Jobcenter Haderslev sikrer lokale virksomheder hurtig og effektiv hjælp til rekruttering
Tiset Hegn- og Flagstænger A/S er en traditionsrig familievirksomhed med i alt otte ansatte. Indehaver Per Bech Sørensen, som driver virksomheden med sin kone, har ikke før haft kontakt med formidlingsteamet i Haderslev Jobcenter, men på et møde i Haderslev Erhvervsråd fik han et tip om at bruge teamet til sin næste rekrutteringsopgave.
"Vi stod og skulle bruge en sælger, så da jeg hørte om formidlingsteamet, var det oplagt at tage fat i dem for at høre, hvad de kunne tilbyde. Et par timer efter jeg havde ringet, kom virksomhedskonsulent Jens Christiansen så på besøg herude, og efter en rundvisning på virksomheden tog vi en kort snak om, hvad det var for en profil, vi søgte til stillingen. Jens lavede herefter et udkast til en annonce, som vi sammen rettede til, og så fik han slået den op på jobnet.dk. Selve ansøgningerne håndterede han også. Jens screenede faktisk dem allesammen for os, så vi kun skulle vælge samtalekandidater ud fra de 19 mest relevante cv'er", forklarer Per Bech Sørensen.
I alt seks kandidater slap igennem nåleøjet til en samtale på virksomheden, hvor virksomhedskonsulenten også deltog som sparringspartner. Og i følge Per Bech Sørensen har det været en meget positiv oplevelse at få flere øjne på samtalerne:
"Vi er jo en mindre virksomhed uden HR-afdeling, så derfor var det en gevinst at have Jens med til samtalerne. Han så ting, vi nok aldrig selv ville have set, og vi fik kastet lys på og uddybet en masse detaljer i ansøgernes arbejdsliv, som var vigtige i forhold til den aktuelle stilling".
Formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Jesper Andreasen glæder sig over, at de lokale virksomheder får hjælp Jobcenter Haderslev.
"Vi har mange små- og mellemstore virksomheder i kommunen, som jeg tror, kan drage nytte af fx tilbuddet om hjælp til processen omkring rekruttering. Det er meget positivt, at vi på Jobcenter Haderlev på den måde kan være med til at skabe værdi for virksomheden, der så kan fokusere på at drive virksomhed", siger Formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Jesper Andreasen.
"Rekruttering er en af vores nye servicepakker, hvor virksomheden får adgang til en række værdifulde ekstraydelser, som både kan lette og effektivisere en stor del af virksomhedens personale- og HR-opgaver. Og så er det tilmed gratis og meget fleksibelt, fordi man selv vælger, hvor omfattende samarbejdet skal være", siger Jesper Andreasen
På baggrund af samtalerne er virksomheden i skrivende stund i gang med at vurdere, om man skal gå videre med en af kandidaterne, eller om stillingen skal slås op på ny:
"Det er generelt svært at finde kvalificeret arbejdskraft i vores område, så derfor overvejer vi lige nu, om vi skal gå ud igen og måske søge endnu bredere for at tiltrække flere kvalificerede kandidater. Vi vil dog til hver en tid bruge formidlingsteamet igen. Selvom vi ikke har fundet et 100% match, har det hele været hurtigt, smertefrit og utroligt professionelt. Samlet set gik der ca. tre uger fra vores første henvendelse, til vi havde haft seks kandidater til samtale, og det er meget begrænset, hvad vi selv har skullet investere af tid og kræfter i processen. Derfor kan jeg kun varmt anbefale andre virksomheder at bruge formidlingsteamet til deres rekrutteringsopgaver", slutter Per Bech Sørensen.
Læs mere om servicepakkerne på haderslev.dk under Erhverv.
Kontaktinformation:
Jesper Andreasen, formand for Beskæftigelses og Integrationsudvalget.
Tlf.: 22 88 18 28
E-mail: jean@haderslev.dk
Per Bech Sørensen
Indehaver
Mobil tlf.: 20 33 27 77
E-mail: info@flagstang.dk
TISET HEGN OG
FLAGSTÆNGER A/S
Kongevej 243
6510 Gram
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum