Kruso A/S

Kruso styrker markedsposition gennem opkøb af det digitale konsulenthus Mediaworkers

Del
Det digitale udviklingsbureau Kruso meddeler i dag, at de har slået kræfterne sammen med virksomheden Mediaworkers, der med base i Århus har haft et mangeårigt fokus på digitale løsninger til det offentlige, men også er stærke inden for komplekse e-handelsløsninger til private selskaber.

Det digitale udviklingsbureau Kruso meddeler i dag, at de har slået kræfterne sammen med virksomheden Mediaworkers, der med base i Århus har haft et mangeårigt fokus på digitale løsninger til det offentlige, men også er stærke inden for komplekse e-handelsløsninger til private selskaber.

Kruso skiftede tidligere i år navn fra Netmester i forbindelse med en repositionering af selskabets brand, og opkøbet sker som led i en ny vækststrategi. Den sigter mod at udbygge en i forvejen stærk markedsposition i den offentlige sektor og samtidig vinde flere digitale projekter blandt større private kunder - både herhjemme, men i stigende grad også internationalt.

Inden for det seneste halvår alene, har Kruso rekrutteret ti nye medarbejdere, og i 2016 blev der skiftet ud på ledende poster i selskabet med det mål at blive leveringsdygtige i endnu tungere strategisk og teknisk rådgivning. Opkøbet af Mediaworkers tilfører selskabet yderligere 15 digitale eksperter og bringer Kruso op blandt de største digitale udviklingsbureauer herhjemme. Samlet set får Kruso nu 50 ansatte fordelt på kontorer i København, Århus og Malmö. Udover stærkere lokal tilstedeværelse betyder det øget fleksibilitet, bredere kompetence og større muskler til at tage hånd om kundeprojekter.

”Akkurat som Kruso har Mediaworkers i årevis haft stor fokus på det offentlige, og det er især åbenlyse synergier på det felt, der har bragt os sammen. Med Mediaworkers bliver vi stærkere, fordi vi kan tilbyde flere produkter og ydelser. Både qua vores fælles erfaring, men også i form af konkrete tekniske løsninger. F.eks. har Mediaworkers udviklet et CMS framework kaldet ’Open Public Web’, som er skræddersyet offentlige kunders behov, og samtidig opbygget et udviklingsfælleskab, der gør, at offentlige kunder kan dele udviklingsomkostninger,” forklarer administrerende direktør i Kruso, Niels Ebbesen.

Også på e-commerce fronten vil Mediaworkers styrke Kruso, da selskabet har erfaringer med at udvikle komplekse e-commerce løsninger i større internationale virksomheder. F.eks. når det gælder teknisk design af såkaldte PIM (Product Information Management) og DAM (Digital Asset Management) løsninger, der ofte er en del af mere avancerede e-commerce løsninger.

”Vi får styrket vores kompetencer med flere dygtige digitale forretningskonsulenter, tekniske arkitekter, designere og udviklere. Det bidrager til at øge både dybden og bredden af vores servicetilbud inden for alt fra digital strategi og user experience til agil projektledelse og leverance af komplekse integrationsløsninger,” siger Lars Ørum Andersen.

I forbindelse med opkøbet bliver Mediaworkers i første omgang et datterselskab i Kruso, men virksomheden vil blive drevet som én fra dag et. Ledelsen i Kruso vil fortsat blive tegnet af administrerende direktør Niels Ebbesen samt Lars Ørum Andersen, der i 2016 tiltrådte som kommerciel direktør (CCO) i Kruso sammen med teknisk direktør (CTO) Tomas Antvorskov Krag. I forbindelse med sammenlægningen indtræder Henrik Sejer Gelineck Berg, Mediaworkers CEO, også i Krusos ledergruppe.

Nøgleord

Kontakter

Mere information


Administrerende direktør (CEO)
Niels Ebbesen
+45 2689 4433
nee@kruso.dk


Lars Ørum Andersen (CCO)
+45 2810 5871
loa@kruso.dk

Billeder

Links

Information om Kruso A/S

Kruso A/S
Bremerholm 4
1069 København K

http://www.kruso.dk

Vi er et nordisk digitalt bureau med mere end 18 års erfaring i teknisk udvikling af webløsninger og strategisk sparring. Vores projekter strækker sig lige fra offentlige selvbetjeningssites til internationale e-commerce-platforme. Vi er 35 personer på vores to kontorer i København og Malmø. 

Har du aldrig hørt om os før? Så er det nok, fordi vi indtil marts 2017 har heddet Netmester.

Uanset hvad vi har heddet tidligere, har vi altid været drevet af nysgerrighed og en lyst til afsøge nye ubetrådte veje. Vi har også altid været vant til smøge ærmene op og løse de udfordringer, vi er blevet mødt med. 

Så da navnet Kruso dukkede op, var vi ikke i tvivl om, at det var det rigtige. 

Robinson var en modig, opfindsom og på samme tid ydmyg eventyrfarer, hvis stærke vilje og uafladelige nysgerrighed fik ham til at lykkes med de fleste ting, han satte sig for. Vi kan godt lide at se os selv og vores firma i det lys og er overbeviste om, at dette er præcis de dyder, der skal til for at være en god digital partner i dag.

Følg pressemeddelelser fra Kruso A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye