11-årige kaster op og tager afføringsmiddel for at tabe sig

- Jeg har fulgt de her børn, fra de blev født. Jeg har selv døtre og har kunnet se, at i deres omgangskreds havde flere et forstyrret forhold til krop og mad i en bekymrende tidlig alder. Det samme kunne jeg se i den store kohorte af børn i 11-års alderen.

Sådan siger epidemiolog og lektor Katrine Strandberg-Larsen fra Københavns Universitet.

I dag modtager hun det prestigefyldte forskningsgrant Sapere Aude: Forskningsleder fra Danmarks Frie Forskningsfond, som dermed finansierer forskningsprojektet.

Katrine Stranberg-Larsen skal undersøge sammenhængen mellem forstyrret spisning i barndommen og udviklingen af en egentlig spiseforstyrrelse.

I forskningsprojektet skal hun lede en gruppe forskere, som skal analysere data fra Danmarks største fødselskohorte.

Godt 95.000 børn er blevet fulgt helt fra deres mødre bar dem i maven, og forskerne indsamler stadig registerdata og laver spørgeskemaundersøgelser med dem løbende.

Risiko for at få spiseforstyrrelse

Børnene blev født mellem år 1996-2003, og mange af dem er nu fyldt 18 år. Da de var 11 år udfyldte de et spørgeskema, og ud fra de data kunne forskerne se, at seks procent af drengene og otte procent af de 11-årige piger havde forstyrret spisning.

- Vi har for eksempel spurgt, om de bruger afføringsmidler eller fastet en hel dag for at tabe sig, og det gør en del af både drengene og pigerne faktisk, siger Katrine Strandberg-Larsen.

For at have en egentlig spiseforstyrrelse skal man dog opfylde nogle bestemte kriterier i forhold til blandt andet BMI. Mindre end én procent af de 11-årige opfylder kriterierne.

I det nye studie skal forskerne bruge data fra de børn, som nu er fyldt 18 år. De regner med at få data fra omkring 50.000 unge. Ved hjælp af såkaldt machine learning vil de udvikle algoritmer, som kan finde mønstre mellem forstyrret spisning i 11-års alderen og udvikling af egentlige spiseforstyrrelser.

- Vi håber selvfølgelig, at vi både kan finde frem til risikofaktorer, i forhold til hvem der udvikler en spiseforstyrrelse, men måske også forskellige beskyttende faktorer, som er afgørende for, at forstyrret spisning ikke bliver til en spiseforstyrrelse, siger Katrine Strandberg-Larsen.

Den viden skal sikre tidligere identifikation af børn og unge i særlig risiko med henblik på målrettet forebyggelse.

Forskergruppen kommer til at bestå af forskere med epidemiologisk, biostatistisk og psykiatrisk baggrund.