Barcelona og B1909 udvikler nye fodboldtalenter
Sammen vil vi skabe et talentudviklingsmiljø, hvor børn og unge kan udvikle deres fodboldmæssige kompetencer til aller højeste niveau. Vi tør sammen ”række ud efter stjernerne” med et træningsmiljø, som er identisk med talentudviklingen i Barcelona. Vores vision er, at være med til at præge og bidrage til udviklingen af dansk børne- og ungdomsfodbold og dermed skabe de kommende danske komplettefodboldspillere.
Værdifællesskab
Fundamentet som vi står, på er et fælles værdifællesskab, som er bærende for det vi siger, og det vi gør både i træning, kamp og uden for banen. Vi ønsker, at vores spillere, forældre og organisation kendetegnes ved at udvise tolerance, respekt, solidaritet, venskab, fair play, integration, indsats og glæde.
Talentmiljø der virker
På akademiet får vi, med dygtige catalanske og danske trænere, viden og erfaring om, hvad der virker positivt i et bæredygtigt talentmiljø. Vi ønsker et talentmiljø, som tager udgangspunkt i børn og unges liv, og har en ambition om at skabe fodboldspillere, som også er ”hele” mennesker. Barcelona Training Academy er netop specialiseret i udvikling af ungdomsfodboldspillere, og unge vil nu med Barcelona Training Academy B1909 få mulighed for en god udvikling i en tidlig alder gennem professionel træning. Fra den yngste til den ældste spiller vil der arbejdes efter den samme skabelon med en bevidsthed om, at spillerne er i en læringsfase, hvor man ikke skal presse spilleren psykisk.
Åben træning hos Barcelona Training Academy B1909
Fra maj og fremadrettet vil der være åben træning hos Barcelona Training Academy & B1909. Ambitionen er ikke at optage så mange som muligt, men at optage de spillere, som vil bidrage positivt til Barcelona Training Academy B1909’s udvikling.
Barcelona Training Academy & B1909 er for piger og drenge i alderen 7-18 år, og der er åben træning hos akademiet den 21. maj. Hvis man ikke har mulighed for at deltage denne dage, så er de velkomne til at deltage på F.C. Barcelona camp hos B1909.
Den 25-27 maj 2017 vil der være mulighed for at prøve kræfter med F.C. Barcelona og det kommende akademi, når akademiet afholder en 3 dages FC Barcelona camp.
Tilmelding til åben træning til adgang på akademiet sker via http://www.barcelonatrainingacademy.com
Barcelona Training Academy & B1909 etableres i tæt samarbejde med Odense Kommune.
Børnene vil træne to-tre gange om ugen, og der vil derudover være kampe under DBU Fyn.
Barcelona Training Academy åbner dørene for akademi til august.
Organisation
Akademiet hører organisatorisk under B1909 fodboldlicens, og akademiholdene udgør B1909s elitehold i børne– og ungdomsrækkerne, og samarbejdet er dermed underlagt DBUs regler og love. Akademiet ledes til dagligt af en catalansk fodboldteknisk direktør, som kommer fra F.C. Barcelona, og som har det fodboldfaglige og personalemæssige ansvar.
På trøjen
Akademiholdene vil fremadrettet bærer to symboler på deres trøjer, akademisymbolet og B1909s symbol. Trøjens design og udseende offentliggøres senest juni 2017.
Arven, ansvaret og paradigmeskifte
B1909 er en traditionsrigklub i Danmark med danske mesterskaber og pokaltitler i sin historie. Det er vi stolte over og bevidste om. Frem til midten af 1990’erne havde klubben et særligt fokus på at skabe dygtige fodboldhold på landsplan, mens klubben de sidste 20 år har haft fokus på og har taget et bevidst stort socialt ansvar for at skabe et trygt miljø for børn og unge i Odensebydelen Vollsmose. Det er vi også stolte af. Vi vil fokusere på at skabe dygtige spillere og hold målt på landsplan samtidig med, at vi er vores ansvar bevidst. Vi tror på, at vi bedst er vores ansvar bevidst, ved at være en stærk fodboldklub, som områdets børn og unge kan se op til og være stolte af.
