Ny doktordisputats: Ål og øl gjorde dansk havforskning internationalt anerkendt

Lektor og miljøhistoriker Bo Poulsen fra Aalborg Universitet har netop modtaget den filosofiske doktorgrad (dr. phil.) Det sker med udgangspunkt i hans afhandling ”Global Marine Science and Carlsberg – the Golden Connections of Johannes Schmidt (1877-1933)”, hvor han tegner et omfattende billede af den engang verdensberømte danske havforsker, Johannes Schmidt, og hans 26 videnskabelige ekspeditioner. I den forbindelse giver Bo Poulsen helt ny viden om dansk havforskning og den rolle, bryggeriet Carlsberg ved et tilfælde kom til at spille for international havforskning, og som gjorde Danmark til en global spiller inden for havforskning i 1920’erne.
- Schmidt foretog en i dag næsten glemt jordomsejling, hvor han ved hjælp af film, fotos og avisartikler bragte nye forskningsresultater, viden om Danmark og om dybhavet ind i folks dagligstuer fra Sydney til Svendborg og fra Sydafrika til Nordjylland. I løbet af jordomsejlingen lykkedes det at finde gydepladserne for næsten alle ålearter i Det Indiske Ocean og i Stillehavet. Herved udbyggede Schmidt de studier, som alvor havde gjort ham berømt, nemlig teorien om, at alle ferskvandsål i Atlanterhavet gyder i Sargassohavet. Schmidts studier influerede også Alfred Wegener, der underbyggede sin teori om kontinentaldriften med henvisning til Schmidts ålestudier, forklarer Bo Poulsen.
Men det var ikke de eneste banebrydende opdagelser, den danske havforsker, der i hele sin karriere var ansat på Carlsberg Laboratorium, gjorde.
- Johannes Schmidts skib R/V Dana var fx det første skib, der medbragte et ekkolod jorden rundt. Det resulterede i opdagelsen af den undersøiske højderyg, der i dag kendes som Carlsberg-ryggen. Carlsbergfondet var nemlig hovedsponsor for flere af Schmidts ekspeditioner. På vejen rundt om jorden fangede de danske forskere desuden en lang række helt ukendte dybhavsfisk, og på baggrund af tusindvis af vandprøver opdagede man, at store dele af Stillehavet er meget iltfattigt. Alt sammen resultater, der citeres i den videnskabelige litteratur den dag i dag, siger Bo Poulsen.
Fakta:
- Bo Poulsen er født i 1976 og opvokset i Aalestrup.
- Han blev i 2000 bachelor i historie fra Aarhus universitet og i 2002 cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet, hvorfra han modtog ph.d.-graden i historie i 2006.
- I 2012 blev han Danmarks første lektor i miljøhistorie ved Aalborg Universitet.
- Han i gennem en årrække været med i ledelsen af flere internationale forskningsnetværk eksempelvis som vicepræsident for Det Europæiske Selskab for Miljøhistorie (ESEH), formand for en ekspertgruppe i regi af Det Internationale Havforskningsråd samt eksekutivkomiteen for det globale netværk Oceans Past Initiative.
- Han har også modtaget flere priser for sin forskning i havenes miljøhistorie, bl.a. Videnskab.dk’s pris for årets danske forskningsresultat i Danmark i 2009.
- Bo Poulsen bor i Dronninglund med sin kone, der er museumsleder, og deres tre børn.
Kontakter
Bo Poulsen på tlf.: 20582859 eller på e-mail: bpoulsen@cgs.aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Nye tal for integration: Danskerne blander sig mere og mere7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at befolkningen i stigende grad blander sig på tværs af etnisk baggrund.
Danmarks bedste unge hackere tørner sammen til De Danske Cybermesterskaber 20253.5.2025 06:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kamp om titlen som Danmarks bedste hacker under 25 år og en plads på det danske Cyberlandshold ved De Danske Cybermesterskaber d. 3. maj 2025
Ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet30.4.2025 16:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og forskningsleder ved Sygehus Lillebælt, Karina Dahl Steffensen, ansættes som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Hun leder i dag Center for Fælles Beslutningstagning og er også professor ved SDU. Hun tiltræder den 1. august 2025.
Flest kvinder får KOL – men behandlingen bygger på mænd28.4.2025 09:32:23 CEST | Pressemeddelelse
Flere kvinder end mænd bliver ramt af KOL, men alligevel bygger det meste af den viden, vi har om sygdommen, primært på mandlige patienter. Det vil forskere fra Aalborg Universitet nu ændre med et nyt forskningsprojekt, der dykker ned i kønsforskelle i sygdomsforløbet.
Læger skal kunne henvise til sociale fællesskaber24.4.2025 11:24:17 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt EU-forskningsprojekt undersøger, om sociale henvisninger fra praktiserende læger kan hjælpe sårbare grupper videre til sundhedsfremmende tilbud i lokalsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum