune) – ca. 5,5 mio. kr.
- Plads til Flere (Kalundborg Kommune, Jobcenter Kalundborg) – ca. 3,2 mio. kr.
- Varig tilknytning til arbejdsmarkedet (Coro Co-Lab Roskilde) – ca. 7,7 mio. kr.
- JobStyrke i Nord (CABI, Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats) – ca. 8,2 mio. kr.
Læs mere om de støttede projekter på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Hvis du ønsker at vide mere om de støttede projekter og indsatsen ”På kanten af arbejdsmarkedet – flere i job”, kan du kontakte sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
Kommunikationskonsulent Rikke Thøfner Angel, 35 29 17 89 og rikang@erst.dk
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum