Danskerne har sparet 109.000 tons CO2 ved at pante
10.5.2017 08:00:00 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse

Når du står i supermarkedet og afleverer dine tomme flasker og dåser, tænker du måske ikke over, at din indsats gør en forskel for klimaet. Sidste år blev der sparet ca. 109.000 tons CO2 i forhold til, hvis emballagerne var blevet produceret af nye råstoffer. Det viser en ny årsrapport fra miljøvirksomheden Dansk Retursystem, som står bag det danske pantsystem.
Den konkrete CO2-besparelse svarer til alle danske mobiltelefoners strømforbrug i næsten tre år eller 136.000 flyveture til Rom.
”Jeg synes, det er interessant at se, hvor meget pantsystemet betyder i klimaregnskabet, når man tænker på, at CO2-besparelsen svarer til, at alle danskere vil kunne oplade deres mobiltelefon i 3 år,” siger Lars Krejberg Petersen, der er administrerende direktør i Dansk Retursystem.
Det er nemlig en meget større belastningfor miljøet, når man producerer emballager af nye råstoffer, end hvis man fremstiller dem ved at genanvende de brugte emballager. Man sparer for eksempel hele 95 % energi, når man smelter en dåse om til en ny dåse – og det kan gøres igen og igen.
I rapporten fra Dansk Retursystem fremgår det også, at der i 2016 blev der afleveret 1,15 mia. dåser og flasker med pant, hvilket er 50 mio. flere emballager end året før.
”Man må sige, at forbrugerne i høj grad har accepteret pantsystemet, og hele 92 % mener, at ideen med pantsystemet er god. Det er en stor anerkendelse og samtidig et stort ansvar, som vi er meget bevidste om”, siger Lars Krejberg Petersen, der ser de flotte tal som resultatet af et pantsystem, hvor alle led i kæden spiller med.
”Den høje returprocent på 90 % kan udelukkende lade sig gøre, fordi vi alle sammen gør vores til, at det fungerer; forbrugerne afleverer emballagerne tilbage, detailhandlen tager imod dem, bryggerier og dem, der importerer øl, sodavand og vand tilmelder sig systemet og betaler gebyrer for, at emballagerne håndteres og sendes til genanvendelse. Alle tager et ansvar. Det kan vi bestemt være tilfredse med som samfund”.
Kontakter
Kommunikationsdirektør Hanne Luke, tlf. 20 14 05 18
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Dansk Retursystem
Siden 2002 har Dansk Retursystem haft eneret på at drive det danske pantsystem, hvor man henter, tæller og sorterer tomme dåser og flasker og sender dem til genanvendelse. Med eneretten følger derfor en forpligtelse til altid at være effektiv og sørge for, at udgifterne er så lave som muligt.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før7.4.2026 09:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har været ved pantautomaterne mere end nogensinde før. 2,2 mia. flasker og dåser blev i 2025 afleveret i det danske pant- og retursystem, hvor dåser og flasker genanvendes og bliver til nye igen. Nye EU-genbrugskrav vil dog påvirke pant- og retursystemet negativt og risikerer at føre til dyrere drikkevarer for forbrugerne.
EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse
I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har Danmarks Idrætsforbund og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen eller et godt formål. Succesen har fået parterne til at forlænge samarbejdet i håbet om at få endnu flere foreninger med i kampen for et bedre miljø.
Ny rekord: Forbrugerne har aldrig haft flere drikkevarer med pant at vælge imellem2.3.2026 13:11:39 CET | Pressemeddelelse
I dag kan forbrugerne vælge imellem knap 60.000 forskellige drikkevareprodukter med pant. Det er tre gange så mange som for ti år siden, viser nye tal fra Dansk Retursystem. Udviklingen er hjulpet på vej af det frie emballagevalg. Pant- og retursystemet sikrer, at det er nemt at komme på det danske marked med nye produkter, og at de tomme flasker og dåser bliver til nye igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





