Det Kriminalpræventive Råd

Konkurrence: Hold øje med huset og vind is til alle naboerne

Del
Nabohjælp er ingenting uden gode naboer, og som Nabohjælps logo symboliserer, gælder det om at have et øje på hinandens hjem. I dag lancerer Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden en kreativ konkurrence, hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg på Nabohjælps logo – gerne sammen med naboerne. Vinderne får besøg af en isbil til næste vejfest.
Lav Nabohjælps logo på en anderledes måde og vind en isbil til gadefesten.
Lav Nabohjælps logo på en anderledes måde og vind en isbil til gadefesten.

Det er vigtigt med gode naboer til snakke over hækken, vejfester og ikke mindst til at vande blomster og holde øje med hinandens huse, når man er på ferie. Sommerferien står for døren, og mange steder betyder det desværre også arbejdsro for indbrudstyvene.

Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden vil gerne sætte fokus på det gode naboskab og Nabohjælp på en anderledes måde. Det sker gennem en konkurrence, hvor der udloddes to Hjem-IS biler til næste vejfest, arbejdsdag eller andet hyggeligt arrangement i nabolaget. Det eneste man skal gøre er at lave et nyt og anderledes Nabohjælps logo.

Gode naboer holder tyvene væk

Med Nabohjælp er der altid nogen hjemme, og det bryder indbrudstyvene sig ikke om. Aktiv Nabohjælp kan forhindre hvert 5. indbrud.

- Vi vil med konkurrencen minde danskerne om, hvor vigtige gode naboer er, både i hverdagen og ikke mindst i ferierne, hvor man skal huske at hjælpe hinanden, når ens hjem er alene hen over sommeren, siger projektleder i Nabohjælp Lone Harlev.  

Konkurrencen

Lav Nabohjælps logo på en anderledes måde. Det kan være på en perleplade, tegnet i strandsandet, strikket, tegnet med kridt på vejen eller et støbt i tin. Kun kreativiteten sætter grænsen. Få meget gerne dine naboer til at hjælpe.

Send os et foto af jeres kreation sammen med en historie om jeres gode naboskab eller Nabohjælp, og skriv hvorfor det netop er jeres nabolag, der skal vinde. Billedet kan sendes som en privat besked til Nabohjælps Facebookside eller til godnabo@dkr.dk

Du skal sende dit bidrag frem til og med 16. juli. Herefter udvælges de seks finalister, der har sendt det mest kreative logo og den bedste historie. De to finalister, der får flest likes og delinger på Facebook i løbet af ugen, vinder hver især en Hjem-IS bil til alle naboerne. Vinderne kåres den 27. juli.

Læs mere om konkurrencen her: https://nabohjælp.dk/konkurrence   

 
Fakta:

• Der sker over 30.000 indbrud i private hjem hvert år.
• Knap halvdelen af alle indbrud sker i ferier.
• Der er over 200.000 nabohjælpere i Danmark.
• Nabohjælp forebygger hvert 5. indbrud.

5 gode råd, når dit hjem skal være alene i sommerferien:

1. Fjern værdifulde genstande, så de ikke kan ses udefra
2. Rod med lidt opvask på køkkenbordet osv.
3. Træk gardinerne for enkelte steder
4. Brug tænd/sluk-ure til lys og radio
5. Aftal Nabohjælp, så naboen tømmer postkassen, fylder skraldespanden, sætter en bil i indkørslen og holder øje med boligen

Kontakter

Billeder

Lav Nabohjælps logo på en anderledes måde og vind en isbil til gadefesten.
Lav Nabohjælps logo på en anderledes måde og vind en isbil til gadefesten.
Download
Du kan lave Nabohjælps logo i patchwork eller på en helt anden måde.
Du kan lave Nabohjælps logo i patchwork eller på en helt anden måde.
Download

Links

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Nabohjælp er en del af Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

It-kriminaliteten vokser markant. Antallet af danskere, der oplever at blive udsat for digital svindel, er steget med næsten 100.000 på bare ét år. Flere typer af it-kriminalitet er i kraftig vækst, bl.a. misbrug af betalingskortoplysninger og snyd ved online handel. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd. Stop op og vær kritisk, før du klikker, lyder advarslen.

Nabofællesskabet under pres: Mere end hver fjerde ønsker sig et bedre naboskab8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvor mange naboer kender du navnene på? Undgår du øjenkontakt og lader som om, du har travlt på mobilen, når du møder dem? En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden viser, at mere end hver fjerde oplever, at naboskabet er forringet de seneste fem år. Et svækket fællesskab kan have følger for trygheden og omfanget af indbrud. Derfor lancerer Nabohjælp nu en ny indsats, der skal bringe naboer sammen og øge trygheden.

Snyd tyven: Kender du de gode råd til at passe på hjemmet i juledagene?18.12.2024 07:40:03 CET | Pressemeddelelse

Indbrudstyve arbejder gerne i mørke og helst uforstyrret. Derfor er boliger ekstra udsatte for indbrud i juletiden, hvor mørket indhyller nabolag, og mange er til julearrangementer og på juleferie. Med enkle tricks kan du heldigvis snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i lige netop DIT hus. Du og naboerne skal også gerne være synlige på vejen, selvom julen kalder på indendørs hygge. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Ny undersøgelse: Partnervold rammer også mange mænd13.12.2024 07:15:00 CET | Pressemeddelelse

Omkring 50.000 danskere angav i 2023 at have været udsat for partnervold inden for det seneste år, viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd. Samtidig viser rapporten, at mænd udgør 43 procent af ofrene for partnervold. Det udfordrer forestillingen om, at partnervold primært rammer kvinder. Der er brug for en øget indsats for at opspore og forebygge volden tidligt, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye