Kvalificeret arbejdskraft er nøglen til fremtidig vækst
En del af den positive udvikling i prognosen fra Det Økonomiske Råd(DØR) tilskrives stigende arbejdsudbud og beskæftigelse. På industriens område er arbejdsløsheden lav, og tendensen peger mod fortsat fald. Derfor fremhæver Dansk Metal, at der er et markant behov for en uddannelsesindsats:
”Jeg deler vismændenes positive syn på dansk økonomi, og selvom der ikke er generelle tendenser til flaskehalse, så er der geografiske og faglige områder, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft lurer i horisonten. Danmark har gennemført mange reformer med henblik på at øge arbejdsudbuddet. Nu er det på tide, at vi satser på opkvalificering af arbejdsstyrken gennem efter- og videreuddannelse. Der er simpelthen behov for flere faglærte, hvis danske industrivirksomheder skal udnytte deres potentiale. Det løser vi kun gennem mere uddannelse og flere praktikpladser”, siger forbundsformand i Dansk Metal og medlem af Det Økonomiske Råd Claus Jensen.
Manglen på faglært arbejdskraft afspejler sig i rapportens prognoser på lønudviklingen, hvor der forventes pæne lønstigninger på mere end 2,5 pct. i de kommende år.
”Det glæder mig naturligvis som fagforeningsmand, at rådet forventer en god udvikling i lønnen. Inden for industrien har vi haft meget høj produktivitetsvækst, så der er både plads og råd til pæne lønstigninger. Men skal udviklingen fortsætte, er det helt afgørende, at der satses på forskning og uddannelse, der kan styrke produktiviteten yderligere”, siger Claus Jensen.
Vismændene behandler i ”Dansk Økonomi, forår 2017” spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft og effekterne heraf - både på dansk økonomi i almindelighed og for de indfødte danskere på arbejdsmarkedet.
”Udenlandsk arbejdskraft kan være en fordel for Danmark, men det skal selvsagt ske under danske løn- og arbejdsvilkår. Jeg er glad for, at vismændene tager temaet op, men jeg mener, at flere af de anbefalinger, der gives, rammer forbi skiven. Det drejer sig om topskattelettelser til udlændinge og det positive syn på afskaffelse af greencardordningen. Til gengæld kan der være fornuft i et forslag om beskæftigelsesfradrag til udlændinge, der selv har betalt for deres uddannelse i Danmark”, siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal og medlem af Det Økonomiske Råd.
Læs mere på De Økonomiske Råds hjemmeside her: https://dors.dk/
For yderligere oplysninger og kommentarer:
Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, telefon 30831071, thso@danskmetal.dk
Claus Jensen via pressechef i Dansk Metal Jens Dissing Munk, telefon 30178874, jedm@danskmetal.dk
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Trump skyder sig selv i foden med ny told4.6.2025 12:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske fordobling af told på import af stål og aluminium får minimal effekt på danske arbejdspladser. Men regningen kan blive stor for amerikanske forbrugere og industriarbejdere.
AI-gigafabrik bør placeres i Danmark – og stå på grøn strøm og dansk faglighed28.5.2025 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal kunne stå på egne ben i AI-kapløbet, og Danmark er et oplagt valg til en af EU’s kommende AI-gigafabrikker. Dansk Metal bakker op om visionen – og understreger, at det kræver både grøn strøm, investeringer i IT-faglighed og politisk handlekraft.
Dansk Metal: Trump er støj – det virkelige problem er manglen på faglærte27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vismandsrapporten bekræfter den stærke økonomi. Beskæftigelsen er høj, reallønnen stiger, og produktiviteten er solid. Den største trussel mod det danske opsving er hverken told eller Trump – det er manglen på faglært arbejdskraft.
Kickstart af dansk havvind giver medvind til industrien19.5.2025 16:10:52 CEST | Pressemeddelelse
Historisk aftale kan give arbejdspladser, grøn strøm og europæisk forsyningssikkerhed.
Erhvervsuddannelserne får tiltrængt løft – nu skal pengene bruges klogt6.5.2025 21:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser ny politisk aftale: Klar retning for kvalitet og flere faglige muligheder for lærlingene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum