
I disse byer er folk vildest med online lån

Der er stor forskel på, hvor i landet folk bor, når det gælder interessen for at tage et forbrugslån online. Københavnerne er markant mere lånelystne end resten af landet, viser en dugfrisk statistik fra online sammenligningstjenesten Fair-laan.dk. Faktisk er indbyggerne i hovedstaden 169 procent mere tilbøjelige til at tage et online lån end borgerne i byer som Randers eller Vejle, der ligger midt i feltet i denne undersøgelse.
– Det er dyrt at bo i København, og der er en stor diversitet i befolkningsgrupperne. Der er for eksempel et hav af unge studerende med små indtægter. Det afspejler sig tydeligt i deres lånemønster, siger direktør Andreas Linde.
Få kilometer gør en kæmpe forskel
Nederst på listen ligger Frederiksberg, der også er en kommune. Bydelen ligger omkranset af København, men trods det tager en borger på Frederiksberg over 10 gange sjældnere et online lån end hans eller hendes københavnske nabo. Og borgerne her er 75 procent mindre tilbøjelige til at tage et online lån end en borger i en by med en gennemsnitlig lånelyst.
– Det er en yderst interessant, at de få kilometer kan gøre en så stor forskel. Men uafhængigt af nærheden har Frederiksberg en helt anden demografisk sammensætning end København. Mange indbyggere her har gode job, indtægter og formuer, hvilket giver et helt andet forbrugsmønster og en mindre lånelyst, siger Andreas Linde.
Byens størrelse har lille indflydelse
At der er stor forskel fra by til by er en tendens, der gælder hele landet. På anden- og tredjepladsen finder man henholdsvis Aalborg og Sønderborg. Aalborgenserne er 89 procent mere tilbøjelige til at tage et online lån end borgerne i en by med en gennemsnitlig lånelyst, og sønderborgenserne ligger 68 procent højere. Herefter følger svendborgenserne med 57, silkeborgenserne med 50, aarhusianerne med 42, slagelseanerne med 41, vordingborgenserne med 40 og esbjergenserne med 33 procent over gennemsnittet.
– Flere af disse byer byder på lavere leveomkostninger end andre byer, så det er lidt overraskende. Det viser, at der er mange faktorer, der påvirker danskernes lånelyst. Selv om borgerne i de tre største byer København, Aarhus og Aalborg har en stor lånelyst, så ligger lånelysten i andre store byer som Odense, Randers og Roskilde ret lavt. At danskerne låner penge online er en relativt ny tendens, og markedet skal nok modnes, før vi for alvor kan generalisere omkring lånelysten i forskellige regioner, slutter Andreas Linde.
Rønne på Bornholm har i øvrigt næst færrest online lån pr. borger efter Frederiksberg. Interessen for at låne online på klippe- og solskinsøen ligger 34 procent under landsgennemsnittet.
Kontakter
Andreas Linde, CO-CEO, Head of Business
Mobil: +45 29 70 45 70
Email: andreas@leadsupply.dk
Billeder





Information om Fairlån
Fair-laan.dk er en uafhængig, online sammenligningstjeneste, som ved hjælp af forskellige finansielle kriterier, finder de mest attraktive lån på markedet til sine brugere og deres økonomiske situation. Det er Fair-laan.dk’s mål at gøre det så nemt og gennemsigtigt som muligt at optage et lån. www.fair-laan.dk
Følg pressemeddelelser fra Fairlån
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fairlån
Varmen stiger os til hovedet: Vi bruger flere penge i sommervejret26.6.2018 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren vender tilbage til Danmark, og det betyder øget forbrug for den almindelige dansker. En ny analyse fra sammenligningsportalen Fair-laan.dk viser nemlig, at forbrugslånene stiger markant, når vejret bliver varmere.
Unge låner for at shoppe – de veletablerede for at bygge om7.12.2017 12:59:59 CET | Pressemeddelelse
De unge, der tager online-lån, låner primært små beløb til shopping og rejser. De etablerede midt i livet låner fem gange så meget. De vil bygge huset om eller købe ny bil, viser analyse fra sammenligningsportal.
Hver femte studerende har problemer: Tvunget til at låne ved studiestart20.9.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Presset på de studerende stiger ved flytning til studiebyerne. På ét år er størrelsen af de lån, de må tage, steget med 18,6 procent, oplyser fair-laan.dk. Det koster nu 96.000 kroner at flytte til København.
Sommerferien holdes på klods: Danskerne går amok i forbrugslån til rejser9.7.2017 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt fra alle danskere har feriepenge eller opsparing til sommerferie under sydens sol. Nye tal fra sammenligningstjenesten fair-laan.dk viser, at danskerne i maj låner 35 procent mere end i julemåneden
Nu er mobilen det foretrukne låneværktøj2.5.2017 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang griber flertallet af danskerne mobilen, når de ansøger lån online. De unge leder denne trend. Selv billånet klares på mobilen. De nye lånevaner presser de traditionelle spillere på lånemarkedet.