11-årige kaster op og tager afføringsmiddel for at tabe sig
For at se dette indhold fra dff.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.- Jeg har fulgt de her børn, fra de blev født. Jeg har selv døtre og har kunnet se, at i deres omgangskreds havde flere et forstyrret forhold til krop og mad i en bekymrende tidlig alder. Det samme kunne jeg se i den store kohorte af børn i 11-års alderen.
Sådan siger epidemiolog og lektor Katrine Strandberg-Larsen fra Københavns Universitet.
I dag modtager hun det prestigefyldte forskningsgrant Sapere Aude: Forskningsleder fra Danmarks Frie Forskningsfond, som dermed finansierer forskningsprojektet.
Katrine Stranberg-Larsen skal undersøge sammenhængen mellem forstyrret spisning i barndommen og udviklingen af en egentlig spiseforstyrrelse.
I forskningsprojektet skal hun lede en gruppe forskere, som skal analysere data fra Danmarks største fødselskohorte.
Godt 95.000 børn er blevet fulgt helt fra deres mødre bar dem i maven, og forskerne indsamler stadig registerdata og laver spørgeskemaundersøgelser med dem løbende.
Risiko for at få spiseforstyrrelse
Børnene blev født mellem år 1996-2003, og mange af dem er nu fyldt 18 år. Da de var 11 år udfyldte de et spørgeskema, og ud fra de data kunne forskerne se, at seks procent af drengene og otte procent af de 11-årige piger havde forstyrret spisning.
- Vi har for eksempel spurgt, om de bruger afføringsmidler eller fastet en hel dag for at tabe sig, og det gør en del af både drengene og pigerne faktisk, siger Katrine Strandberg-Larsen.
For at have en egentlig spiseforstyrrelse skal man dog opfylde nogle bestemte kriterier i forhold til blandt andet BMI. Mindre end én procent af de 11-årige opfylder kriterierne.
I det nye studie skal forskerne bruge data fra de børn, som nu er fyldt 18 år. De regner med at få data fra omkring 50.000 unge. Ved hjælp af såkaldt machine learning vil de udvikle algoritmer, som kan finde mønstre mellem forstyrret spisning i 11-års alderen og udvikling af egentlige spiseforstyrrelser.
- Vi håber selvfølgelig, at vi både kan finde frem til risikofaktorer, i forhold til hvem der udvikler en spiseforstyrrelse, men måske også forskellige beskyttende faktorer, som er afgørende for, at forstyrret spisning ikke bliver til en spiseforstyrrelse, siger Katrine Strandberg-Larsen.
Den viden skal sikre tidligere identifikation af børn og unge i særlig risiko med henblik på målrettet forebyggelse.
Forskergruppen kommer til at bestå af forskere med epidemiologisk, biostatistisk og psykiatrisk baggrund.
Kontakter
Pressemedarbejder Mikkel Linnemann, tlf.: 72 31 89 31, mljo@ufm.dk
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
182 nye idéer og originale forskningsprojekter går på vingerne23.10.2025 08:45:45 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 558 mio. kr. til 182 forskningsprojekter gennem virkemidlet ’DFF-Forskningsprojekt1, som støtter den frie, nybrudsskabende forskning. Bevillingerne går til dygtige forskere, som hver har fået op til 2,5 mio. kr. til at forfølge deres forskningsidéer.
Ny forskning skal give bedre trivsel og styrket læring i grundskolen21.10.2025 08:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt næsten 33 millioner kroner til fem nyskabende forskningsprojekter, som alle har det overordnede mål at sikre bedre læring og trivsel i grundskolen. Projekterne er med til at styrke den praksisnære forskning og fordeler sig bredt på emne og metoder.
45 nye forskningsprojekter styrker den kliniske behandling tættere på patienterne9.10.2025 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan udvikler vi behandling, der virker for mennesker i den virkelige verden? Det spørgsmål ligger til grund for den tematiske pulje til klinisk forskning, som Danmarks Frie Forskningsfond netop har uddelt til 45 banebrydende forskningsprojekter, der skal komme patienter og pårørende til gode.
Forskning på det specialiserede socialområde er styrket med knap 40 mio. kr.7.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har samlet uddelt knap 40 mio. kr. til fem forskere under temaet ’Styrket forskning på det specialiserede socialområde’. Forskerne får dermed mulighed for at bidrage med praksisnær forskning på det specialiserede socialområde og med kapacitetsopbygning inden for forskningsfeltet.
Forskning for 34 mio. kr. skal bidrage med ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge3.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem nye forskningsprojekter bliver snart sat i gang med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. Forskningsprojekterne skal være med til at give mere viden om, hvorfor børn og unge mistrives, og hvordan det kan forebygges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