Mere end en klub
På trods af vores vision og ambitioner, så er det vores filosofi, at vi ikke er i opposition til andre klubber, vi ønsker at samarbejde med andre klubber og selvfølgelig DBU. Derfor vil vi også gerne samarbejde om udviklingen af spillere, træninger, deltage i kampe, turneringer og andre tiltag som skaber øget fælles fokus på udvikling af fodbold i Danmark.
Barcelona Training Academy har et akademi i Ballerup, som startede op i januar 2016 og som har stor tilgang fra hele Sjælland af spillere på elite niveau.
Jan Bramsen bestyrelsesformand B1909 udtaler:
B1909 er en vigtig klub i dansk fodbold. Vi vil tilbage til toppen af dansk børne- og ungdomsfodbold. Vores akademi skal være kendetegnet for det gode og sunde talentudviklingsmiljø, hvor læring bredt set er i fokus. Vi vil både skabe dygtige fodboldspillere og hele mennesker. Værdierne, rammerne, ja hele organisationen er vigtig, når vi skal lykkedes med vores vision. Vi ønsker et miljø, hvor spillerne er trygge, når de er optaget på akademiet. Spillerne skal ikke frygte, at de bliver frasorteret efter 5 måneder, fordi der en spiller i anden klub som præsterer bedre i kampe, eller fordi spilleren har en down-periode. Vi ønsker udviklingen skal ses over tid. Når vi har optaget en spiller på akademiet, så er det fordi, at vi tror på vedkommende.
Marc Cebrian Sports Direktør for Barcelona Training Academy udtaler:
Danmark er et utroligt spændende fodboldland, potentialet er stort, da sporten har et fast tag i befolkningen. Der er ikke mange børn eller unge, der ikke på et tidspunkt har været forbi en fodboldklub. Danmarks tradition med foreningsidræt gør, at fodbold er en vigtig og integreret del af familielivet. Det prioriteres højt, at børn og unge er aktive. Jeg er sikker på, at vi med dette akademi får rammerne til at skabe noget fantastisk for dansk fodbold, vi kombinerer det bedste fra spansk fodbold med danske fodboldtalenter, og hvem kunne ikke tænke sig at træne som Messi, Neymar og Suarez.
Information og kontakt
For pressekontakt og yderligere information om Barcelona Training Academy & B1909 kan bestyrelsesformand Jan Bramsen kontaktes på mobil 50 72 59 90 og mail
jb@albertines.dk og Anna Beltran,COO mobil 22556419
Barcelona Training academy på mail barcelonatrainingdk@gmail.com
Vedrørende information om åben træning på akademiet henvises til
Nøgleord
Billeder
Information om Barcelona Training Academy
Ballerup Idrætsby
2750 Ballerup
2255 6419http://barcelonatrainingacademy.com
Følg pressemeddelelser fra Barcelona Training Academy
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Barcelona Training Academy
FC Barcelona inviterer to drenge til Barcelona25.2.2016 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er kommet en officiel invitation til Sebastian Nastasijevic og Marcus Voigt fra FC Barcelona.
Så er der gode nyheder! 11. januar 2016 åbner Ballerup-Skovlunde Fodbold et nyt talentcenter i samarbejde med Barcelona Training Academy19.11.2015 10:13:04 CET | Pressemeddelelse
Vi er stolte af at kunne annoncere åbningen af det til Januar 2016. Takket være Ballerup-Skovlunde Fodbolds ambition om at udvikle klubben, er det besluttet at oprette et talentcenter, hvor spillerne kan uddannes bedst muligt. Derfor har Ballerup-Skovlunde Fodbold indgået et samarbejde med Barcelona Training Academy, som har specialiseret sig i den grundlæggende udvikling af ungdomsfodbold fra alderen 7 til 16 år. Målet er at tilbyde et ensartet træningsmiljø for de unge spillere i Danmark, ved hjælp af de grundlæggende elementer og metoder, der praktiseres af spanske top klubber. Vi har æren af at kunne præsentere vores Tekniske Direktør Carlos Martin, tidligere FC Barcelona teknisk direktør for FC Barcelona Football School siden 2009. Carlos Martin har været i spidsen for internationale camps og skole programmer for FC Barcelona i hele verden. Han har tilbragt syv år med FC Barcelona og har coachet og koordineret de internationale programmer for Brasilien, USA, Peru, Danmark, Norge,