Haderslev Kommune

Hvor mange skridt går du på én dag?

Del
I år handler kampagnen Arbejdspladsen Motionerer om at tælle skridt i ugerne 38, 39 og 40. Det kan både være, mens man er på arbejde, handler ind, går tur med hunden eller motionerer. Haderslev Kommune betaler tilmeldingsgebyret for arbejdspladser i kommunen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man går 10.000 skridt om dagen. I år sætter kampagnen "Arbejdspladsen Motionerer" fokus på, netop hvor mange skridt man tager i løbet af en dag. Kampagnen handler om at få gang i benene og gået nogle skridt enten alene eller måske sammen med kollegerne. Hvis man går langt nok, deltager man i lodtrækningen om 50.000 kr. skattefrit.

Hvis man har lyst til at være med, skal man samle et hold fra arbejdspladsen, som alle har lyst til at motionere, støtte hinanden og dyste indbyrdes. Udnævn en holdkaptajn, som står for tilmelding på hjemmesiden.

I løbet af de tre uger kampagnen kører, skal holdet forsøge at gå mindst 10.000 skridt dagligt, og al motion eller skridt i løbet af dagen tæller med.

På kampagnens hjemmeside er der en omregner, der kan hjælpe med at omregne de forskellige motionsformer, hvor det er svært at benytte en skridttæller.

De daglige skridt skal registreres på hjemmesiden www.taelskridt.dk. Her kan man også læse om mulighederne for at indsende oplysningerne med sms eller via en app.

For at være med i kampagnen skal man have en skridttæller.

Tilmelding

Der kan tilmeldes hold fra 1 person og opefter. Tilmeld på www.taelskridt.dk senest mandag den 16. september 2013. Du kan deltage alene eller samle et hold med dine kolleger og dyste mod andre.

Lige som tidligere år har Udvalget for Sundhed og Forebyggelse valgt at støtte kampagnen ved at betale deltagergebyr for alle som er ansat på en arbejdsplads i Haderslev Kommune.

Ved tilmelding skal der opgives et virksomhedsID, som er 6100.



Kontaktinformation:

Koordinator, Haderslev i bevægelse, Dorte Evald, telefon 74 34 03 06

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye