PensionDanmark kåret til bedste ejendomsinvestor i Norden
PensionDanmark har netop modtaget hæder for sine investeringer i ejendomme. Det skete ved den årlige konference for pensionsselskaber og andre institutionelle investorer ”IPE Real Estate Global Conference & Awards”, som fandt sted tirsdag aften i München.
Her løb PensionDanmark med prisen i kategorien ”Nordic Real Estate Investor of the Year”.
”Vi er meget stolte af at modtage denne pris. I disse år arbejder vi løbende på at udbygge vores investeringer i ejendomme, der kan give medlemmerne gode, stabile og langsigtede afkast pænt over obligationsrenten. Vi har fokus på bæredygtighed i alle vores byggerier til gavn for os som investor, for vores lejere og for klima og miljø. Prisen er en anerkendelse af det arbejde,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
PensionDanmarks investeringer i ejendomme udgør i dag godt 16 mia. kr. med yderligere investeringer på 5 mia. kr. i pipeline. Fokus er på investeringer i både eksisterende ejendomme og udvikling af nye ejendomme inden for erhverv, bolig, hotel og retail samt i OPP-projekter (offentlig-private partnerskaber).
Siden 2012 er PensionDanmarks nybyggerier blevet bæredygtighedscertificeret. Senest opnåede Semco Maritimes domicil i Esbjerg guld i bæredygtighedscertificeringen DGNB i starten af 2017.
Udover prisen var PensionDanmark tirsdag aften nomineret i kategorierne ”Best Sustainable Strategy”, ”Portfolio Construction”, ”Best Alternative Strategy”, ”Large Real Estate Investor of the Year” samt ”Real Assets & Infrastructure Investor of the Year” - og dermed en af de mest nominerede investorer ved konferencen.
Om IPE Real Estate Global Conference & Awards 2017
IPE (Investment & Pensions Europe) samler hvert år pensionsselskaber og andre institutionelle investorer fra hele verden til IPE Real Estate Global Conference & Awards 2017. I år blev der uddelt priser i 28 kategorier.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Nøgleord
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Nu kommer de første 230 boliger til Kildedal By14.5.2025 09:18:56 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark bliver den første investor til at bygge boliger i Kildedal By. Sideløbende står Ballerup Kommune klar med planerne for et nyt børnehus til den nye by.
Pionerprojekt viser vejen: Hellebæk Klædefabrik opnår DGNB Platin2.5.2025 10:52:32 CEST | Pressemeddelelse
Hellebæk Klædefabrik har nu som det første renoveringsprojekt i Danmark opnået DGNB Platin. Projektet forener historiske rammer med lav klimabelastning, socialt fokus og høj kvalitet.
PensionDanmark laver ventureinvestering i danske kvantechips10.4.2025 11:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et indskud på 75 mio. kr. er PensionDanmark største investor i en fundingrunde i det danske selskab Sparrow Quantum, som er verdensførende inden for fotoniske kvantechips.
Større opsparinger og udbetalinger til medlemmerne i 202424.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
29,6 mia. kr. i investeringsafkast var med til at give større udbetalinger og voksende depoter til PensionDanmarks medlemmer.
Torben Modvig bliver ny direktør for PensionDanmark Ejendomme18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye direktør tiltræder senest den 1. september og skal lede arbejdet med at skabe stabile afkast og håndgribeligt samfundsbidrag gennem fremtidssikrede ejendomsinvesteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum