home a/s

Huspriserne indhenter finanskrisen

Del
Indeks: 140 kvm hus koster nu 2 mio. kr. - samme pris som i måneden for finanskrisens laviner. Nye lejligheder trak lejlighedspriserne ned i april

 Til redaktionen,

home huspris- og ejerlejlighedsprisindeks baseret på salgspriser helt frem til og med april 2017 viser, at huspriserne udvikler sig stabilt, mens lejlighedspriserne faldt i april.

Se venligst uddybning, grafer, tabeller i vedhæftede. Resumé og kommentar herunder.

For kommentarer kontakt venligst
Bjørn Tangaa Sillemann, analytiker, Danske Bank - Tlf 45 12 82 29 – bjsi@danskebank.dk
Relationschef Mads Ellegaard, home: tlf. 9133 8435 - mael@home.dk

-----

Resumé:

Huspriserne steg igen i april

  • homes husprisindeks viser, at huspriserne på landsplan steg 0,7 % fra marts til april (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Prisstigningen, vi har set det seneste halve år, er dermed fortsat. Sammenlignet med april 2016 lå huspriserne 7,4 % højere.
  • I forhold til toppen i november 2006 lå priserne i april 5,9 % lavere.
  • Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm. var i april 2.000.000 kr.
  • De reale huspriser, der måler, hvor meget hurtigere eller langsommere huspriserne vokser end forbrugerpriserne generelt, steg med 0,5 % fra marts til april – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. De reale huspriser er stadig 19,7 % lavere, end da de toppede før finanskrisen.

    -----

De ’brugte’ lejligheder steg i pris – de nye trak ned

  • homes ejerlejlighedsprisindeks faldt 0,5 % fra marts til april (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Priserne i København faldt mellem marts og april med 2,2 % pga. lavere priser på de solgte projektlejligheder. Eksisterende lejligheder steg i pris. Priserne i Aarhus var til gengæld uændrede i april sammenlignet med marts.
  • Sammenlignet med samme måned sidste år lå ejerlejlighedspriserne på landsplan 6,4 % højere.
  • Prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm. var i april 2.340.000 kr. opgjort på landsplan. Det er 8,2 % mere, end da priserne toppede før krisen.
  • Det er især gået frem i Region Hovedstaden, hvor priserne er steget 7,7 % det seneste år, mens de i samme periode er steget 0,2 % i Region Midtjylland.
  • Prisudviklingen i Region Hovedstaden er primært drevet af det københavnske boligmarked.
  • De reale lejlighedspriser viser udviklingen i lejlighedspriserne, når man fraregner den generelle prisudvikling i samfundet. De faldt 0,5 % i april (målt som et 3 måneders glidende gennemsnit). Indekset viser, at lejlighedspriserne gennem en længere årrække er løbet fra de generelle forbrugerpriser.
  • Ejerlejlighedspriserne er endnu ikke tilbage på niveauet fra før krisen, hvis man tager højde for den generelle prisudvikling i de mellemliggende år. De reale priser er fortsat 8,0 % fra toppen i 2006.

Kilde: home & Danske Bank

--------

Kommentar fra relationschef Mads Ellegaard i Home:

Et parcelhus koster igen 2 mio. kr. i snit.

”Et gennemsnitshus på 140 kvm. koster igen over 2 mio. kr. Det er første gang siden september 2008, altså måneden hvor finanskrisen brød ud, at priserne runder den milepæl. Hussalget har været rigtig godt kørende det seneste halve år, og det fortsatte i april med en solid prisstigning på 0,7 % til følge,” siger Mads Ellegaard i Home.

Et hus blev solgt knap 6 % under de højeste priser fra før finanskrisen, viser Homes prisindeks. Hvis inflationen fraregnes, så er de reale huspriser stadig 19,7 % lavere, end da de toppede før finanskrisen.

”Det betyder, at boligkøberne i dag har noget større købekraft, og de kan samtidig finansiere boligen til en meget lav rente. Det større råderum, god beskæftigelse og en god optimisme er en væsentlig forklaring på de stigende priser,” siger Mads Ellegaard.

Husene er altså kommet godt efter lejlighederne, og lejlighederne tager et dyk i april - og især i København med et fald på 2,2 %.


”Der er umiddelbart ingen dramatik bag prisfaldet i København. Forklaringen er, at der er solgt flere projektboliger, og de er solgt til lavere priser. De eksisterende lejligheder er faktisk steget i pris, så der er næppe tale om en ny retning i prisudviklingen.”

Både husene og lejlighederne er fortsat under niveauet fra før finanskrisen.

En forklaring på de stigende priser på eksisterende lejligheder er, at de mindre lejligheder er blevet voldsomt attraktive.

”Vi oplever ekstrem stor efterspørgsel på mindre lejligheder – typisk 2-værelses – fordi de har en størrelse, der passer mange singler og studerende. Men der er mangel på disse lejligheder, og det presser prisen op. Mange af de nye projektlejligheder er derimod store og appellerer til familier og mere købestærke købergrupper – og det efterlader altså et udækket behov,” siger Mads Ellegaard.

De mindre lejligheder hører typisk til i den gamle boligmasse, fordi Københavns Kommune stiller krav om, at nyopførte lejligheder skal have en størrelse på mindst 95 kvm.

”Og størrelsen alene gør en sådan lejlighed prismæssigt uopnåelig for mange købere,” siger Mads Ellegaard.

Nøgleord

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 130 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye